

Alfix
- alfix@alfix.dk
- +45 75 52 90 11
- H. C. Ørsteds Vej 11-13, 6000 Kolding, Danmark
Branche/Sektor:
Bygge- og anlægsvirksomhed
Om
Alfix er en dansk familieejet virksomhed stiftet i 1963. Virksomheden ligger i Kolding og udvikler, producerer og brander højkvalitetsbyggematerialer som spartelmasse, fliseklæber, fugemasse og facadepuds. Produkterne afsættes i byggecentre i hele Skandinavien – slutbrugerne er primært murere og gulvlæggere.
Alfix har siden 2000 arbejdet dedikeret og målrettet med at minimere sine m…
Læs mereOm
Alfix er en dansk familieejet virksomhed stiftet i 1963. Virksomheden ligger i Kolding og udvikler, producerer og brander højkvalitetsbyggematerialer som spartelmasse, fliseklæber, fugemasse og facadepuds. Produkterne afsættes i byggecentre i hele Skandinavien – slutbrugerne er primært murere og gulvlæggere.
Alfix har siden 2000 arbejdet dedikeret og målrettet med at minimere sine miljøpåvirkninger og samtidig sikre arbejdsmiljøvenlige produkter og løsninger til markedet. Vi har siden 2000 gennemført 7 omfattende miljøredegørelser, som alle er godkendt af Green Network. I disse redegørelser laver vi kontinuerligt nye grønne målsætninger for virksomheden. I 2012 vandt vi Byggeriets Miljøpris netop på baggrund af vores miljø- og arbejdsmiljøstrategi – en pris som uddeles i branchen hvert andet år. Siden har vi også været nomineret til prisen igen (2016), dog uden at vinde.
Men udover miljø- og arbejdsmiljøhensyn, så har vi også klare holdninger til det samfund, vi omgiver os med. Sådan har det altid været i Alfix. ”Ansvarlig styrke” er vores slogan, og det signalerer, at vi også ønsker at tage ansvar for samfundsrelaterede problematikker. Eksempelvis kan nævnes vores mangeårige engagement med Røde Kors, Kræftens Bekæmpelse og vores støtte til unge flisemurere i deres uddannelsesforløb via hovedsponsoratet af flisemurerfaget ved DM i SKILLS – mesterskaberne for erhvervsuddannelser. Vores CSR strategi består af 3 væsentlige søjler – henholdsvis: Bæredygtighed, Uddannelse og Velgørenhed, hvori vi har forskellige aktiviteter i gang – under konstant udvikling.
Alfix produkterne findes f.eks. i gulv- og fliseprojekter i såvel boliger, butikker, hoteller, svømmebassiner, kontorer og industri. Ligeledes har virksomheden vækst i langtidsholdbare løsninger til facader (facadepuds- og maling) – fortrinsvis til énfamiliehuse.