Uspiselige husdyr skader miljøet
Forskere opfordrer til, at man kun holder husdyr, som man kan sætte tænderne i. En gennemsnitlig hund er f.eks. dobbelt så skadelig som en firhjulstrækker.
Arkitekturprofessorerne Brenda og Robert Vale fra Victoria University har beregnet, at en gennemsnitlig hund er dobbelt så skadelig for klimaet som én firehjulstrækker, der kører 10.000 kilometer om året. De opfordrer derfor til, at vi kun holder dyr, som vi har tænkt os at sætte tænderne i, skriver ingeniøren.dk. Professor-parret fra New Zealand har netop udsendt debatbogen "Time to Eat the Dog". Her skriver de, at det er bedre for miljøet at have f.eks. kaniner, som er spiselige, end hunde. Efter forskernes beregning æder en mellemstor hund 164 kilo kød om året og 95 kilo korn. Det omregner forskerne til, at den miljømæssige belastning for hundens mad er 0,84 hektar. En Toyota Land Cruiser, der kører 10.000 kilometer om året, har forskerne regnet sig frem til koster, hvad der svarer til et areal på 0,41 hektar eller halvt så meget som hunden. En schæfer er helt oppe og bruge 1,1 hektar om året. En kat har et forbrug på 0,15 hektar, hvilket er lidt mindre end en VW Golf, og en hamster er nede på 0,014, hvilket betyder, at et par hamstere skader miljøet lige så meget som et plasmafjernsyn.
-JR