04.03.2008  |  Strategi & ledelse

Aftaler sikrer bæredygtig kaffeproduktion

Ph.d- studerende Aske Skovmand fra Det Biovidenskabelige Fakultet skal i samarbejde med forskningsinstitutionen CATIE på Costa Rica udvikle nye aftaler om miljøgoder, der sikrer små kaffeproducenter mod svingende kaffepriser og fremmer bæredygtig kaffeproduktion.

Størstedelen af den kaffe, vi drikker, er produceret af små kaffeproducenter, som dyrker kaffeplanterne på små stykker jord i skyggen af store træer. Skyggetræerne forbedrer vækstbetingelserne for kaffeplanten og beskytter miljøet, fordi behovet for kunstgødning reduceres.

Aftalen skal sørge for betaling for de miljøgevinster, som skyggetræer sørger for. Aftalerne kaldes ´Payments for Environmental Services (PES)´ og sikrer småproducenter en økonomisk belønning hvis de eksempelvis bruger skyggetræer i stedet for kunstgødning til gavn for mennesker og miljø.
”Vores ambition i den kommende tid er væsentligt at forbedre levegrundlaget for mange små kaffeproducenter, i første omgang Costa Rica og Nicaragua og samtidig fremme en bæredygtig kaffeproduktion,” siger Aske Skovmand.

Mere fra Julia

Julia Gornitzka

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere