27.04.2023 | Klima, miljø og energi
Sustainability Awards uddeler ny pris
Indhold fra partner Hvad er dette?
Ønsket om at honorere virksomheder, der tager ansvar for deres væsentlige miljøpåvirkninger, er baggrunden for en ny transitionspris, der i år uddeles ved Sustainability Awards
For tredje år i træk hylder Dansk Erhverv og EY de største danske virksomheder, der går forrest i den grønne omstilling. Det gør de ved Sustainability Awards 2023, der finder sted 14. september i København.
I år er der føjet en ny pris til Sustainability Awards, der nu består af fire priser.
Den nye pris hedder Green Transition Award og gives til en virksomhed, som bidrager signifikant til den grønne omstilling ved selv at omstille og omlægge sin forretning til mere bæredygtige løsninger med dokumenterede markante resultater.
”Der findes rigtig mange danske virksomheder, der tager ansvar for de væsentlige klima- og miljøpåvirkninger, der ligger i deres forretningsmodel. Det gør de fx ved at omlægge deres produktion eller processer, ved at energioptimere eller ved at indføre øget cirkularitet og mindske spild. Dem vil vi gerne honorere og hylde, og derfor har vi som noget nyt i år indført denne transitionspris,” siger Jan C. Olsen, CEO, EY Danmark.
Den nye pris Green Transition Award lægger sig til Climate Impact Award og Sustainability Innovation Award, hvor vinderne bliver udpeget af den uafhængige jury bestående af bl.a. Kristian Jensen, Bo Øksnebjerg og Connie Hedegaard. Derudover uddeler Dansk Erhverv og EY Særprisen for Long Term Value Creation, der ikke kan søges om.
Deadline for at ansøge til Sustainability Awards er 4. maj. Læs mere om priserne, kriterierne samt tilmelding på www.ey.com/dk/sustainabilityawards
Om Sustainability Awards
Med Sustainability Awards arbejder Dansk Erhverv og EY sammen for at hylde de virksomheder, der arbejder strategisk og innovativt med bæredygtighed. Samtidig ønsker de at samle danske erhvervsledere, der har indflydelse på fremtidens bæredygtighed og bidrager til at nå FN’s verdensmål og de globale klimamål.
Sustainability Awards omfatter priserne Climate Impact Award, Green Transition Award og Sustainability Innovation Award. Særprisen for Long Term Value Creation uddeles af Dansk Erhverv og EY, og der kan ikke søges om denne pris. For at være kvalificeret til en af de fire priser, skal man opfylde kriterierne for én eller flere af priserne, som uddeles. Det er desuden et krav, at virksomheden har aflagt regnskab for min. tre år samt min. rapporteret på Samfundsansvar én gang – som integreret rapport, selvstændig bæredygtigheds- eller CSR-rapport etc.
Sustainability Awards bliver afholdt torsdag den 14. september 2023 i Børssalen, København.
Klima, miljø og energi

Bæredygtige Combineering: Fra Entrepreneur Of the Year til milliardsalg
Bæredygtighed betaler sig. Combineering, der sidste år vandt EY Entrepreneur Of The Year i kategorien Bæredygtighed, blev i år solgt til britiske Reconomy Group for knap 1,5 mia. kr. Virksomheden udvikler specialiserede genanvendelsesmetoder og innovative løsninger, der hjælper andre virksomheder med at reducere deres affald og CO2-udledning.
Indhold fra partner
Supply chain

Virksomheder, tag stilling ud fra data i forsyningskæden
Der er kommet større fokus på dokumentation i forhold til virksomheders CO2-udledning, generel miljøpåvirkning og sociale forhold. I takt med at disse dokumentationskrav – som også bliver til decideret lovgivning på flere områder - breder sig længere ud i forsyningskæden, stiller det større krav til ikke blot virksomheden selv, men også underleverandører – og underleverandørers underleverandører...
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

EY vil aflaste Danmarks el-net ved at flekse strømforbruget i hovedsædet
EY tilbyder nu at stå standby for at balancere el-nettet med 571 MWh om året. I det danske hovedsæde på Frederiksberg skruer revisions- og konsulentvirksomheden ned for fire ventilationsanlæg og to komfortkøleanlæg, når elnettet er særligt belastet. Det svarer til, at Danmark i en krisesituation vil kunne undgå at tvangsafbryde strømmen til 600 husstande.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

EY Danmark er ISO 14001-certificeret
EY i Norden har nået endnu et vigtigt skridt i bæredygtighedsarbejdet med ISO 14001-certificeringen af EY’s nordiske miljøledelsessystem.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Danmark i top-3 på globalt energiindeks
Nye beregningsmetoder gør Danmark til højdespringer i globalt energiindeks. Det skyldes blandt andet Danmarks offshore wind-programmer og projekter omkring power-to-x.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

DLF Seeds vinder Særprisen ved Sustainability Awards 2022
Som kulminationen på en dag i Børssalen med inspirerende oplæg og fuld fokus på bæredygtighed blev tre vindere af Sustainability Awards kåret.
Indhold fra partner