Soja i dansk svinefoder kommer fra ryddede skovområder

Mange grise kræver meget foder. Så når danske landmænd skal mætte de omkring 32 millioner danske svin, så de en dag kan blive til flæskesteg og frikadeller, bruger de proteinrig soja.

Men en ny rapport fra Verdens Skove og den globale miljøorganisation Mighty Earth viser, at en væsentlig del af den soja, de danske svin spiser, kommer fra steder, hvor store skovområder er ryddet, og hvor lokalbefolkningen udsættes for sundhedsskadelige giftstoffer og fordrives fra deres jord. Det skriver Information.

”Vi kommer ikke uden om, at dansk landbrug indirekte eller direkte bidrager til den katastrofale udvikling, fordi vi har en enorm svine- og dyreproduktion”, siger Gry Bossen, politisk konsulent i Verdens Skove, som er medforfattere til rapporten til avisen.

Læs også: Undersøgelse: Kakaoproduktion medfører udbredt skovfældning

Rapporten handler om de ødelæggende konsekvenser ved sojadyrkning, og viser at et skovområde i Sydamerika på mere end 23 gange Danmarks areal er blevet ryddet og inddraget til sojamarker.

Danske regeringer gennem tiden har ellers dannet politisk front i EU, når det kommer til at mindske den rydning og ødelæggelse af skovområder, som bl.a. sojaproduktion er årsag til. Men rapporten viser altså nu, at der – stik imod den politiske kurs ¬– er et direkte link mellem rydning af skov, krænkelse af de lokale folks rettigheder og den danske landbrugsindustris import af soja.

Dyrket i problematiske områder
I rapporten, som Information har læst, har Verdens Skove og Mighty Earth sporet sojaen fra marker til specifikke havne, hvor internationale landbrugs- og fødevarevirksomheder eksporterer sojaen til resten af verden. Kortlægningen viser, at langt det meste af den soja, der kommer til Danmark, kommer fra Argentina. Heraf bliver en stor del sejlet ud af de to havne Rosario og San Lorenzo, skriver Verdens Skove i rapporten.

”Og en del af den soja, der kommer gennem netop de havne, har vist sig at være dyrket i problematiske områder, hvor man lige nu rydder katastrofale mængder af skov og fordriver de lokale og oprindelige folk fra deres land”, siger Gry Bossen til Information.

Ifølge Verdens Skove har man ved hjælp af observationer og følgepapirer fra de skibe, der fragter sojaen, kunnet dokumentere, hvilke havne og producenter sojaen kommer fra. Via to internationale handelskoncerner, bl.a. Cargill og Bunge, der opererer i havnen i Rosario, sejles sojaen den lange vej til danske farvande.

Netop Cargill og Bunge blev i maj – efter flere klare advarsler – idømt en 200 millioner kroner stor bøde af Brasiliens Institut for Miljø (IBAMA) for at ”handle med soja, der ødelægger beskyttede naturområder.”

Krav om sporbarhed
Verdens Skove placerer en stor del af ansvaret hos grovvareselskaberne DLG og Danish Agro, som er to af de største sojaimportører i Danmark, og overfor Information peger Gry Bossen på, at det giver de to selskaber et forklaringsproblem, da det er deres ansvar at sikre, at den soja, de importerer, ikke kommer fra problematiske områder.

Jesper Pagh, vicekoncerndirektør i DLG, fortæller til Information, at ”langt hovedparten” af virksomhedens sojaimport kommer fra Rosario-havnen i Argentina, og at DLG køber sojaen gennem blandt andre Cargill og Bunge. Direktøren understreger dog, at DLG har en række bæredygtige indkøbskriterier, som deres leverandører skal underskrive og leve op til, når de leverer soja til selskabet.

Når det er sagt, er han klar over, at der er steder, hvor tingene ikke gøres ”helt som de burde.” Og der skal ambitionen selvfølgelig være større, mener han. Men løsningen er ikke at stoppe handlen.

”Det er ikke den måde, man bedst ændrer tingene på. Det gør vi tværtimod ved at vedblive at handle og tage en dialog med leverandørerne, hvor man forsøger at lave en gradvis forbedring”, siger Jesper Pagh til Information og tilføjer, at dansk import er så lille en del af den globale handel, at det er svært at rykke noget.

Ifølge EU-regler om sporbarhed skal en virksomhed kende sin forsyningskæde ét skridt frem og ét skridt tilbage. Men adspurgt af Information vil Jesper Pagh ikke helt afvise, at deres soja kommer fra problematiske områder i Argentina.

”Nej, jeg kan ikke dokumentere, hvilke marker sojaen kommer fra. Jeg kan vise de erklæringer, vi har fra vores leverandører. Men jeg kan ikke dokumentere, at eksempelvis Bunge og Cargill ikke gør noget, de ikke må”, siger Jesper Pagh, der på baggrund af rapportens oplysninger vil undersøge sagen nærmere, men samtidig siger, at man skal være varsom med at være sortseer. 

Leverandører pålagt kriterier
Søren Møgelvang Nielsen, kommunikationsdirektør i Danish Agro, kan ikke oplyse til Information, hvem virksomheden køber sojabønnerne af, eller hvor sojaen kommer fra. Ej heller om Cargill og Bunge indgår i forsyningskæden. Men han pointerer – ligesom DLG – at virksomhedens leverandører bliver pålagt at underskrive forskellige kriterier, såkaldte codes of conduct, som Danish Agro kan tjekke op på.

”Men vi kan desværre ikke selv stå i marken. Så jeg forventer, at de leverer på den del. Der kan dog være brodne kar. Vi vil granske rapporten og tage det alvorligt. De krav, vi har, burde være garanti for, at det, Verdens Skove skriver, ikke sker. I så fald må vi stille spørgsmål og følge yderligere op med vores leverandører”, siger han.

Læs også: CDP: Værdier for 6.000 mia. kr. står og falder med verdens skove

Information har talt med begge de to amerikanske handelskoncerner Cargill og Bunge, men ingen af dem vil oplyse, hvilke danske selskaber de handler soja med. Cargill skriver yderligere i en mail til avisen i forhold til bøden fra den brasilianske regering, at man har anket afgørelsen.

- JMA