Unge svenskere trækker regeringen i retten for mangel på klimahandling
Den svenske stat gør ikke nok for at afbøde klimaforandringerne, mener svenske klimabevægelse, der derfor nu vil hive regeringen i retten. I en række europæiske lande er klimabevægelser gået samme vej, og det har båret frugt, påpeger talsperson.
Efter en klimamarch i Stockholm, som er organiseret af Fridays for future, vil stævningen indleveres til Stockholms Tingsrätt. Arkivfoto..
De vidtrækkende konsekvenser, som verden mærker på grund af klimaforandringerne, er et højaktuelt emne. Men i Sverige gør politikerne ikke nok for at indføre tiltag for at stoppe dem.
Det mener den svenske klimaorganisation Aurora, som derfor nu lægger sag an mod den svenske stat.
Det skriver Politiken.
Læs også: Den grønne omstilling er i fuld gang i Nordsverige
600 unge, heriblandt klimaaktivisten Greta Thunberg, i står i en underskriftsindsamling bag stævningen, som de vil indlevere til Stockholms Tingsrätt fredag.
Søgsmålet bliver kulminationen på en stor klimamarch i Stockholm, som organisationen Fridays for future har organiseret.
Et større ansvar
Ifølge Ida Elling, talsperson for Aurora, handler søgsmålet om, at den svenske regering skal tage sin del af ansvaret for klimakrisen og sørge for, at man overholder Paris-aftalens 1,5 graders målsætning.
Men hun mener, at man ikke formår at leve op til de nuværende mål – også selvom de ikke tager højde for eksempelvis udenlandsk forbrug og afbrænding af bio-brændstof.
Konkret handler det om de syv mål; levende skov, hav i balance, levende kyst og skærgård, ren luft, levende vådområder, et rigt landbrugslandskab og grundvand af god kvalitet.
En europæisk tendens
Stævningen mod den svenske regering er ikke et enestående eksempel på, hvordan juaren kan være en vej til at ændre klimapolitik.
Læs også: Klimabevægelsen roser regeringsinitiativ om CO2-afgifter i landbruget
I Frankrig, Tyskland og Holland har man brugt samme metode og især i sidstnævnte land har det båret frugt.
Her gik klimabevægelsen Urgandas sag til højesteret, der stadfæstede landsrettens dom om, at den hollandske stat brød den europæiske menneskerettighedskonvention, da den ikke holdt sit løfte om at nedbringe landets CO2-udledninger med 25 procent i 2020.
Og det har gjort en forskel, mener Ida Elling.
”I Holland har man kunnet se, at politikerne har brugt dommen til at kunne tage de ubekvemme beslutninger, som man er nødt til at tage som magthaver. Det bliver også nemmere for dem over for alle de kræfter, som presser på.”
- HCL
