21.01.2022 | Strategi & ledelse
2022 bliver et afgørende år for CSR-professionelle
Indhold fra partner Hvad er dette?
Data, transparens, rapportering og professionalisering er nøgleord for CSR-året 2021. Spørgsmålet er, om snebolden ruller videre, tager til i fart, eller stilner af i 2022.
Fra kvalitativ til kvantitativ disciplin
CSR, sustainability, samfundsansvar, eller hvad man nu ønsker at kalde det, har i 2021 udviklet sig fra primært at være en kvalitativ disciplin til gradvist at blive mere kvantitativ. Baggrunden er en hastig og markant modning af feltet. Fra at være en løselig, frivillig og primært kvalitativt-beroende disciplin har området undergået en professionalisering med ophæng i markant flere regulatoriske krav og rammer. Området er blevet et teknisk fagområde i sin egen ret. Om denne udvikling fortsætter i 2022, vil i høj grad afhænge af, om de mange regulatoriske initiativer, der er planlagt i 2022, reelt fremsættes, eller udskydes. For nogle af forslagene vil det ikke være første gang.
Nederst kan du læse om hvilke forslag, Dansk Erhverv følger, og hvornår de ventes fremsat.
En rådgiverfunktion under forandring
CSR-rådgiver funktionen er i mange virksomheder vokset ud af kommunikationsafdelingen og har fået egne ben at stå og gå på. I stedet for at referere ind til fx kommunikationsdirektøren eller direktøren for kommercielle forhold, så refererer mange CSR-professionelle nu direkte til CFO’en/finansdirektøren, eller måske er noget i dén dur under opsejling. Nogle steder har CSR-rådgiveren også fået titel af ’Director’ med tilhørende personale- og budgetansvar. Det hænger bl.a. sammen med de mange nye datakrav fra mange forskellige kanter, som virksomhederne står overfor.
Summen af tiltagene
Det er ikke det enkelte tiltag, der i sig selv er epokegørende, men derimod summen. De tiltag, der er nævnt her i artiklen, er blot et udsnit af de horisontale krav, der er på vej til virksomhederne. Hertil skal lægges sektorlovgivning, der pålægger virksomhederne konkrete handlinger og systemer, der kan tilvejebringe data og transparens, f.eks. yderligere krav til cirkularitet og eco-design af produkter, krav til affaldshåndtering, genbrug m.m.
Året 2022, og om de planlagte initiativer føres ud i livet, bliver i høj grad en lakmus-test for, om bæredygtighedsdata og -rapportering støbes yderligere ind i fundamentet for virksomhedernes fremtidige kommunikation og strategi, og dermed fortsætter den grundlæggende forandring af CSR-rådgiverens virke.
Planen over de ventede initiativer og lovforslag i 2022:
- Januar 2022: Taksonomiens to første miljømål
Rapporteringsforpligtelse træder i kraft for regnskabsåret 2021 på den første delegerede retsakt, der vedrører klima. - Februar 2022: Lovforslag om skærpede måltal og politikker for det underrepræsenterede køn
- Q1 2022: CSR-rapportering
EU-Parlamentet og Rådet forhandler pt den endelige lovtekst på grundlag af Kommissionens forslag fra april 2021. Det ventes, at de når til enighed i løbet af Q1 2022. - Q1 2022: Taksonomiens øvrige 4 miljømål
Kommissionen vedtager den sidste delegerede retsakt for mål 3-6 i taksonomien (marineressourcer, cirkulær økonomi, forurening og biodiversitet) hvorefter Rådet og Parlamentet har op til 6 måneder til at stemme i mod. Hvis ikke det sker træder den i kraft med virkning fra 1. januar 2023. - Februar 2022: Rapportering om diversitet
Det ventes, at der fremsættes lovforslag om Skærpede krav om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn. - 30. marts 2022: Lovpligtig due diligence og bæredygtig selskabsledelse
Forslaget Sustainable Corporate Governance ventes fremsat af EU-Kommissionen. Det er allerede i 2021 blevet udskudt af flere omgange, som følge af en negativ udtalelse fra Kommissionens udvalg for Forskriftskontrol, der står for at kvalitetssikre de analyser, der ligger til grund for ny EU-lovgivning. - Juli 2022: Taksonomiens screeningskriterier evalueres
Senest den 13. juli 2022 og derefter hvert tredje år offentliggør EU Kommissionen en rapport om anvendelsen af Taksonomi forordningen og effektiviteten af screeningkriterierne samt evt. behov for at supplere kriterierne. - Oktober 2022: CSRD standarder
Første sæt af standarder til brug for CSRD ventes præsenteret af EFRAG. Andet sæt ventes klar året efter oktober 2022. - Januar 2023: Rapportering for alle Taksonomiens områder træder i kraft
Indrapportering for 2022 for alle aktiviteter omfattet af taksonomien træder i kraft. Artikel 8 der omfatter rapporteringskrav for virksomheder finder anvendelse.
Samfund

2030-panelet udgiver første statusrapport for udviklingen inden for Verdensmålene i Danmark
Hvad er 2030-panelet, hvem består det af og hvad viser den første statusrapport for udviklingen inden for Verdensmålene i Danmark?
Indhold fra partner
Kommunikation

CSRD – oftest stillede spørgsmål
Hvilke virksomheder er omfattet af de nye regler om CRSD, og hvornår skal man begynde at afrapportere? Hvilke standarder skal der bruges og er det obligatorisk at bruge en revisor? Alt det og meget mere kan du få svar i denne FAQ, hvor vi stiller skarpt på Corporate Sustainability Reporting Directive, og ikke mindst på, hvad det betyder for dig og din virksomhed. Har du spørgsmål til CSRD, så læs med her.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse
Ny guide til de nye regler om ligelig kønsrepræsentation i ledelsen
De største virksomheder skal rapportere om måltal for det underrepræsenterede køn i bestyrelsen, politikker og progression. Folketinget vedtog i maj 2022 skærperede regler om måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for rapportering herom. Erhvervsstyrelsen har den 6. december offentliggjort en ny vejledning, og nedenfor kan du få overblik.
Indhold fra partner
Kommunikation

CSR, ESG eller CSRD: Hvad betyder forkortelserne?
Min kollega arbejder med CSR. Nogle gange kalder hun det for ESG. For tiden danner hun sig et overblik over ESRS, som virksomheder skal bruge til rapportering jf. CSRD. Udover det sidder hun med CSDDD, som er inspireret af UNGP. Hvis du også har vanskeligt ved at finde rundt i de mange forkortelser, som præger arbejdet med bæredygtighed i disse år, så læs med her.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse
SDG Business Accelerator – afrunding af første batch
SDG Business Accelerator er et program for danske SMV’er, som ønsker at styrke de muligheder, som arbejdet med bæredygtighed og verdensmål kan give virksomheden på et relevant eksportmarked. Måske er det noget for din virksomhed?
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Ny emballagelov er stort skridt mod mindre affald og cirkulære emballager
EU-kommissionen har præsenteret et nyt skelsættende forslag med blandt andet reduktions- og genbrugsmål for emballager. Det er en milepæl mod et samfund med mindre affald, mener Dansk Erhverv, der opfordrer til en målrettet indsats for at få det til at lykkedes.
Indhold fra partner