Virksomheder, tag stilling ud fra data i forsyningskæden
Der er kommet større fokus på dokumentation i forhold til virksomheders CO2-udledning, generel miljøpåvirkning og sociale forhold. I takt med at disse dokumentationskrav – som også bliver til decideret lovgivning på flere områder - breder sig længere ud i forsyningskæden, stiller det større krav til ikke blot virksomheden selv, men også underleverandører – og underleverandørers underleverandører...
Krav til dokumentation af påvirkning i forsyningskæden vokser. Og hvis man er underleverandør, vil man opleve, at det inden længe vil være svært at holde virksomheden i live, hvis man ikke er forberedt og kan dokumentere forhold omkring menneskerettigheder og miljø
Det kan virke uoverskueligt
I mange år har danske virksomheder kun skulle forholde sig til tier 1-leverandører, altså leverandører i første led.
De har typisk ikke øvet sig i, hvordan de forholder sig, når de kigger flere led ned i kæden. Det har været en ukendt masse, de ikke havde behov for at tage stilling til – og ikke havde forudsætninger til at have overblik over. For selv hvis virksomheden kun har få leverandører, kan der allerede efter to eller tre led være tale om flere hundrede – eller tusinder – underleverandører.
Det kan virke uoverskueligt. Og det er forståeligt.
Hvilket aftryk vil du sætte på verden?
Men man kan også vælge at vende situationen om. At tage ansvar og skifte fra nær- til langsyn kan være en måde at fremtidssikre sig og rent faktisk være med til at bestemme, hvilket aftryk man vil sætte på denne verden.
Realiteten er, at der ud over ny lovgivning også er forbrugere, der presser på. Derudover er der grundlaget for virksomheden, nemlig medarbejderne, der i højere og højere grad stiller krav til deres arbejdsplads om at være bæredygtige – både økonomisk, miljømæssigt og socialt.
Det handler om at bruge data
Hvordan gør man så?
Der er heldigvis stor hjælp at hente i allerede eksisterende teknologier og data. Har virksomheden underleverandører, har de med al sandsynlighed allerede en stor mængde data i forsyningskæden, de kan tappe ind i. Og så findes der rent faktisk allerede i dag planningsoftware, der kan bruges til netop at tappe ind i tier 1, 2, 3, 4-leverandører.
Så data er der. De digitale værktøjer ligeså. Men så handler det om, hvordan man bruger den data, man finder frem.
Valg skal træffes
Det er en ny problemstilling, der opstår; For hvad stiller man op med den data, man får til rådighed, og som man bliver ’tvunget’ til at tage stilling til? Her findes der heldigvis redskaber, der kan hjælpe med at sortere i data.
Det er her, valgene skal træffes. Skal man holde fast i den billige, men måske ikke så grønne leverandør? Giver det overhovedet værdi – kan det på nogen måde betale sig – at skifte til en leverandør med en mere bæredygtig profil? Og hvad med om et år eller om fem år, hvor nye love træder i kraft, og forbrugere og medarbejdere stiller højere krav? Er det så bedst at lave en omstilling hele vejen ned gennem forsyningskæden nu, så man er klar?
Hvilken vej går du?
Spørgsmålene er mange. Og der findes ikke ét rigtigt svar. Det eneste, der er sikkert, er, at data findes. Og at data og traceability er vigtig for at kunne leve op til fremtidens krav og love.
Som bonus kan denne data endda vise sig at være en sand guldgrube af informationer.
Så der er ingen undskyldning for ikke at tage stilling. Det svære valg er ikke, om man kan leve op til lovgivningen – det er derimod, hvilken vej man vælger at gå.
