12.08.2019 | Supply chain
50 virksomheder kan ikke redegøre for, hvor deres anvendte soja stammer fra
Stammer sojaen, der bruges i fødevareproduktionen, fra ryddede skovområder i Sydamerika? Det spørgsmål kan Danish Crown, Arla og 48 andre internationale virksomheder ikke besvare. Det møder kritik fra Greenpeace.
Danmark importerer hvert år 1,6 millioner ton soja fra lande som Argentina og Brasilien, der er i fuld gang med at fælde store dele af regnskoven.
50 store internationale fødevarevirksomheder får kritik af Greenpeace, fordi de ikke kan redegøre for, at den soja, der bruges i fødevarerne, ikke stammer fra områder i Sydamerika, hvor der sker massiv skovrydning til skade for miljø, klima og natur.
Læs også: Sojaproduktion gør lokalbefolkning syge
Ifølge Landbrugsavisen er de danske virksomheder Arla og Danish Crown at finde på Greenpeaces liste sammen med internationale giganter som Nestlé og Unilever.
"Danmark importerer hvert år 1,6 millioner ton soja fra lande som Argentina og Brasilien, der er i fuld gang med at fælde store dele af regnskoven”, siger politisk konsulent i Greenpeace, Jan Søndergård, til Arbejderen.dk.
”En stor del af sojaen indgår i Danish Crowns og Arlas produktion - både i slagtesvin og køer og tilsættes i en række produkter, eksempelvis sojamælk".
Danish Crown lever ikke op til egne mål
Jan Søndergård fortæller, at man har bedt Danish Crown og Arla om at sende dokumentation for, at landmændene ikke anvender soja fra afskovede områder, men at man ikke har fået den. Selskaberne dokumenterer dog, at man overholder loven.
I Danish Crown indrømmer kommunikationschef, Astrid Gade Nielsen, at man ikke lever op til egne målsætninger, men hun forventer, at der vil være sket noget på området om et år.
"Vi har tilsluttet os de internationale principper om at stoppe skovrydning. Vi har givet et løfte, og derfor er vi nødt til kunne svare på, hvordan vi konkret vil sikre, at vores leverandører ikke bidrager til øget skovrydning. Vi kan ikke have en bæredygtighedsstrategi uden samtidig at tænke bæredygtighed og gennemsigtighed ind i hele vores kæde", siger hun til Arbejderen.dk.
Læs også: Soja i dansk svinefoder kommer fra ryddede skovområder
Arla svarer derimod, at man ikke er enig i kritikken om, at man ikke gør nok for at forhindre skovrydning.
- JMA
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Relaterede partnere
Jobs
|
Vil du stå i spidsen for at implementere en af Danmarks mest ambitiøse klimastrategier?Frist: 24.06.2021 |
|
Sustainability specialistFrist: Snarest muligt |
|
Manager, Sustainability Management & ReportingFrist: Snarest muligt |
|
|
Manager, Climate ChangeFrist: Snarest muligt |
|
|
Director, ClimateFrist: Snarest muligt |
|
|
Manager, Talent Management & InclusionFrist: Snarest muligt |
Klima, miljø og energi
Biodiversitet og bundlinje går hånd i hånd i østjysk boligforening
Det behøver ikke altid være dyrt og besværligt at gøre det bedste for naturen. Faktisk kan det gøres overskueligt og med økonomisk gevinst.
Menneskerettigheder
Danske banker kritiseres for indirekte at støtte militæret i Myanmar
De danske banker og finansvirksomheder har aktier for millioner i virksomheder, der har forbindelse til militæret i Myanmar.
Klima, miljø og energi
Det skal du vide om biodiversitet
Samtalen om biodiversitet tager i disse år hastigt til i styrke. De fleste har forstået at den er truet, men hvad er det egentlig det handler om? Og hvordan skal virksomheder gå til emnet.
Medarbejder
Fire gode råd om at tiltrække bæredygtighedsfolk
Aldrig før har så mange virksomheder i både Danmark og udlandet ledt efter medarbejdere, der kan deres bæredygtighed. Men hvordan får man de dygtige til at interessere sig for ens virksomhed?
Samfund
DI vil have mere fart på den politiske klimaindsats
Fremskyndede planer og højere afgifter - så kan vi nå 70 procents-målet. Men politikerne skal sætte farten op. Det er hovedbudskabet i et nyt klimaudspil fra Danmarks største erhvervs- og interesseorganisation.
Klima, miljø og energi
Hvorfor skal lande ikke tænke på scope 3?
Når virksomheder lægger klimastrategier, forventes det i stigende grad, at de tager ansvar for CO2-udledninger, der ligger uden for deres egen drift. Hvorfor skal lande ikke gøre det samme?