01.03.2023  |  Klima, miljø og energi

Store branchespillere søsætter samarbejde om energioptimering

Indhold fra partner Hvad er dette?

Stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller er gået sammen med en række førende producenter i et videnspartnerskab, der hjælper industrivirksomheder og offentlige institutioner med energioptimering og -konverting.

”Erhvervslivet har stort fokus på den grønne omstilling. Det mærker vi meget tydeligt som forretningspartner for mere end 20.000 danske virksomheder. Vi oplever samtidig, at mange efterspørger viden i forhold til at omsætte ambitionerne til praksis. Derfor er vi gået sammen med en række producenter i et videnspartnerskab, hvor vi blandt andet hjælper virksomheder med energioptimering og -konvertering, som har fået ekstra aktualitet i kølvandet på energikrisen”.

Sådan lyder det fra Pernille Wichmann, der er Senior Sales Director hos Lemvigh-Müller med ansvar for virksomhedens kunder i industrien og den offentlige sektor.

Kickoff-konference om hjørnet

Videnspartnerskabet bliver sparket i gang med en konference 2. marts 2023. Her deltager Grundfos, ABB, Gemina Termix, Grohe, Signify, Fixnordic, Panasonic og Photomate sammen med sælgere, produktspecialister og bæredygtighedseksperter fra Lemvigh-Müller.

De deltagende producenter dækker over et meget bredt sortiment af produkter og løsninger indenfor energi- og klimateknologi. Det betyder, at partnerskabet kan spille ind med en tilsvarende meget bred viden om alt lige fra konvertering fra gas til fjernvarme eller varmepumper, og til hvordan man kan energioptimere bygninger og tekniske installationer indenfor varme, vand og belysning.

Vigtig videndeling i værdikæden

”Vi skal arbejde sammen og dele viden på tværs af værdikæden for at lykkes med den grønne omstilling. Med videnspartner-konceptet kan vi netop sikre, at alle dele af værdikæden har den viden, der skal til, og at Lemvigh-Müllers sælgere er klædt på til at tage dialogen med vores kunder specifikt om energirigtige løsninger, men også om bæredygtighed bredt set”, siger Pernille Kiær, bæredygtighedschef hos Lemvigh-Müller.

Et partnerskab hvor 1+1 = 3

Der er store besparelser at hente med energioptimering og -konvertering, både i forhold til økonomi og CO2-reduktion. Ofte kan potentialet løftes yderligere med løsninger, hvor man kombinerer produkter fra forskellige producenter. Det fortæller Anders Christensen, Project Manager Market Development hos Lemvigh-Müller, og siger:

”Det kræver massiv viden på tværs af producenter, teknologier og anvendelsesområder at kunne løfte det ekstra potentiale. Med det tværgående samarbejde sikrer vi, at al relevant viden kommer i spil i forhold til at skabe de mest optimale løsninger ude hos vores kunder. På den måde er det et partnerskab, hvor et plus et giver tre, fordi den helhedsorienterede tilgang sikrer et slutresultat med merværdi”.

Mere fra Lemvigh- Müller A/S

Lemvigh- Müller A/S

https://www.lemu.dk/

Hos Lemvigh-Müller arbejder vi for, at vores kunder i industrien, byggeriet og installationsbranchen kan holde hjulene i gang med alt det, de skal bruge inden for stål, el- og vvs-produkter, værktøj og tekniske artikler samt beklædning og værnemidler.Vi har mere end 350.000 varenumre, som kan fås i vores 23 håndværkerbutikker rundt om i landet eller bestilles online.Vi leverer dag til dag eller ek…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere