"Vi skal over i nogle andre industrier end affald for at få innovationshøjde"

Cirkulær økonomi hænger i Danmark fast i affaldssektoren, og det er en skam. For det må og skal være en erhvervsagenda, hvor en søgen efter materialer skaber den nødvendige efterspørgsel og innovation. Og resten af verden er i gang. Det fortæller Ditte Lysgaard Vind fra Lendager Group.

Ditte Lysgaard Vind er tilknyttet Lendager Group. Foto: Lendager Group.

04.04.2022

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

Hvordan, vurderer du, går det med omstillingen til cirkulær økonomi i Danmark i 2022? Går det for langsomt, lige tilpas eller forskelligt afhængigt af sektor/område man kigger på? Eller går det lige som det skal? 
Helt overordnet må jeg sige, at fra Danmark i total førerposition, der vinder på den første Circular Awards i Davos, så har vi godt nok ikke fået indfriet det potentiale til det fulde. Selvfølgelig er der sket gode ting, men vi er slet ikke kommet langt nok med at gentænke måder at gøre ting på og få højere kvalitet i genanvendelsen. Det gælder både i forhold til, hvad vi gør med affaldshåndteringen, og i forhold til at lave teknologier og designe løsninger til reduktion, der kan eksporteres. Der skal vi virkelig op i omdrejninger. 

Den cirkulære agenda ligger i for høj grad i affaldssektoren. Det er meget naturligt, at den er startet der, men nu skal den konverteres til en erhvervsagenda. Vi skal se på affald som det, det er, nemlig ressourcer, og det betyder at det er nogle andre kompetencer, der skal til, end det vi kender fra en traditionel affaldssektor. Her er man vant til at yde den service at få noget til at forsvinde. Men nu skal vi til at lære at se unikke værdier i de materialer vi har, og hvordan vi kan skabe efterspørgsel på det. 

Hvem oplever du som frontløbere og hvem har lang vej igen - hvis man kigger på sektorer? Og har du et bud på, hvorfor det fordeler sig sådan? 
Et område, der har taget nogle vigtige skridt, er plast fra industrien, hvor nogle dygtige genanvendelsesvirksomheder håndterer dette på en måde, så der kommer noget kvalitet ud af det, der ellers blot ville være industriaffald, der skulle bortskaffes. 

Det er et eksempel på en udvikling, som vi skal se mere generelt, nemlig at vi overvejer, om vi der er nogle materialer, som skal holdes helt uden for den traditionelle affaldssektor. Der er for meget, der tager udgangspunkt i den affaldssektor, vi har i dag, og det fører ikke den nødvendige innovation med sig. Vi får startet et forkert sted i forhold til at få konverteringen fra affald til ressourcer op i ambitions- og innovationsniveau. 

I stedet skal vi kigge over i vores produktions, teknologi- og industrivirksomheder og se, hvordan de kan bidrage med efterspørgsel og løsninger. I andre lande ser man f.eks. robotklynger spille en stor rolle i agendaen, men hvor vi er bagud med at få integreret de forskellige sektorer. 

Hvis du kunne bede om to - men også kun to - ting, i rammebetingelserne, som de nødvendige parter bør investere i at ændre, hvad ville det så være? Eller handler de næste skridt måske slet ikke om nye rammebetingelser? 
For det første skal vi have lavet nye mål for reduktion af affald og kvalitet i genanvendelse. Dem vi har nu, inddrager ikke en generel reduktion af mængderne og i dag er vi Europamestre i affaldsproduktion pr. borger. Der skal skabes nye incitamenter til ikke at lave så meget affald. Desuden skaber de nuværende mål incitament til at genanvende store mængder i dårlige kvaliteter, men det ville være mere spændende, hvis vi fik mere fokus på at få materialer i bedre kvalitet ud af genanvendelsen. Måske i mindre mængden, men med større værdi. 

For det andet, skal vi blive langt bedre til at udnytte en historisk styrkeposition, som er at vi kan samarbejde på tværs af industrier og i offentlig-private partnerskaber. Det skal vi blive meget bedre til at udnytte, når vi skal finde ud af, hvem der kan efterspørge ressourcerne i det næste liv. Det kan affaldssektoren sagtens indgå i, men det er industrien og dem, der skal efterspørge ressourcerne, der skal sætte tonen og takten i forhold til, hvad der er brug for. 

Hvad, tror du, kommer til at overraske virksomheder i det næste år eller to, når det handler om krav om cirkularitet?
Man kommer til at opleve nogle ganske omfattende krav på både tilbagetagning og producentansvar fra både offentlig og kommerciel sektor. Som også er et led i krav om at kunne levere klimaeffekter, hvilket cirkularitet kan være et rigtig godt redskab til, hvis man bruger det rigtigt. Der sker jo heldigvis teknologiudvikling rundt omkring i Europa og resten af verden, som vil udgøre et pres, fordi de viser, at man faktisk kan gøre ting på nye måder. 

Jeg kunne godt frygte, at Danmark kan komme bagud i udviklingen af nye teknologier og forretningsmodeller, der kan muliggøre genbrug og genanvendte materialer. Der er vi lidt langt tilbage, bl.a. fordi vi har så store investeringer bundet i den eksisterende affaldssektor, som er baseret på forbrænding af affald i store mængder, men ringe fokus på frembringelse af højkvalitetsmaterialer og at opfordre erhvervslivet til at udvikle en efterspørgsel på dem.

Lande som Holland og Finland er nået meget længere på den front. Men ikke mindst ser man traditionelle innovationsmiljøer i f.eks. Californien, at der begynder at komme mange spændende projekter. Både hvor det, der kommer ud af affaldsbearbejdningen, højner eller bliver i samme kvalitet, som det der kommer ind, og på sorteringsteknologier – robotsortering f.eks. 

