Stort og stærkt partnerskab om strategisk energiplanlægning i Region Sjælland

Samtlige 17 kommuner i regionen, Region Sjælland, DTU og RUC samt 19 energiselskaber har valgt at indgå i partnerskabet STEPS (Strategisk tværkommunal energiplanlægning Sjælland). Energistyrelsen har netop støttet samarbejdet økonomisk

”Vi skal undgå fejlinvesteringer i milliardklassen” sagde Ghita Wolf Andreasen, direktør for Energiklyngecenter Sjælland.

Fælles prioritering skaber stærkt partnerskab

Strategisk energiplanlægning handler om at skabe rammerne for fremtidens grønne energisystem. Det danske samfund står over for en stor og krævende omstilling, og i Region Sjælland tager man den udfordring meget seriøst. Her har de 17 kommuner i fællesskab bedt Energiklyngecenter Sjælland om at være projektleder på det fælles projekt om strategisk energiplanlægning. I den sammenhæng er energiselskaberne helt nødvendige partnere, og uden deres involvering er det svært at omsætte planerne til virkelighed:

”Vi har derfor budt alle regionens affalds- og fjernvarmeselskaber med, og vi er stolte af, at 19 af dem, fra de helt store til de helt små, har takket ja”, siger Martin Holgaard, bestyrelsesformand for Energiklyngecenter Sjælland.

Martin Holgaard, der også er direktør for teknik og miljø i Roskilde, tilføjer, at Energiklyngecenter Sjællands opgave nu er at koordinere den strategiske energiplanlægning på tværs af projektdeltagerne:

”De skal sikre kompetent og relevant videndeling, skabe dialog mellem interessenterne og hjælpe med at omsætte planerne til konkrete nye projekter”, siger Martin Holgaard.

Allerede godt fra start

Projektet støttet af Energistyrelsens starter først 1. januar 2014. Men allerede 4. september samlede Energiklyngecenter Sjælland de 17 kommuner i Region Sjælland til et fælles seminar i Roskilde. 

”Vi har allerede nu taget hul på opgaven for at sikre en fælles forståelse af konkrete opgaver og udfordringer, så partnerskabet STEPS kan komme godt fra start” fortæller Ghita Wolf Andreasen, direktør hos Energiklyngecenter Sjælland.

Et af de projekter, der allerede er kommet godt fra start, er Bioenergi Sjælland, som kortlægger de samlede bioenergiressourcer i Region Sjælland og ser på, hvordan de kan bruges bedst muligt. Projektet munder ud i 18 konkrete cases, der dækker hele spektret fra små nærvarmeanlæg til større biogas-, flis- og halmværker. De første cases vil være tilgængelige i løbet af efteråret 2013. Bioenergi Sjælland er således et stærkt første skridt for det kommende STEPS-projekt.

Region Sjælland på vej mod 2050

Strategisk energiplanlægning på tværs af kommunegrænser og energiselskaber er en nødvendighed, hvis kommunerne i Region Sjælland skal udnytte de begrænsede ressourcer optimalt. Det handler om at undgå fejlinvesteringer i milliardklassen og samtidig opnå miljømæssige og økonomiske fordele for borgere, virksomheder og kommuner.

På den måde bidrager partnerskabet også til de nationale målsætninger om et fossilfrit samfund i 2050.

”De anlæg og den infrastruktur, vi bygger i Region Sjælland de næste 10 år, danner grundlaget for det energisystem, vi får i 2050. Derfor er der et betydeligt potentiale for kommuner, energiselskaber og universiteter i at samarbejde på tværs og ikke mindst gøre det samtidig” slutter Ghita Wolf Andreasen.

Se mere på www.energiklyngecenter.dk

10.09.2013Energiklyngecenter Sjælland

Sponseret

Stort og stærkt partnerskab om strategisk energiplanlægning i Region Sjælland

17 millioner til bioenergi i Region Sjælland

29.10.2012Energiklyngecenter Sjælland

Sponseret

03.09.2012Energiklyngecenter Sjælland

Sponseret

Energiklyngecenter Sjælland og CAT styrker samarbejdet om energi i Region Sjælland

09.07.2012Energiklyngecenter Sjælland

Sponseret

Samlet overblik over juridiske forhold ved kommunalt ejede vindmøller