Dakofa

Webinar

Nye krav til håndteringen og forvaltningen af kritiske råstoffer

En ny EU-forordning skal sikre, at affaldsforebyggelse og genanvendelse i højere grad understøtter cirkularitet i EUs forbrug af kritiske råstoffer. Nye produktlister, mærkningskrav, benchmarks, nationale programmer mv. understøtter, at EUs egen forsyning med kritiske råstoffer øges. Webinaret giver et indblik i forordningens krav, tidsplan og de nye muligheder.

Kategori

Webinar

Start dato

23. januar 2025 kl. 13:00

Slut dato

23. januar 2025 kl. 15:00

EU vedtog i foråret en ny forordning, som fastlægger en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer (Forordning 2024/1252, se her), som får stor betydning for blandt andet affaldsforebyggelsen og genanvendelsen af kritiske råstoffer.

Den nye forordning oplister i alt 34 kritiske råstoffer, herunder blandt andre kobber, litium, fosfor, råfosfat og sjældne jordarter. Ud af de 34 kritiske råstoffer er 17 defineret til at være af strategisk betydning. Kritiske råstoffer er nødvendige i begyndelsen af mange industrielle værdikæder og er ofte uundværlige input for en bred vifte af strategiske sektorer, herunder blandt andet vedvarende energi og den digitale industri.

Ifølge den nye forordning bør EU's samlede genanvendelseskapacitet kunne producere mindst 25 % af EU's årlige forbrug af strategiske råstoffer i 2030, og desuden skal genanvendelsen af hvert strategisk råstof fra affald skal være stigende. Kommissionen skal således, inden 2027, vedtage en delegeret retsakt, der fastlægger benchmarks for genanvendelseskapacitet for affaldsstrømme udtrykt som en andel af de strategiske råmaterialer, der er tilgængelige i de relevante affaldsstrømme. Kommissionen skal allerede inden den 24. maj 2025 vedtage en gennemførelsesretsakt, der skal indeholde en specificeret liste over produkter, komponenter og affaldsstrømme, der som minimum anses for at have et potentiale for genanvendelse af kritiske råstoffer.

En øget og højere kvalitet i genanvendelsen af disse produkter vil derfor i fremtiden komme langt mere i fokus.

Medlemsstaterne skal fremover udarbejde nationale programmer eller foranstaltninger for at udnytte potentialet for genanvendelse af de kritiske råstoffer. Foranstaltningerne skal også fremme affaldsforebyggelsen ved øget genbrug og reparation af produkter og komponenter med indhold af kritiske råstoffer. Disse programmer kan fremover fremgå af de nationale affaldshåndteringsplaner.

Deltag på dette webinar og bliv opdateret på forordningens indhold, krav og tidsplanen for gennemførelsen af forordningens bestemmelser.

Foto: Colorbox

Flere Events

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.