23.09.2019  |  Klima, miljø og energi

Vi skal handle nu

Indhold fra partner Hvad er dette?

Vejret har ændret sig på grund af den globale opvarmning. Og vi mærker konsekvenserne i form af større udsving i temperaturer og nedbørsmængder. Skal vi vende århundreders negative påvirkninger af klimaet, skal vi handle nu, fastslår Jesper Theilgaard. Klimaeksperten har over 40 års erfaring som meteorolog og er kendt fra DR’s vejrudsendelser og som klimakommentator og foredragsholder.

Jesper Theilgaard forklarer, at årsagen til klimaforandringerne er kompleks. Når vi det ene år oplever en regnfuld sommer og det næste en solrig sommer, så er det udtryk for udsving, der både kan forekomme naturligt og som følge af klimaforandringerne. En ting er dog sikkert – de klimamæssige udsving er blevet større og hyppigere, og vi kan ikke komme uden om den menneskelige indflydelse, understreger han.

”Vejret er blevet voldsommere.Vi kender det herhjemmefra med skybrudene, og i troperne regner det også meget mere end tidligere. Om det i mange tilfælde er tilfældige udsving kan være svært at sige, men beviserne kommer ofte alt for sent, og imens bevæger klimaet sig sin vej. Jeg mener, at vi ret tydeligt kan se, at der er en tendens, som vi skal tage meget alvorligt,” påpeger Jesper Theilgaard.


Drivhusgasserne ødelægger klimaet
Ifølge Jesper Theilgaard får vi det en del varmere i fremtiden, hvis vi ikke stopper op og gør noget. En af grundene er udledningen af drivhusgasser som kuldioxid og metan, der lægger sig som en dyne over jorden, så den ikke kan komme af med varmen. Og det har katastrofale følger, fortæller Jesper Theilgaard:

”Isen på Arktis og Antarktis smelter, gletsjerne bliver mindre, og havene stiger. Vi får også mere nedbør, da højere temperaturer forårsager større fordampning, hvilket betyder, at der kommer mere vand i atmosfæren og i skyerne. I de seneste 100 år er nedbøren i Danmark steget med 100 mm.”

Temperaturstigningen har en række afledte konsekvenser for klimaet, idet der bliver mere energi til klodens ekstreme vejr samtidig med, at vi får øget vandstand og flere skybrud.

Vil vi klimaforandringerne til livs, skal vi derfor først og fremmest sætte en stopper for den globale opvarmning, blandt andet ved at reducere udledningen af drivhusgasser, påpeger Jesper Theilgaard.


Delfiner i danske farvande
Jesper Theilgaard fortæller, at jordens økosystemer påvirker og er dybt afhængige af hinanden. Derfor kan ændringer i ét system have alvorlige konsekvenser for et andet.

Som når udledning af drivhusgasser forårsager højere temperaturer, der får isen til at smelte og øger nedbørsfrekvensen. Og når vejret ændrer sig, har det også konsekvenser for dyre- og planteliv.

”Dyr og andre levende væsener vil naturligt bevæge sig mod de bedste vilkår. Derfor er der i øjeblikket en større migration mod polerne, hvor fisk og havdyr bevæger sig længere væk fra Ækvator på grund af forandringer i deres oprindelige levevilkår.

Det er også derfor, vi nu ser hvaler og delfiner i danske farvande,” fortæller Jesper Theilgaard og forklarer, at vi i højere grad end tidligere er plaget af såkaldte invasive arter, der udkonkurrerer eksisterende dyreliv og påvirker biodiversiteten.

Normalt ville naturen, dyr og mennesker kunne nå at tilpasse sig de klimamæssige forandringer – men med de hastige forandringer, der sker nu, er det en udfordring, understreger Jesper Theilgaard.


Menneskeskabte problemer
At vi mennesker har indflydelse på jordens klima, er der ifølge Jesper Theilgaard ingen tvivl om. Særligt industrialiseringen og den fortsatte teknologiske  udvikling har sat skub i processen og klimapåvirkningen.

”Vi har kendt til drivhuseffekten de sidste 150 år, og vi ved, at fossile kilder er en af de bærende årsager. Klimaet er jo aldrig helt stabilt, men der har aldrig før været så store udsving, som der er nu.

Naturen har svært ved at følge med og kan ikke nå at tilpasse sig de nye vilkår,” understreger Jesper Theilgaard og forklarer, at niveauet af kuldioxid i atmosfæren er særligt interessant, fordi det i dag er unaturligt højt.

”Mængden af CO2 steg for alvor, da dampmaskinen blev opfundet i 1700-tallet, hvor man også begyndte at bruge kul som brændstof. Indtil da var CO2-mængden konstant og fandt altid sit leje efter naturlige udsving.

Siden har udledningen af CO2 været stigende på grund af vores livsstil og forbrug, og det betyder også, at temperaturen stiger,” forklarer Jesper Theilgaard.


Maks. 1,5 graders temperaturstigning
Ifølge Jesper Theilgaard har det stor betydning for fremtidens klima, at den globale temperaturstigning er på maks. 1,5 grader, som den internationale klimaaftale, Parisaftalen, foreskriver.

Her forpligter landene sig til blandt andet at reducere deres CO2-udslip og udvikle egne klimaplaner.

”Vi har et kulstofbudget, som siger, hvor mange ton CO2 vi kan udlede. Men vi skal stoppe udledningerne i løbet af ganske få år, for at det skal have en effekt. Ved at forpligte os til en temperaturstigning på maksimalt 1,5 grader, kan vi gøre vores klima mere stabilt.

Men vi skal gøre noget nu. Det er ret simpelt. Væk med fossile brændsler og ind med vedvarende energiformer, " forklarer Jesper Theilgaard og efterlyser samtidig handling på det politiske plan:

”Hvis man som beslutningstager eller politiker skal foretage investeringer, skal der som udgangspunkt være evidens og belæg for det. Ellers får man ørerne i maskinen.

Det er her, politikerne skal være progressive og have is i maven. Det kan vise sig, at vi investerer for meget, men det kan også vise sig, at vi ikke investerer nok, og så har vi et kæmpe problem.”


Unge presser på for løsninger
De unges engagement og vilje til at fremtvinge løsninger på globalt politisk plan fremhæver Jesper Theilgaard som et af lyspunkterne i hele klimadebatten.

”Det giver håb for fremtiden, at de unge presser på, for at politikerne handler på klimaområdet og laver de ændringer, der skal til. Fordi vi har så utroligt travlt, så kan vi ikke bare sidde og vente.

Det er beslutningstagerne, der sidder med serveretten, og har muligheden for at skabe de nødvendige ændringer nu,” siger han og fortsætter:

”Vi har derudover et kæmpe ressourceproblem. Vi bruger alt for mange ressourcer, så det er klart, at vores forbrug skal forandres.

Vi skal bruge vores genstande i meget længere tid og genanvende langt mere, hvilket også vil have en positiv effekt på klimaet.”

Mere fra Vestforbrænding

Vestforbrænding

http://www.vestfor.dk/

Vestforbrænding gør en forskel. Vi er ikke alene Danmarks største selskab, som håndterer affald.Vi er også en af Europas førende virksomheder inden for genanvendelse og produktion af grøn energi, som fjernvarme og el.Vi skåner miljøet for udledning af så meget CO2, der svarer til, at alle Danmarks benzin- og dieselbiler kører 1.000 km.Vi arbejder med effektivisering, projektering og rådgivning i v…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere