Vælg med omhu, når du certificerer dit byggeri

Bygherrer og rådgivere kan i dag vælge mellem flere anerkendte certificeringsordninger, der hver især dokumenterer byggeriets bæredygtige egenskaber på en række områder. Her er indeklimaet en vigtig del af ligningen.

Det er dog vidt forskelligt, præcis hvordan de enkelte ordninger beskæftiger sig med indeklimaet. Den amerikanske certificeringsordning WELL har for eksempel primært fokus på social bæredygtighed og vægter sundhedsfremmende kriterier som luft, lys og lyd, men berører stort set ikke miljømæssig eller økonomisk bæredygtighed. De ældre ordninger BREEAM og LEED vægter miljø højere, men berører kun i begrænset omfang økonomien.

Flere ordninger har regionale varianter, der tager højde for det lokale klima, byggetraditioner og lovgivning. Desuden har bygningens type også betydning, da nogle kriterier for eksempel tæller med i certificering af kontorer og offentlige bygninger, men ikke i certificering af boliger.

Forskere: Store forskelle på certificeringer

Forskellene mellem certificeringerne kan gøre det vanskeligt at vælge det rette værktøj til at vurdere indeklimaet, påpeger Tine Steen Larsen og Lasse Rohde, der begge er forskere på BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet. De er forfattere på en rapport, der undersøger og sammenligner, hvordan de fem internationalt anerkendte certificeringsordninger BREEAM, LEED, DGNB, WELL og LBC hver især vægter indeklimaet ved certificering af boliger.

– Som certificeringsordningerne ser ud i dag, er det svært for både byggebranchen og slutbrugerne at gennemskue, hvad de enkelte certificeringer egentlig siger om bygningens indeklima, og hvordan det påvirker brugerne, miljøet og samfundet. Derfor har vi forsøgt at skabe et overblik over, hvordan ordningerne vægter forskellige parametre inden for indeklima, siger Lasse Rohde.

Hvordan vægter luft, lys og akustik?

Forskernes sammenligning ser på indeklima i et holistisk perspektiv med fokus på fire hovedkategorier, der hver især har en række underkategorier:

Termisk indeklima (herunder brugstemperatur, køling og træk)
Akustik (herunder efterklangstid og lydisolering)
Visuelt indeklima (herunder dagslys, elektrisk lys og udsyn)
Indendørs luftkvalitet (herunder ventilationskapacitet, luftfiltrering og afgasning fra materialer)

Desuden indgår også en vurdering af brugernes mulighed for at påvirke indeklimaet, for eksempel ved hjælp af ventilation og temperaturkontrol.

Af de undersøgte kriterier er det kun indendørs luftkvalitet og brugerkontrol, der indgår i samtlige ordninger. Især i LEED og LBC vægter luftkvalitet særdeles tungt, mens der er en mere jævn fordeling af de forskellige kriterier i BREEAM, DGNB og WELL. LEED for Homes skiller sig dog ud fra de øvrige bygningscertificeringer under LEED, da den kun betragter luftkvalitet. LEED-certificering af andre bygningstyper omfatter flere dele, men da undersøgelsen var målrettet boliger, fremgår disse ikke af sammenligningen.

– Overordnet set har BREEAM, DGNB og WELL for boliger alle en god dækning af de fire hovedkriterier, mens LEED og LBC ikke giver et komplet billede af indeklimaet. Der er en del variation i forhold til, hvilke af underkategorierne der er inkluderet i de enkelte certificeringer. DGNB giver den bredeste dækning i forhold til at forene økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed, mens WELL med fordel kan bruges i kombination med andre certificeringsordninger, siger Tine Steen Larsen.

Læs mere om hvordan certificeringsordningerne vurderer indeklimaet i boliger i rapporten fra AAU.

Læs mere om, hvordan dokumenteret bæredygtige boliger vinder frem.

Figurerne nedenfor viser forskernes sammenligning af indeklimaets vægtning i de forskellige bygningscertificeringer.

Som det fremgår af figuren, er der store variationer imellem de forskellige certificeringsordninger, når det gælder om at opgøre indeklimaet.

Alle ordninger benyttet i sammenligningen er målrettet boliger.