WWF sætter miljøagendaen i Sverige

Mens miljødebatten er fladet ud i Danmark efter COP 15 i december 2009 og ikke længere spiller en betydende rolle i den politiske debat, står det anderledes til i Sverige. Her vil WWF via aktive byer og fremsynede virksomheder skabe bedre forhold for både miljøet og de teknologivirksomheder, som skal gøre det muligt at reducere CO2-udledningerne. Det starter i Stockholm, der i 2010 er udnævnt af EU som Europas første miljøhovedstad, og i andre svenske byer, men skal udbredes til så mange byer i Europa og resten af verden som muligt. Det sker med projektet ”Earth Hour Challenge”, der er WWF Sveriges udfordring til alle byer og kommuner om at konkurrere om at opnå hæderen: ”Earth Hour Capital 2011”, der uddeles i efteråret 2011.

Miljøvisionerne er store i Sverige. Og det er WWF Sverige, der inviterer de forskellige aktører til at tage plads om det store runde bord, hvor miljøagendaen udtænkes, og planerne gennemføres.

”WWF er ikke en græsrodsbevægelse, der beskæftiger sig med at kritisere eller være konfrontatorisk over for økonomiske og politiske magthavere. I Sverige er det os, der sætter agendaen på miljøområdet. Det omfatter både det, der sker i politik og i virksomhederne. Det kan vi gøre med god samvittighed, da vi har vores mandat fra den svenske befolkning,” forklarer Lasse Gustavsson, generalsekretær for WWF i Sverige.

Alle lytter til WWF
Med 180.000 svenske medlemmer i ryggen tøver WWF’s generalsekretær Lasse Gustavsson, der tydeligvis er mere general end sekretær, ikke med at mobilisere både virksomheder og politikere for at skabe forandringer i retning af et bedre miljø. Det så man med al ønskelig tydelighed på Earth Hour-konferencen i Stockholm i slutningen af marts, hvor over 250 mennesker havde indløst billet for at høre om, hvordan foregangsbyer som Stockholm, Malmø, Freiburg og Hamborg kan løse de miljøproblemer, som verdens- og regeringspolitikere ikke magter at finde fælles løsninger for.

Udover by-sporet var der også et spor om, hvordan de fremmeste miljøvirksomheder med tæppeproducenten, InterfaceFLOR, i spidsen kan være med til at inspirere og hjælpe andre virksomheder til at reducere og på et tidspunkt helt eliminere deres miljøpåvirkning. For InterfaceFLOR er målet, at virksomheden i 2020 ikke sætter sig noget miljøfodaftryk overhovedet. Misison Zero, kalder InterfaceFLOR sin ambitiøse plan, som blev annonceret i 1995, og som ifølge den europæiske CEO, Lindsey Parnell nu er nået mere end halvvejs.

Sverige vil være miljøduks
Det var også helt naturligt, at WWF-konferencen, der fandt sted i den kæmpestore gyldne sal på Stockholms Rådhus, havde samlet et panel med fire landspolitikere, bl.a. Sveriges miljøminister Andreas Carlgren og formanden for det grønne parti, Maria Wetterstrand, til en debat om, hvordan Sverige kan fastholde og udbygge sin position som rollemodel for lande med en seriøs miljøbevidsthed. Debatten blev ledet af en kendt og vist nok populær svensk tv-vært Göran Rosenberg, der fik de fire landspolitikere til at formidle et billede af en stort set enslydende ambition om, at Sverige skal være et foregangsland inden for miljø.

Den eneste lille antydning af uenighed opstod, da et spørgsmål om atomkraftens rolle i Sveriges bestræbelser på at reducere CO2-udledningen med op til 80 procent blev bragt på banen. Det skete i anledning af, at WWF-konferencen blev afholdt på 30-årsdagen for Sveriges folkeafstemning i 1980 om atomkraftens rolle i Sverige. Den gang førte folkeafstemningen til, at der blev sat en stopper for yderligere udbygning af atomkraft i Sverige. En beslutning som de politiske partier i øjeblikket diskuterer en mulig lempelse af, så atomkraft igen kan blive brugt som et aktivt middel til CO2-reduktion på linje med andre miljøteknologier. Det politiske reformforslag om lempelse af atomkraftstoppet kommer til afstemning senere i 2010.

Men har WWF da slet ingen fjender eller modstandere?
”Næ, ikke i Sverige,” siger Lasse Gustavsson smilende og nuancerer billedet ved at tilføje, at der er enkelte regeringspolitikere og overstatslige politikere, som må betragtes som modstandere og i hvert fald som bagstræberiske i forhold til WWF’s offensive miljøagenda.

Danmark hviler ud
Kunne man forestille sig et lignende højtprofileret initiativ fra den danske WWF-organisation, hvor ministre, landspolitikere, borgmestre og topchefer fra multinationale virksomheder drøfter WWF’s vigtigste temaer på et offentligt arrangement, som tilhørerne endda betaler penge for at deltage i?

Ikke hvis man spørger WWF’s danske kommunikationschef, Rasmus Helveg Petersen, der fastslår at Sveriges WWF-afdeling er en af de stærkeste i hele Europa og dermed spiller i en helt anden liga end WWF i Danmark. Det er ifølge kommunikationschefen kun i England og Holland, at WWF har tilnærmelsesvis lige så mange medlemmer i ryggen og dermed mulighed for at styre den offentlige opinion på samme overbevisende måde.

”Man skal også tænke på, at vi i Danmark brugte mange kræfter op til COP 15-mødet i december, hvor vi faktisk opnåede stor gennemslagskraft i medierne med vores synspunkter,” forklarer Rasmus Helveg Petersen og tilføjer:

”I 2010 er vi nødt til at koncentrere os om at hverve flere medlemmer og rejse flere økonomiske midler, inden vi kan profilere os igen. Derfor ser man ikke initiativer af den størrelse og betydning i Danmark, som dem svenskerne gennemfører i øjeblikket,” siger Rasmus Helveg Petersen.

Samarbejde om flaskeautomater
WWF i Danmark har ca. 18.000 medlemmer og har siden 2008 været gennem en periode med fyringer, økonomisk nedgang og udskiftning på toplederposten. Helveg Petersen forklarer, at danske WWF gør alt, hvad de kan, for at tage ved lære af de succesfulde svenske WWF’ere. Det gælder især den måde, der hverves nye medlemmer på. Svenskerne har også lært danske WWF om tættere virksomhedssamarbejder. Det har dog endnu ikke ført til samme store strategiske samarbejder, som dem svenskerne har med IKEA og på vej med andre virksomheder. I Danmark har WWF indtil videre lavet et samarbejde med Coop om flaskeautomater, så danskerne selv kan vælge, om de vil donere pengene til WWF eller tage dem selv, når de afleverer tomme flasker i genbrugsautomaterne.

”Vi regner med et bedre økonomisk resultat, når vi har gjort året op i juli, end det vi havde sidste år,” siger Rasmus Helveg Petersen.

- LL