Hvad er dit yndlingseksempel på cirkulær innovation? Hvem, synes du, gør det rigtig godt?
I forhold til plast og genanvendelse vil jeg pege på Aage Vestergaard har både skala og erfaring til at øge kvaliteten, men også bliver ved med at innovere. F.eks. ved at bygge på den stigende interesse i markedet, og derfor kigger de nu videre end det industriaffald, de er gode til at bearbejde, og hen mod husholdningsaffaldet for at få plasten derfra op i kvalitet. 

Men vi skal jo også tænke helt nyt. F.eks. har det vanvittigt meget omtalte forbud mod sugerør i engangsplast fået Starbucks og McDonalds, foranlediget af Ideo Design, til at gå med i projekt for at finde en designløsning, der eliminerer behovet for sugerør. Det har de nu udviklet. 

Det er et eksempel på noget af det, der skal til. Generelt sidder vi for meget fast i gamle vaner til virkelig at tænke uden for boksen, og det skal vi til at gøre i langt højere grad. Genanvendelse og genbrug er superfint, men vi må blive meget bedre til at øve os i, hvordan vi grundlæggende reducerer. Det handler om at bruge tingene længere, men også om at stille et helt andet spørgsmål, nemlig om vi helt kan droppe nogle produkter uden at miste værdi? Det kan vi sagtens, men det kræver innovationsvilje og –højde. 

Et eksempel på udvikling og brug af ny teknologi kunne være Signify, der 3d-printer lamper ud af affald og gør det lokalt for at undgå overproduktion. Og så er vi tilbage til, at vi i dag skal over i nogle andre industrier end affald, for at vi finder løsninger med lidt større innovationshøjde.

Anlægsgartner Gottlieb A/S

Sponseret

Ubehandlet jord, harpet muldjord, FFL-jord eller Allétræsmuld?

SUSTAINX ApS

Sponseret

Gap-analysen: Et vigtigt skridt mod CSRD-rapporteringen

Denne artikel er del af et tema:

I fokus: cirkulær økonomi 2022

Hvad er status på cirkulær økonomi i Danmark i 2022? Hvad kan vi fejre, hvad skal vi ægre os over og hvor skal vi virkelig se at komme i gang? Eksperter og praktikere byder ind med erfaringer, holdninger og eksempler. 

Relateret indhold

21.11.2024CSR.dk

Nyt projekt vil kortlægge plastforurening

21.11.2024CSR.dk

Slagsmålet mellem Ben & Jerry’s og deres ejere Unilever blusser op på ny

18.11.2024CSR.dk

Ny millionbevilling skal gøre flere danske virksomheder klimaklar

14.11.2024BSR

Sponseret

The Silent G: Six Questions Every Leadership Team Should Ask About Sustainability Governance

04.11.2024CSR.dk

Ny rapport giver status på den grønne investeringsbølge

22.10.2024CSR.dk

Kommuner og regioner har investeret borgernes penge i atomvåben og andre våben

14.10.2024CSR.dk

Danmark skærper bæredygtighedskrav til biomasse

01.10.2024SustainImpact ApS

Sponseret

Løs forretningsproblemer med DMA og få ledelsen med ombord

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
FSR - danske revisorer
Uddannelse
Nye roller og ESG kontroller for ledere og medarbejdere i finans og regnskab

Arbejder du med vurdering af risici og kontroller inden for bæredygtighed - eller skal du til at gøre det - kan du få værdifuld viden og indsigt i den måde I kan gribe arbejdet an på ved at uddanne dig inden for FSR – danske revisorers bæredygtighedskurser

Dato

01.11.2024

Sted

Onlineundervisning selvstudie

FSR - danske revisorer
Uddannelse
Bæredygtighed for ledere og medarbejdere i finans og regnskab

Arbejder du med bæredygtighed og ESG - eller skal du til at gøre det - kan du få værdifuld viden og ny indsigt i de krav CSRD stiller til store selskabers rapportering om bæredygtighed ved at uddanne dig inden for FSR – danske revisorers bæredygtighedskurser.

Dato

01.11.2024

Sted

Onlineundervisning selvstudie

MäRK
Kursus
Impact Manager

Join the Impact Manager program in Copenhagen to lead your company towards a sustainable future. Become an expert in B Corp tools and connect with a community of change-makers dedicated to helping businesses measure what matters and improve their impact.

Dato

05.11.2024

Tid

09:00

Sted

Copenhagen

Sustainable Business Solutions ApS
Kursus
Sustainability Management i praksis - Efterår 24 i Aarhus

Sustainability Management i praksis er en eksklusiv, konkret og handlingsorienteret uddannelse til dig, der har ansvar for ESG og bæredygtighed. Du får overblik og indblik, der gør dig klar til at sætte mål og eksekvere på dem med det samme.

Dato

06.11.2024

Tid

09:00

Sted

Comwell Aarhus, Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C

Bureau Veritas
Kursus
Intro til CSRD-rapportering

EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er en game changer for bæredygtighedsrapportering, da det blandt andet fastsætter ensartede metoder og måleenheder for virksomheders rapportering af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter (ESG).

Dato

07.11.2024

Sted

Bureau Veritas Business Academy, Oldenborggade 25-31, 7000 Fredericia

Sustainable Business Solutions ApS
Kursus
Sustainability Management i praksis - Efterår 24 i København

Sustainability Management i praksis er en eksklusiv, konkret og handlingsorienteret uddannelse til dig, der har ansvar for ESG og bæredygtighed. Du får overblik og indblik, der gør dig klar til at sætte mål og eksekvere på dem med det samme.

Dato

12.11.2024

Tid

09:00

Sted

Tivoli Hotel og Congress Center, Arni Magnussons Gade 2 1577 København V