Virksomheder vil hjælpe flygtninge i arbejde

Over 10.000 flygtninge fik sidste år ophold i Danmark. Det stiller store krav til det danske samfund og en integrationsindsats, der ikke fungerer optimalt.

Tre syriske flygtninge har fået job hos Danish Crown efter virksomhedspraktik. Foto: Foto: Maria Tuxen Hedegaard.

04.02.2016

Sponseret

Niels Brandt Petersen og Kasper Kølbæk, Dansk Industri

Følgende artikel er publiceret i magasinet DI Business og på dibusiness.dk

Det danske samfund står med en historisk stor opgave, efter Danmark har oplevet en massiv stigning i antallet af flygtninge.

Sidste år fik mere end 10.000 flygtninge opholdstilladelse i Danmark. De skal nu sluses fra asylcentrene ud i integrationsforløb i landets kommuner, hvor de hurtigst muligt skal hjælpes i job.

Men integrationsindsatsen halter. I marts sidste år visteen undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) at blot hver fjerde flygtning, der fik opholdstilladelse i Danmark fra 2000 – 2003, efter 10 års ophold var kommet i arbejde.

Lignende undersøgelser viser samme kedelige tendens. Samtidig ser flygtningetallet ud til fortsat at stige i år, og det samme gælder regningen hos kommuner og stat.

Vi må også tage ansvar

Udviklingen sætter krav til både politikere, kommuner og virksomheder. Blandt virksomhederne er der flere steder velvilje til at hjælpe flere flygtninge ud til en lønseddel i stedet for understøttelse.

– Hvis vi som virksomheder ikke tager et ansvar, ender det med at blive et kæmpe problem for hele samfundet, siger Sonja Stokholm, HR-chef i stålvirksomheden AAO Steel A/S, der endnu ikke har nogle flygtninge ansat.

Sonja Stokholm var for nylig blandt 12 virksomheder, der mødte op i Kolding til et møde i TEKSAM-samarbejdet, som Dansk Industri (DI), og CO-Industri står bag.

Mødet handlede om de muligheder, der er for at ansætte flygtninge. Blandt andet fortalte Danish Crown A/S om den gruppe flygtninge, der det seneste stykke tid har været i virksomhedspraktik på slagteriet i Blans.

Senest er tre syrere blevet fastansat, og et nyt projekt er på vej på slagteriet i Sæby i Nordjylland. Men der er også udfordringer såsom sproget, hvilket Sonja Stokholm nikker genkendende til.

– For os er sproget klart den største udfordring, og det kan også få mange til at afvise tanken om at tage en flygtning ind. Men jeg tror, at det kan lade sig gøre, og at problemet bliver gjort større, end det er, siger hun.

Indsats skal vendes på hovedet

De velvillige virksomheder er dog ikke nok. De akutte udfordringer med at få de mange flygtninge ud på de danske arbejdspladser kræver ifølge DI’s adm. direktør Karsten Dybvad en drastisk ændring af måden, integrationsindsatsen foregår på i dag.

Især set i lyset af at de danske kommuner ifølge Kommunernes Landsforening (KL) i løbet af 2016 vil modtage 37.000 flygtninge og familiesammenførte.

Læs også: Politikerne mener: Hvordan får vi flygtninge i job

– Integrationsprogrammet virker ikke i forhold til at få flygtninge i arbejde, siger Karsten Dybvad.

Han henviser som eksempel til, at der i 2015 var 17.900 kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet. Af dem var kun 530 vurderet som jobparate. Det svarer til blot tre procent.

– Vi kan se, at kommunerne i stor grad ikke vurderer, at de flygtninge, de modtager, er arbejdsparate. Jeg mener, vi skal vende det på hovedet. Flygtninge skal ud på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt, for det er dér, integrationen virker bedst, siger Karsten Dybvad.

Fra vaklende indsats til udvikling

En af de kommuner, der har ligget i bunden i statistikkerne, er Silkeborg. En analyse fra konsulentvirksomheden LG Insight fra efteråret 2015, viser at blot 5,8 procent af de nye flygtninge i kommunen er kommet i arbejde eller uddannelse et halvt år efter, de var begyndt på integrationsforløbet.

