Endnu en undersøgelse efterlyser transparens i tøjindustrien
Gennemsigtighed er stadig en udbredt mangelvare på de ellers bugnende hylder i den internationale beklædningsbranche, fastslår en ny undersøgelse. Selv de bedste er ikke gode nok.
Den globale tøjindustri er en milliardforretning, som flere og flere holder stadig mere intents øje med. Det være sig både kunder, medier, politikere, med- og modspillere i sektoren, og ikke mindst landskabets mange NGO’er, der søger at kaste lys over forholdene for de mange millioner ansatte, ikke mindst i Sydøstasien.
Læs også: Rapport: Tekstilproduktion i Myanmar langt fra fair
Så sent som i sidste uge fortalte vi her på CSR.dk om en rapport fra en gruppe arbejdstager- og menneskerettighedsgrupper med Human Rights Watch i spidsen, der rettede spotlyset mod gennemsigtigheden – eller manglen på samme – i industrien, og i den forbindelse delte ris ud til både tingenes tilstand generelt og til enkelte brands, herunder danske Bestseller.
Nu er den så gal igen, fristes man til at sige. I hvert fald er organisationen Fashion Revolution (FR) klar med en undersøgelse, der i sine konklusioner minder meget om rapporten fra HRW. I sit Fashion Transparency Index 2017 har FR bedømt og rangeret 100 af de største globale mode- og tøjmærker og forhandlere ift. hvor meget information, de frigiver om deres leverandører, forsyningskædepolitikker og -praksisser, og deres sociale og miljømæssige impact.
De bedste er under halvvejs
På samme måde som HRW, så konkluderer FR i sin undersøgelse, at transparens er en udbredt mangelvare blandt langt de fleste selskaber på listen, og at selv de bedste kan gøre det endnu bedre.
De forskellige brands er blevet tildelt point på fem forskellige områder, som kan give dem en samlet score på 250 som maksimum. Og når selv topvirksomhederne ikke når over halvdelen af vejen derop, så er der ”stadig meget arbejde, der skal gøres”, som FR formulerer det.
Læs også: H&M’s ambitioner kan flytte hele branchen
Kun otte brands scorer over 40 procent, med Adidas og Reebok i top på 121,5 point, efterfulgt af Marks&Spencer med 120 og H&M, der ellers har haft udfordringer i Myanmar, med 119,5. Resten af top-8 bliver udgjort af Banana Republic, Gap, Old Navy og Puma, mens en langt større gruppe, omkring hver tredje brand i undersøgelsen, lander på under 10 procent. Her finder vi luksusmærker som Ralph Lauren, Georgio Armani og Michael Kors samt netgiganten Amazon.
Bestseller er i denne undersøgelse repræsenteret ved Jack&Jones, der scorer 15 procent. Blandt andre mærker kan nævnes Zara og Nike (begge 36 procent), The North Face (24), Walmart (22), Zalando (16) og Mango (13). Endelig får tre brands, Dior, Heilan Home og s.Oliver et rundt 0, fordi de ikke offentliggør nogen information overhovedet.
Visse fremskridt, men meget vi ikke ved
Der er dog også fremskridt at spore, noterer FR sig. Ifølge undersøgelsen offentliggør 32 ud af de 100 brands nu deres leverandørlister, i hvert fald på det øverste niveau, hvor tøjet bliver klippet, syet og trimmet. Det er en væsentlig fremgang i forhold til sidste års undersøgelse, hvor kun fem ud af 40 undersøgte selskabet gjorde disse informationer bredt tilgængelige.
14 ud af de 100 virksomheder offentliggør information om, hvor deres tøj bliver behandlet når det kommer til farvning, print og færdiggørelse. Til gengæld er der ingen af selskaberne, der deler viden om deres råmaterialeleverandører. Derudover, bemærker FR, er der en lang række mellemled involveret i industrien i form af grossister, agenter og distributører, som spiller væsentlige roller, men ikke desto mindre er stort set usynlige for forbrugerne.
Læs også: Tøjbrands giver Black Friday-omsætning til velgørenhed
På den baggrund konkluderer FR, at der ”stadig er så meget vi ikke ved om, hvem der laver vores tøj”. Derfor beder FR virksomhederne om ikke alene at offentliggøre mere information – fx i form af et komplet transparent produkt eller en hel gennemsigtig forsyningskæde – men også at give kunderne mere viden om priser og strukturer, ligesom de, ifølge FR, bør være mere åbne i deres kommunikation, bl.a. ved at give mere konkrete svar på spørgsmål på området, og ved at have nemt tilgængelige CSR-afdelinger, der kan håndtere disse henvendelser.