Aarhus Kommune udgiver informationsmateriale om bæredygtigt træ og papir

Aarhus Kommune har udgivet et nyt informationsmateriale, der skal oplyse leverandører om kommunens krav til bæredygtigt træ og papir og hjælpe dem med at dokumentere det.

Aarhus Kommune vil sikre, at kommunens forbrug af træ- og papirprodukter fra skovene sker på en social, økonomisk og miljømæssig forsvarlig måde. Kommunen har igangsat en række tiltag for at sikre, at deres krav bliver omsat til handling, og det seneste er et nyt informationsmateriale med titlen ”Leverandørinformation: Aarhus Kommune vil sikre brugen af bæredygtigt træ og papir”.

I materialet informerer Aarhus Kommune om sine krav til bæredygtigt træ, hvilken dokumentation man som leverandør kan levere, og fortæller, at kommunen følger op på kravene via leverandørkontrol.

”Aarhus Kommune går et skridt videre for at sikre, at deres forbrug af træ og papir har en bæredygtig oprindelse, og den slags initiativer er altafgørende for, at den offentlige sektor for alvor bidrager til den grønne omstilling. Det er ikke nok, at der står et krav på side 30 i kontrakten med leverandøren, der skal mere til”, siger Morten Brodde, Relation manager og Rådgiver i FSC Danmark.

Dialog med leverandører er vigtig 
Aarhus Kommune har allieret sig med FSC Danmark, for at være sikre på at de og deres leverandører har den rette viden og de nødvendige kompetencer inden for bæredygtigt træ og papir. Ud over informationsmaterialer og det øgede fokus på kontrol og opfølgning, inviterer kommunen også sine leverandører til informationsmøder:

”Det er vigtigt for os, at vores leverandører har den nødvendige viden, og at vi får feedback på de krav, vi stiller. Derfor er det et naturligt skridt at invitere dem til informationsmøder og dialog i plenum”, siger Tommy Nielsen, Indkøbs og udbudskonsulent i Aarhus Kommune. 

Læs mere om Aarhus Kommunes nye initiativer her.

Læs mere om samarbejdet mellem Aarhus Kommune og FSC Danmark her

Download Aarhus Kommunes nye informationsmateriale herunder.

02.03.2023FSC Danmark

Sponseret

FSC Danmarks årsdag og generalforsamling 2023

28.11.2022FSC Danmark

Sponseret

Åben høring om FSC’s standard for controlled wood-certificering og den tilhørende nationale risikovurdering

10.06.2022FSC Danmark

Sponseret

FSC giver 10 anbefalinger til at forbedre EU-initiativ for skovrydningsfrie produkter

08.06.2022FSC Danmark

Sponseret

Danmarks første FSC-certificerede offentlige byggeprojekt er nu indviet

22.03.2022FSC Danmark

Sponseret

Jysk kommune bliver den første af sin slags med FSC®-certifikat

07.12.2021FSC Danmark

Sponseret

Vi skal stille flere krav til vores forbrug. Men vi har brug for hjælp!