Det har fået kommunen til at reagere ved at afsætte flere penge til integration af flygtninge, ansætte seks nye jobkonsulenter og kopiere Vejle Kommunes metode med mere målrettet virksomhedspraktik og sideløbende sprogundervisning. Og det hjælper, selv om beskæftigelseschef Jørgen Skovhus Haunstrup indrømmer, at der burde være handlet før.

– Set i bagklogskabens klare lys, kan man sige, at vi skulle have reageret tidligere. Men vi kan tydeligt se nu, at vi har løftet os, og at mange af vores virksomhedspraktikpladser til flygtninge fører til job, siger Jørgen Skovhus Haunstrup, som endnu ikke har konkrete tal for, hvor meget Silkeborg har rykket sig.

Ifølge beskæftigelseschefen er det ikke kun lokalpolitikerne, der er klar med ekstra hjælp. Blandt andet har en gruppe lokale erhvervsledere samlet sig i en arbejdsgruppe kaldet ”Let’s join”, hvor de arbejder med at få ”syriske flygtninge integreret, gjort arbejdsparate og selvforsørgende”, som det står på gruppens facebookside.

– Der findes selvfølgelig nogle virksomheder, som ikke har rekrutteringsbehov lige nu eller ikke har råd til at ansætte en flygtning. Men det generelle billede er, at der er mange virksomheder, som gerne vil samarbejde, og en del henvender sig også selv, siger Jørgen Skovhus Haunstrup.

Indslusningsordninger skal bruges mere

Karsten Dybvad er godt klar over, at det for nogle virksomheder kan være en svær opgave at tage flygtninge ind. Men han fornemmer stadig en velvillighed.

– Det er ikke alle, der har ressourcerne til at tage en flygtning ind. Og det handler heller ikke om, at vi skal tvinge virksomhederne til noget. Men jeg oplever, at der er mange derude i landet, der ønsker at være med til at løfte den her utrolig vigtige opgave, siger Karsten Dybvad.

Han opfordrer til, at kommunerne i langt højere grad bruger indslusningsordninger såsom virksomhedspraktik og løntilskud. Flere virksomheder har gode erfaringer med ordningerne, hvilket man blandt andet kan se hos Danish Crown, lyder det fra Karsten Dybvad.

– Rigtig mange virksomheder er åbne over for at tage flygtninge ind ved hjælp af de ordninger, der er i dag. De erfaringer skal vi bygge videre på, så jobcentrene i langt højere grad tænker virksomhederne og indslusningsordningerne ind i integrationsindsatsen, siger han.

Vi skal stå sammen om at hjælpe

Tilbage i Kolding skal Sonja Stokholm fra AAO Steel hjem og drøfte med samarbejdsudvalget, hvordan flygtningeindsatsen kan blive en del af virksomhedens DNA.

Det samme gælder for Mikkel Wildfang, produktionsdirektør i Montana Møbler A/S, der på TEKSAM-mødet blev overbevist om, at det trods bureaukrati og kulturelle forskelle kan lade sig gøre at få flygtninge ind på den fynske arbejdsplads.

– Lige nu står vi i en situation, hvor vi på det seneste har afskediget flere, end vi har ansat. Men på et tidspunkt, når vi igen har overskuddet til det, vil vi gerne være med til at løfte den samfundsopgave, der er i at tage flygtninge ind. TEKSAM-mødet viste, at der er flere måder at gøre det på, og at der er indsatser, som virker, siger Mikkel Wildfang. 

07.02.2024Dansk Industri

Sponseret

Har du styr på ESG, CSRD og ESRS?

12.01.2024Dansk Industri

Sponseret

Ny ESG & Bæredygtighedsportal hos Dansk Industri (DI)

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

Danske produktionsvirksomheder skaber konkurrencefordele gennem Klimaklar Produktionsvirksomhed

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

CO2-regnskab, bæredygtig produktion, klimaklar.

21.06.2023Dansk Industri

Sponseret

Organisering af Bæredygtighed og ESG er et ledelsesansvar

15.06.2023Dansk Industri

Sponseret

Rådgiverne er afgørende for deres kunders bæredygtige og ansvarlige forretning