21.01.2021 | Medarbejder
Virtuel julestue udvikler sociale kompetencer digitalt
Indhold fra partner Hvad er dette?
80 kilo tøj til Røde Kors, et hav af romkugler og øvelse i at interagere og socialisere sig digitalt var blandt de outputs, der kom ud af Ateas virtuelle julestue for medarbejdernes børn.
Hvert år inviterer it-leverandøren Atea medarbejdernes børn til en julestue mellem jul og nytår. Her kan børnene blive underholdt og inspireret, mens mor og far afslutter årets opgaver. I 2020 fik denne tradition – ligesom så meget andet – et virtuelt twist, da det ikke var muligt at invitere til et fysisk event på grund af smittefare.
”Udover, at julestuen understøtter vores fokus på at skabe en sund work-life balance for vores medarbejdere, er det også en vigtig del af vores ansvar overfor børn og unge. Det er en fast tradition, og vi var ikke klar til at give slip på konceptet, selvom vi ikke kunne invitere fysisk,” siger Annette Otto, der er HR-direktør hos Atea.
Julestuen er et af de mange initiativer for børn og unge, som Atea har iværksat gennem de sidste år som led i it-leverandørens fokus på at involvere sig og tage socialt ansvar for de næste generationer. Du kan læse mere om andre initiativer, der vedrør børn, teknologi og it her.
Kompetencer i virtuel socialisering
Den virtuelle julestue blev afholdt den 28. og 29. december 2020, hvor børnene kunne deltage hjemmefra via deres pc eller tablet. Forud for det virtuelle event, havde børnene fået en aktivitetspose med blandt andet tegnepapir, krymmel til romkugler, banko-plader, juice og popcorn.
”Det ”hybride” format fungerede rigtig godt. To værter fra vores tv-studie i Ballerup involverede børnene via en chatfunktion og var med til at skabe et engagerende forum med plads til interaktion, hvilket gav børnene mulighed for at træne deres digitale kompetencer – både teknisk og socialt,” siger Annette Otto og fortsætter:
”Den nye hverdag sætter store krav til vores sociale kompetencer, som nu skal fungere virtuelt. Selvom de fleste børn mestrer det digitale liv langt bedre end os voksne, er det sociale aspekt et vigtigt fokusområde og noget, som vi alle må øve os på og ikke mindst vænne os til,” siger Ateas HR-direktør.
80 kilo tøj til genbrug
Programmet for dagene var spækket med underholdende aktiviteter. Noget mest for sjov, mens andre havde et dybere element af læring indover. Børnene lavede blandt andet romkugler af kagerester med Micki Cheng fra Den Store Bagedyst for på en sjov måde at lære om madspild og genanvendelse.
Der blev også samlet tøj ind til Røde Kors i kommoderne derhjemme til donation til andre og mere trængende, og de over 100 deltagende børn lykkedes med at indsamle over 80 kilo tøj, som Røde Kors kan se frem til at modtage.
”2020 har på mange måder været udfordrende, men vi har også lært meget. Særligt i forhold til det digitale, men også i forhold til at tage ansvar og vise samfundssind. Det har tydeligvis også smittet af i børnehøjde. Det kan vi være stolte over,” siger Annette Otto.
It-leverandøren forventer at invitere medarbejdernes børn til julestue igen i 2021, men traditionen tro på Ateas fysiske lokationer, hvis forholdene tillader det.
Samfund

Teknologi set gennem barnlige øjne
Med Ateas position som Nordens største it-virksomhed, er vi med til at involvere os og tage et socialt ansvar for de næste generationer. Børn og unge er fremtidens brugere af de løsninger i samfundet, som vi er medskabere på, og derfor vil vi gerne være med til at lære dem, hvordan de den digitale verden fungerer. Vi har derfor en række CSR-projekter i Atea, der alle indbefatter børn, teknologi og it.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Skoleklasse på jobsøgningskursus hos Atea
8.I fra Baltorpskolen afdeling Grantoften var tirsdag inviteret til job- og praktiksøgningskursus hos Atea. Her fik skoleeleverne konkrete tips, råd og vejledning i jobsøgningens kunst med udgangspunkt i deres egne ansøgninger og CV.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Ægte bæredygtighed skal komme indefra
Skal man lykkes med at sætte en bæredygtig retning, der gør en reel forskel internt og eksternt, spiller medarbejderne en hovedrolle. De skal engageres med både hjerte og hjerne.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Ateas CSR-indsats belønnes med platin
Det uafhængige bureau EcoVadis belønner Ateas CSR-indsats med den højeste pris. Det betyder, at Atea nu ligger blandt de øverste 1 procent af de mere end 65.000 vurderede leverandører
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi
Bæredygtig it med hjerne og hjerte
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Atea bliver en del af Afrikas største digitaliseringsprojekt
Tidligt i morges lettede et privatchartret fly fra Billund lufthavn lastet med registreringskilt og kortudstedelsesstationer fra Atea med kurs mod Accra i Ghana som et vigtigt led i Afrikas største digitaliseringsprojekt.
Indhold fra partner