Thorning-Schmidt: Svære forhandlinger i vente om EUs nye klimamål
Den danske statsminister forventer, at det bliver vanskeligt at opnå enighed om EUs klima- og energimål for 2020-2030 på dagens topmøde.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er ikke optimistisk forud for torsdagens topmøde i Bruxelles, hvor EUs stats- og regeringschefer skal forhandle om EUs klima- og energipakke for 2020-2030. Det skriver Ritzau.
På trods af talrige opfordringer fra både virksomheder og NGOer om, at EU-landene bør blive enige om nye klima- og energimål, forudser statsministeren, at forhandlingerne bliver svære.
Vi har brug for en aftale af hensyn til vores klima, men også, så vores virksomheder tør foretage de nødvendige langsigtede investeringer, siger Helle Thorning-Schmidt til Ritzau.
EU-Kommissionen har fremsat følgende forslag vedrørende EUs klima- og energimål for 2030:
- 40 procent mindre CO2-udledning
- 27 procent mere vedvarende energi (bindende mål)
- 30 procent øget energieffektivitet (vejledende mål)
- JKK