23.05.2022  |  Klima, miljø og energi

Wefood efterlyser flere leverandører

Indhold fra partner Hvad er dette?

En tredjedel af de fødevarer, der bliver produceret i verden i dag, ender i skraldespanden. Det er mad nok til at brødføde tre milliarder mennesker.

Danskerne er glade for overskudsmad og kampen mod madspild. Det viser salgstallene fra Folkekirkens Nødhjælps Wefood-butikker, der i 2021 steg med 18 procentpoint.

Wefood-butikkerne, der sælger varer med fx beskadiget emballage eller fødevarer tæt på sidste holdbarhedsdag, er derfor på jagt efter flere leverandører.

”Vi er utroligt glade for, at så mange mennesker sætter madspild og klima på menuen og har lyst til at handle i Wefood. Og vi har plads til varer fra nye leverandører,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Mad til milliarder ender i skraldespanden

En tredjedel af de fødevarer, der bliver produceret i verden i dag, ender i skraldespanden. Det er mad nok til at brødføde tre milliarder mennesker. Samtidig sulter 821 millioner mennesker verden over. 

”Det er uretfærdigt og helt unødvendigt, at mennesker skal sulte, når vi producerer rigeligt med mad til at mætte alle mennesker på kloden,” siger Birgitte Qvist-Sørensen. 

Derfor åbnede Folkekirkens Nødhjælp i 2016 dagligvarekæden Wefood, som hjælper danskerne med at bekæmpe madspild i deres dagligdag – indkøb for indkøb. Wefood har i dag seks butikker i København, Vejle, Aarhus og Aalborg og 50 leverandører med Salling Group som den største. Leverandører er både detailkæder, grossister, importører og fødevareproducenter, og donationerne er både food og nonfood, frisk- og frostvarer og sæsonprodukter. 

Et mangfoldigt udvalg 

Sortimentet på Wefoods hylder er derfor bredt. Her findes alt fra specialøl, ris, frugt, stearinlys og pebernødder. Varerne har typisk beskadiget emballage, nærmer sig eller har overskredet mindst holdbarhedsdato eller er restlagre. 

Wefood bidrager til en bedre verden

Overskuddet fra butikkerne går til at bekæmpe sult og forebygge konsekvenserne af klimaforandringerne for mennesker i nød.

Konkret underviser Folkekirkens Nødhjælp bønder i udsatte lande i at dyrke klimaresistente afgrøder i et bæredygtigt landbrug, og uddeler kontanter og elektroniske betalingskort i flygtningelejre. Dermed giver kampen mod madspild i Danmark fødevaresikkerhed i verdens mest udsatte områder. 

Bliv vores samarbejdspartner

Har din virksomhed lyst og mulighed til at gøre en forskel og handle på madspild? Kontakt da: 

 - Ansvarlig for Wefood Jan-Martin Mikkelsen på tlf. 2550 2100 / jmmi@dca.dk eller 

- Corporate Partnerships Manager Kristine Dalgas på tlf. 50602067 / krda@dca.dk

Læs mere om Wefood her: Bliv leverandør - Folkekirkens Nødhjælp (noedhjaelp.dk)

Denne artikel er en del af temaet I fokus: samarbejder - vejen til større impact

Mere fra Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp

https://www.noedhjaelp.dk

  • mail@dca.dk
  • 33 15 28 00
  • Meldahlsgade 3, 1613 København V

Folkekirkens Nødhjælp arbejder for at styrke verdens fattigste i kampen for et værdigt liv. Organisationen arbejder både med langsigtet udvikling, samt humanitære indsatser i både Afrika, Asien og Mellemøsten. Vi arbejder gennem lokale udviklingsorganisationer, landbrugsorganisationer og menneskerettighedsgrupper, hvilket skaber lokalt ejerskab o…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere