10 år i samme børnehus

Mens medierne skriver om, at færre vil være pædagoger, fejrer Jakob Resdal Gimm og Kim Ølgaard Sørensen deres 10 års jubilæer i Diakonissestiftelsens børnehuse, Louisegården og Marthagården. De taler begge om gode kolleger, fagligt udfordrende job og stor arbejdsglæde.

Jakob Resdal Gimm blev fejret med flag og lækkerier af sine kolleger i Louisegården..

Fakta:

  • Børnehusene Louisegården og Marthagården er to selvejende institutioner under Diakonissestiftelsen og med driftsoverenskomst med Frederiksberg Kommune.
  • Marthagården har ca. 100 børn, og Louisegården ca. 200 børn i alderen 0-6 år.
  • Merituddannelsen til pædagog er for dig, som er fyldt 25 år, og har minimum to års erhvervserfaring eller er under 25 år, og har minimum fem års erhvervserfaring fra pædagogisk eller pædagoglignende arbejde.
  • Diakonissestiftelsens er en non-profit organisation med fokus på medmenneskelighed, ordentlighed og faglighed hele vejen rundt om mennesket.

”Der er ingen tvivl om, at jeg er blevet her, fordi jeg har så gode kolleger. Vi er to pædagoger og en medhjælper på stuen, som har været her sammen gennem næsten alle årene,” fortæller pædagog Kim Ølgaard Sørensen, der i august kan fejre sit 10 års jubilæum i Børnehuset Marthagården.

På den anden side af Peter Bangs Vej, i Børnehuset Louisegården, hylder kollegerne Jakob Resdal Gimm, som også har 10 års jubilæum.

”Jeg har sindssygt gode kolleger, som er fagligt stærke, og som jeg altid kan spille bold op ad. Samtidig er der altid et nyt barn, som skal ses på en ny måde,” siger Jakob Resdal Gimm.

Finansdirektør Claus Pedersen (t.v.) overrækker chokolade til 10 års jubilaren. .

Tal faget op
I disse dage taler mange om optaget på ’velfærdsuddannelserne’. På pædagoguddannelsen er optaget faldet med 15 pct. i 2022 sammenlignet med 2019. De to jubilarer forstår godt de unges skepsis, for italesættelsen af pædagogjobbet handler oftest om normeringer og dårlig løn.

”Politikerne skal tale faget mere op. I stedet for at putte det i boksen ’velfærdsuddannelser’, handler det jo om at have en stærk interesse for, at børn udvikler sig bedst muligt. Og det er af stor betydning for resten af deres liv, at de møder dygtige pædagoger. Men man skal være indstillet på at yde en ekstra indsats og være 100 procent til stede, selvom lønnen ikke følger med,” mener Kim Ølgaard Sørensen, der bliver fulgt op af Jakob Resdal Gimm:

”Mit bedste råd til både unge og politikerne er at bruge merit-uddannelsen, hvor de studerende har nogle års erhvervserfaring og derfor får merit for en del af praktikken. Jeg var selv pædagogmedhjælper nogle år, inden jeg tog merit-uddannelsen. På den måde får man mere faglig dybde i debatterne på uddannelsen, og man bliver ikke så forskrækket, når man kommer ud og oplever normeringerne. Forventningerne er ligesom afstemt på forhånd.”

Glad på arbejde og glad hjem
Selv oplever de stor arbejdsglæde:

”Det er en stor glæde at møde på arbejde til en flok glade, små ansigter og få store krammere,” fortæller Kim Ølgaard Sørensen, og fortsætter:

”Ikke to dage er ens. Det kan måske se ud som om, vi laver det samme, men både børnegruppen og det enkelte barn byder på udfordringer. Her på stuen laver vi mange forskelligartede projekter. Mange små projekter kan tilsammen blive til et stort, som naturprojektet her, hvor alle har været involveret i deres lille del af væggen,” siger Kim Ølgaard Sørensen og peger på et enormt træ udformet af børnehænder.

Kim Ølgaard Sørensen har i 10 år været pædagog på Galaksestuen i Marthagården. Her sidder han under træet, som børnene bogstaveligt talt har skabt med egne hænder. .

Jakob Resdal Gimm supplerer:

”Jobbet bliver ved med at give. Jeg går glad hjem næsten hver dag. Det bedste er, når man lykkes i at hjælpe et barn med sine udfordringer – finder en vej til at opnå en kontakt og skabe en succesoplevelse. Man bliver aldrig færdig som pædagog, man kan altid fortsætte med at udvikle sig. Jeg er vokset sammen med mine gode kolleger. Det giver meget at være del af en stabil gruppe,” konstaterer Jakob Resdal Gimm.

24.10.2022Diakonissestiftelsen

Sponseret

Ældrepleje er mere end et arbejde for mig

21.10.2022Diakonissestiftelsen

Sponseret

Et nyt og større Diakonfællesskab

19.10.2022Diakonissestiftelsen

Sponseret

Fødselshjælper for fællesskaber

17.10.2022Diakonissestiftelsen

Sponseret

Fællesskab fører til forpersonskab

14.10.2022Diakonissestiftelsen

Sponseret

Langt omkring med en sygeplejerskeuddannelse

12.10.2022Diakonissestiftelsen

Sponseret

Ud af huset-oplevelser styrker unges fællesskab