Aktivt ejerskab i Myanmar

Sammen med andre investorer har pensionskassen P+ lagt pres på selskaber med relation til militærregimet i Myanmar. Nu har bl.a. bryggeriet Kirin trukket sine aktiviteter ud af landet.

I forlængelse af sidste års militærkup i Myanmar øgede pensionskassen P+ monitoreringen af de porteføljeselskaber, som man vurderede potentielt kunne bidrage til negativ indvirkning på menneskerettigheder som følge af deres relation til militærregimet.

Målet har været at skabe en bedre indsigt i selskabernes relation til militærregimet og i, hvordan de enkelte selskaber har forholdt sig til situationen i Myanmar. Samtidig har P+ ønsket at påvirke selskaberne til at forholde sig til deres relation til militærregimet gennem aktivt ejerskab.

”Nu har bryggeriet Kirin og softwarevirksomheden Infosys Ltd. droppet samarbejdet med militærregimet i Myanmar. Kirin har valgt helt at trække sig fra Mynamar og har ophævet sit joint venture med det militærejede konglomerat MEHL (Myanmar Economic Holdings Public Company Limited), mens Infosys Ltd. har ophævet sit samarbejde med Myawaddy Bank, der ligeledes er ejet af MEHL ,” konstaterer Kirstine Lund Christiansen, chef for ansvarlige investeringer i P+.

For at øge åbenheden om pensionskassens ansvarlige investeringer, dilemmaer, prioriteringer og aktivt ejerskab, og give medlemmer et større indblik i, hvad deres pension bliver investeret i, har P+ valgt at offentliggøre listen over de porteføljeselskaber, som man vurderer, har en problematisk relation til militærregimet i Myanmar. Listen over selskaberne fremgår af pensionskassens hjemmeside.

Læs mere om, hvilke overvejelser P+ har ifm. investeringer i Myanmar i artiklen Militærkuppet i Myanmar understreger, at vi skal huske S’et i ESG

26.11.2024P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

Ny P+-investering skal understøtte verdensmålene i udviklingslande

23.05.2024P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

Nye risikoprofiler i P+ Bæredygtig

04.04.2024P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

P+ når nye milepæle i arbejdet med samfundsansvar

29.02.2024P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

P+ styrker indsatsen for biodiversitet

13.12.2023P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

Ny investering sætter strøm til den grønne omstilling

30.10.2023P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

P+ har sagt farvel til alle store olie- og gasselskaber