Nyt samarbejde skalerer genbruget af mursten

Brugte mursten ender alt for ofte med at blive ødelagt under nedrivning eller som knust fyld under veje, i stedet for at blive genbrugt i nye byggerier. Det har genbrugsvirksomheden Gamle Mursten og miljøvirksomheden RGS Nordic sat sig for at lave om på.

RGS Nordic vil indsamle brugte mursten i hele landet sammen til direkte genbrug hos Gamle Mursten.

11.10.2023

Sponseret

Kommunikationschef, Simon Leed Krøs , RGS Nordic AS

Det er ellers ligetil. Et halvt kilo sparet CO2 for hver genbrugt mursten i nybyggeri sammenlignet med traditionelt byggeri. Alligevel ender de langtidsholdbare, brugte mursten alt for sjældent i Svendborg hos virksomheden Gamle Mursten, som specialiserer sig i rensning og genbrug af mursten. Men nu tænker direktør i virksomheden, Claus Juul Nielsen, at han er tæt på at knække koden til flere modne mursten fra byggeriet:

”Vi modtager en hel del mursten til genbrug fra de større renoveringer og nedrivninger, men ser sjældent stenene fra de mindre projekter. Vores nyetablerede samarbejde med RGS Nordic, som allerede modtager bygningsaffald i hele landet, gør det muligt at tilbyde indsamling af brugte mursten på modtageanlæg, som nedrivere og transportører allerede kender og benytter. Det gør det let at aflevere selv små læs af brugte mursten, og det tror vi på bliver en game changer for genbrug af mursten herhjemme”.  

RGS Nordic stiller i alt 14 af deres modtage- og behandlingsanlæg til rådighed for nedtagne brugte mursten, og dækker hermed byområder som f.eks. København, Roskilde, Odense, Horsens, Kolding, Esbjerg og Aalborg. Foruden modtagelse af stenene, sørger RGS Nordic for kvalitetssikring, inden murstenene sendes videre til genbrug. En disciplin virksomheden allerede har øvet sig på i et hjørne af Danmarks største affaldsbehandlingsanlæg i København:

I snart et år har vi modtaget brugte mursten på vores modtageanlæg på Amager. Kunderne har taget godt imod initiativet, og mængden af sten er steget løbende. Vi har forfinet selektionsprocessen for sten, som vi sender videre til Gamle Mursten. Det gør, at Gamle Mursten nu modtager et materiale i en kvalitet, der kan udbredes til resten af landet. Som miljøvirksomhed ser vi samarbejdet som en naturlig forlængelse af en strategi om dokumenteret genbrug og genanvendelse af alle de affaldsfraktioner, vi modtager”, siger RGS Nordic COO, Rasmus Brødsgaard Buch.

Politisk medvind og klimagevinst skal drive efterspørgsel
Udover udsigten til flere modtageanlæg til aflevering af brugte mursten, så er der også for nylig etableret politisk opbakning via nye regler for selektiv nedrivning. Miljøministeriet har netop fremlagt regler for øget genbrug af blandt andet mursten. De nye regler træder i kraft i juli 2024. Direkte genbrug af mursten skal ifølge Miljøministeriet nå op på 27% mod nærmest ingenting i dag.

I landets folkerigeste kommune, hvor pilotprojektet har fundet sted, er der også stor opbakning til samarbejdet og udsigten til at genbruge endnu flere af kommunens brugte mursten. 

Der har løbende været en dialog med blandt andet RGS Nordic om at prioritere genbrug af de store affaldsstrømme fra det københavnske byggeri. Det glæder mig, at der lyttes.  For mig er netop genbruget af mursten en mærkesag, fordi det er et materiale, som egner sig perfekt til genbrug og samtidig huser en masse sjæl. Det er virkelig glædeligt, at der nu er udsigt til, at flere københavnske mursten indsamles og kan genbruges i f.eks. skoler og offentlige byggerier. Det kan være med til at mindske klimabelastningen fra byggeriet, som er helt nødvendig at adressere”, siger Københavns Kommunes Teknik- og Miljøborgmester, Line Barfoed.   

Fakta om genbrug af mursten

  • 2000 rensede mursten sparer klimaet for et ton C02
  • Gamle Mursten renser i dag ca. 2 millioner mursten om året
  • Miljøstyrelsen vurderer, at potentialet for genbrug af mursten er 47 millioner mursten i Danmark, svarende til en samlet C02 besparelse på 22,500 tons       

11.10.2023RGS Nordic AS

Sponseret

Nyt samarbejde skalerer genbruget af mursten

10.10.2022RGS Nordic AS

Sponseret

Insekter får fjordudsigt på biovolde

05.11.2021RGS Nordic AS

Sponseret

Stærk udvikling inden for genanvendt beton

22.09.2021RGS Nordic AS

Sponseret

Samarbejde med NÆSTE kickstarter systematisk genbrug af konstruktionstræ

22.09.2021RGS Nordic AS

Sponseret

RGS Nordic og Næste vil recirkulere træ i stor skala

28.01.2021RGS Nordic AS

Sponseret

Banedanmark og RGS Nordic samarbejder om at genanvende beton