Volvo Cars og Gøteborg går sammen om at skabe en CO2-neutral by

Volvo Cars går nu sammen med hjembyen, Gøteborg, om at skabe en CO2-neutral by inden 2030. Volvo Cars og Gøteborg vil sammen arbejde for at få oprettet nye byzoner, der vil blive brugt som basis for den fremtidige udvikling af bæredygtige teknologier.

Billede: Volvo Cars.

14.01.2021

CSR.dk

Initiativet kaldet ’Göteborg Green City Zone’ sigter mod at etablere et område i Skandinaviens største havneby, der er fuldstændigt emissionsfrit, med en række klimaneutrale transportformer og en tilknyttet infrastruktur.

Brugen af en levende storby vil gøre det muligt for Volvo Cars, at fremskynde udviklingen af teknologier og tjenester inden for elektrificering, mobilitet, autonom kørsel, opladningsstationer og sikkerhed. Som en del af dette projekt planlægger Volvo Cars desuden at introducere selvkørende taxier, der drives af M, som er virksomhedens mobilitetsudbyder.

”I bund og grund er dette et projekt, der har til formål at begrænse antallet af biler i byen - hvilket er helt i tråd med virksomhedens ambitioner,” udtaler Håkan Samuelsson, CEO i Volvo Cars. ”Investeringen i mobilitetstjenesten, M, cementerer vores ambition på dette område og danner samtidig grundlaget for den videre udvikling indenfor A.I. teknologi, optimering og effektivisering. Vi vil spille en aktiv rolle i at skabe fremtidens byer og understøtte den infrastruktur, der gør dem til et attraktivt sted at bo. Dette initiativ giver os samtidig mulighed for at påtage os et ansvar for indbyggerne i vores egen hjemby. ”

Delebiler og selvkørende taxier
Eksempler på teknologier, der skal testes inkluderer geo-aktiverede løsninger og tjenester, der sikrer at biler i zonen kun fungerer i elektrisk tilstand og ikke overskrider hastighedsbegræsningerne. Desuden vil Volvo Cars bidrage til at skabe en infrastruktur, der gør det muligt for bilister at oprette forbindelse til aktive sikkerhedsfunktioner og dele information trafikanterne imellem.

Læs ogsåDanmark kan se frem til mange nye jobs fra grøn omstilling

”Vi vil bruge vores viden og teknologi til at skabe en fremtidig by, der er elektrificeret, forbundet, fælles og CO2-neutral,”udtaler Henrik Green, Chief Technology Officer hos Volvo Cars. "Dette er en unik mulighed for at introducere og teste nye teknologier og tjenester i et levende miljø. Vi vil gerne vise, at hvis det er muligt her, er det muligt overalt."

Andre eksempler inkluderer fuldelektriske mobilitetscentre; et komplet, brugervenligt opladningsnetværk til elbiler; og selvkørende taxier.

”Den udfordring vi står overfor er er ikke mangel på klimavenlige og smarte teknologier, men evnen til at gennemføre dem. Transformationen kræver en holistisk tilgang til at fremme innovation, og et dybt og kontinuerligt samarbejde mellem alle involverede parter”, afslutter Henrik Green.

I løbet af 2020 har M, gennem sin egen AI-teknologi, allerede reduceret CO2 aftrykket i Gøteborg, idet 1 bil fra M nu erstatter 8 privatejede biler i byen. I lighed med Gøteborgs målsætning, reducerer Volvo Cars løbende sit CO2-fodaftryk med ambitionen om at være et klimaneutralt selskab inden 2040.

Green City Zone-initiativet starter i foråret 2021 og vil gradvist blive udvidet indtil målet er indfriet i 2030.

- MTN

ista Danmark A/S

Sponseret

CO2- rapportering skaber overblik og styrker den grønne omstilling

CSR.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Relateret indhold

20.04.2026CSR.dk

Ny rapport: Sådan bygger man regenerativt

20.04.2026Aalborg Kongres & Kultur Center

Sponseret

AKKC slår rekord i affaldsindsamling: 75 kilo på halvanden time

CSR.dk

Danmarks reelle sårbarhed handler om fossile brændsler

CSR.dk

Coop: ”Sammen om din & min bæredygtige fremtid”.

CSR.dk

Øget samarbejde vil sende endnu mere ren strøm gennem Norden

Schneider Electric

Sponseret

TechDay i Kolding- mød TEKsperterne

Schneider Electric

Sponseret

Oplev, hvordan intelligent bygningsautomation kan løfte både driftssikkerhed, fleksibilitet og fremtidssikring

CSR.dk

Danskerne panter flere dåser og flasker end nogensinde før

Schneider Electric

Sponseret

Sådan skaber partnerne værdi i den digitale bygning

CSR.dk

Andel Energi reducerer hosting-udledning med 94 procent

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle