22.03.2022 | Klima, miljø og energi
Jysk kommune bliver den første af sin slags med FSC®-certifikat
Indhold fra partner Hvad er dette?
Holstebro Kommune er den første kommune i Danmark, som har ladet et byggeri FSC-certificere. Det drejer sig om opførelsen af to nye lærings- og aktivitetsplatforme ved Tvis Mølle Naturlaboratorium – nemlig Vand- og Naturlaboratorierne, hvortil der både anvendes tropiske og tempererede træarter. Alt træ er FSC-certificeret, hvilket betyder ansvarlig brug af verdens skovressourcer.
Når Holstebro Kommune inviterer til åbning af de nye Vand- og Naturlaboratorier søndag den 10. april 2022 omkring mergelsøen ved Tvis Mølle, så markerer indvielsen samtidig en danmarkspremiere og er et konkret eksempel på byggeri med bæredygtige principper. Byggeprojektet er som det første af sin slags blevet FSC-certificeret efter FSC’s anerkendte projektcertificeringsstandard. Det betyder, at Holstebro Kommune har fået certifikat og bevis på, at de anvendte træmaterialer er fra ansvarligt drevne FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder. Certifikatet er udstedt af Preferred by Nature.
”Kernen i Tvis Mølle Naturlaboratoriums Vand- og Naturplatforme er formidling og læring om natur og vand og heri indgår bæredygtighed som en helt naturlig tænkning og dagsorden. Samtidig står vi overfor at krav til bæredygtighed i byggeriet bliver indfaset i bygningsreglementet over de kommende år. Derfor gav det god mening at sikre ansvarligt træ til byggeriet, så viden om det kan formidles til besøgende, og samtidig kunne vi også selv gøre os erfaringer om, hvordan bæredygtighed kan dokumenteres”, lyder det fra Torben Mølgaard, Chef i Teknik og Miljø, Holstebro Kommune.
Firstmover og forbillede for andre kommuner
I FSC Danmark er man begejstret for Holstebro Kommunes FSC-projektcertificering, som, organisationen vurderer, vil få en stor effekt i byggebranchen.
”FSC-projektcertificering er et administrativt og økonomisk enkelt værktøj til at sikre, at der anvendes byggematerialer af ansvarligt træ. Vi er meget taknemmelige for, at Holstebro Kommune er gået forrest og har vist vejen. Vi håber, at andre vil følge trop og sætte fokus på deres brug og indkøb af træbaserede materialer. Træ er et eftertragtet byggemateriale, og vi skal bruge det ansvarligt, så vi bidrager positivt til verdensmålene, biodiversitetsagendaen og andre vigtige grønne dagsordener”, fortæller Morten Hadsund Brodde, Relation Manager og Rådgiver hos FSC Danmark.
I dag stiller mange offentlige og private bygherrer krav om brug af certificeret træ i byggeriet, og med projektcertificering sikrer bygherrerne, at de får konkret dokumentation for, at kravene føres ud i livet.
Fra nord og syd: Mangfoldig brug af træ
Vandlaboratoriet er udformet som en bro, der skyder sig fra mergelsøen hen over Tvis Å. Ved broen er der en trækfærge, som kan trækkes over mergelsøen og tilbage igen. Broen og færgen er lavet af otte forskellige FSC-certificerede tropiske træarter, hvilket giver rig mulighed for at formidle om de forskellige træarters holdbarhed og ansvarlige oprindelse. Naturlaboratoriet er udformet som et grovværksted. Gulvet placeres på det skrånende terræn med trapper, så der skabes en tribune mod søen. Naturlaboratoriet er opført i FSC-certificeret abodo, varmebehandlet fyrretræ fra New Zealand, og FSC-certificeret europæisk eg.
”Når vi bruger træ, skal vi passe på med at forelske os i få arter. En mangfoldig brug af certificerede træarter med fokus på deres styrker og egenskaber er vejen frem. Også for at undgå overudnyttelse af få arter, som vi har set historisk særligt med tropisk træ. Vand- og Naturlaboratoriet er et super godt eksempel på, hvordan man kan bringe mange forskellige arter i spil”, forklarer Morten Hadsund Brodde fra FSC Danmark.
Klima, miljø og energi

FSC Danmarks årsdag og generalforsamling 2023
FSC Danmark inviterer til årsdag og generalforsamling onsdag d. 10. maj 2023. Det bliver en dag med fokus på fremtiden, og hvordan vi sammen når i mål med de udfordringer, vi står overfor. Årsdagen er gratis at deltage i og afholdes hos Salling Aarhus.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Danmarks første FSC-certificerede offentlige byggeprojekt er nu indviet
Holstebro Kommune inviterede søndag 10. april 2022 til åbning af deres nye Vand- og Naturlaboratorier. Et projekt som er det første af sin slags med et FSC-projektcertifikat. Det betyder, at Holstebro Kommune har fået et certifikat og bevis på, at de anvendte træmaterialer er fra velforvaltede FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Åben høring om FSC’s standard for controlled wood-certificering og den tilhørende nationale risikovurdering
FSC's standard for controlled wood-certificering af skovejendomme og den tilhørende procedure for national risikovurdering er i høring. Giv dine input frem til 14. december og deltag i webinar om de foreslåede ændringer.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Vi skal stille flere krav til vores forbrug. Men vi har brug for hjælp!
Hvad er det egentligt, der betyder noget for nutidens og fremtidens forbrugere, og hvad forventer de af design- og møbelbranchen? Det kunne mange sikkert godt tænke sig at vide - inklusiv os - og derfor spurgte vi en trendforsker, en arkitekt, en virksomhed og en brancheorganisation om deres bud!
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

FSC giver 10 anbefalinger til at forbedre EU-initiativ for skovrydningsfrie produkter
EU har foreslået en regulering, der skal minimere europæiske landes bidrag til skovrydning. FSC deler nu 10 forslag til at forbedre reguleringen. Det nye EU-initiativ skal sikre, at produkter på det europæiske marked, ikke bidrager til global skovrydning og skovforringelse. Ifølge FSC kan lovforslaget forbedres på en række punkter.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi
Stor interesse for FSC-certificeret emballage
FSC Danmark har for nyligt afholdt et velbesøgt webinar om FSC-certificeret emballage, som der er stor interesse for i markedet. Det er positivt for udbredelsen af kendskabet til FSC og i forhold til at sikre, at fibrene i emballagerne er fra bæredygtigt drevne skove og andre ansvarlige kilder. FSC Danmark vil gerne støtte udviklingen og afholder derfor en række webinarer om temaet.
Indhold fra partner