15.08.2019 | Samfund
Alt det du ikke ser under modeugen
Indhold fra partner Hvad er dette?
I sidste uge fyldes hovedstadens gader med lidt flere modeller og stilbevidste mennesker end sædvanlig. Copenhagen Fashion Week havde igen meldt sin ankomst. Men den glamourøse tøjindustri har en bagside, som de færreste forbrugere ser. For langt hen ad vejen er branchen ikke i stand til at skabe ordentlige forhold for sine arbejdere.
Vores tøjforbrug fortsætter i konstant vækst. Ifølge en undersøgelse fra 2016, gennemført af miljøorganisation WRAP, køber vi danskere i gennemsnit 16 kilo tøj om året. Det gør os til det land i Norden med det største tøjforbrug per indbygger. Men kærligheden til de nyindkøbte klæder gælder ikke kun danskerne, og det har gjort tøjindustrien til en gigantisk profitgenerende maskine.
Meget af det tøj, vi dagligt klæder os i, bliver produceret i nogle af verdens fattigste lande. Det kan lyde som en win-win-situation, da vi får billigt tøj, mens der bliver skabt behov for jobs i den anden ende af verden. Men desværre er de eneste vindere i denne situation de mange tøjbrands og os – forbrugerne.
På trods af de enorme indtægter formår tekstilindustrien i mange tilfælde stadig ikke at skabe ordentlige og retfærdige forhold for fabriksarbejderne og bomuldsbønderne, og det har enorme menneskelige konsekvenser.
BAG DIN GARDEROBE
På verdensplan arbejder omkring en ud af seks personer inden for modeindustriens forsyningskæde. Følger du forsyningskæderne tilbage til de første led, finder du, at mange af dem fører tilbage til industriens vigtigste materiale – bomuld – og derved til de mange bomuldsbønder, som står for den spæde start af den garderobe, du i dag har derhjemme.
En af verdens største producenter af bomuld er Indien. Og netop her er tøjindustriens dystre side ubehagelig klar. Hvert år begår tusindvis af indiske bomuldsbønder selvmord. I mange tilfælde skyldes det, at de er havnet i bundløs gæld, da deres produktionsomkostninger stiger, samtidig med at prisen på deres bomuld falder. I 2017 opgjorde den lokale lobby gruppe Vidarbha Jan Andolan Samiti (VJAS), at der hver 8. time er cirka én bomuldsbonde, der begår selvmord.
DU HAR MAGTEN
Da fabriksbygningen Rana Plaza i Bangladesh kollapsede i 2013, skabte det stor bevågenhed om tekstilarbejderes manglende rettigheder og kummerlige arbejdsforhold. Siden er løfter blevet givet, research er foretaget og forandring spirer, men der er stadig meget at gøre, og vi er som forbrugere magtfulde aktører – mere end de fleste måske går og tror. Her er tre simple måder, du kan være med til at skabe forandringer i tekstilindustrien:
• Tjek tøjmærket og lav dit hjemmearbejde
Spørg dit foretrukne tøjmærke, eller tjek online, om de angiver, hvor deres bomuld kommer fra.
• Kig efter mærkerne
Køb tøj, der er produceret med omtanke for mennesker og miljø. Gå efter tøj, der f.eks. er mærket med Fairtrade-mærket, GOTS, EU Ecolable, OEKO-TEX, WIND og SA8000. Vist på billedet her.
• Køb mindre, men bedre
Etisk-produceret tøj koster måske en smule mere, men er bedre for mennesker og miljøet.
Klima, miljø og energi

Kampagne: Fairtrade-mærket tager hensyn til både mennesker og miljø
Hvis verden vil lykkes med den grønne omstilling, skal små råvareproducenter som dyrker vores kaffe og kakao med ind i klimakampen. Fairtrade-mærket stiller blandt andet miljøkrav og klimauddanner småproducenterne, og det skal forbrugerne vide.
Indhold fra partner
Kommunikation

Forbrugerne skal gøre verdensmål til hverdagsmål med Fairtrade-mærket
Selvom verdensmålene ikke længere er ’talk of the town’, og ESG’er, inflation og energikrise har overtaget debatten, er verdensmålene stadig højaktuelle. Fairtrade-mærket lancerer en kampagne, der skal skrive verdensmålene ind på danskernes indkøbsliste.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Ny analyse: Forbrugerne har taget Fairtrades miljøindsats til sig
Danske forbrugere er stadig med på, at Fairtrades mærkesager er fair løn og ordentlige arbejdsvilkår. Men en ny analyse viser, at de nu også i stigende grad opfatter Fairtrade som en stærk spiller, når det kommer til at passe på miljøet.
Indhold fra partner
Menneskerettigheder

Køb Valentine's-roserne i dit lokale supermarked – det er bedre for både mennesker og miljø
Det er god stil at købe de røde roser til din kæreste på Valentine's Day i supermarkedet. Roserne fra dagligvarebutikken kan nemlig være Fairtrade-mærkede, og det betyder, at buketten er dyrket med hensyn til både mennesker og miljø.
Indhold fra partner
Supply chain

Fairtrade-mærket vækstede i 2022 trods et svært marked
På trods af en udfordret dagligvarehandel med blandt andet prisstigninger og ændrede forbrugsvaner oplevede Fairtrade-mærket Danmark vækst i omsætningen i 2022.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Kampagne skal få danskerne til at handle fair i februar
I hele februar sætter Fairtrade-mærket Danmark spot på at handle fair. Det sker med kampagnen Fairbruary, hvor Fairtrade opfordrer danskerne til at forsøge at leve en hverdag med et forbrug, der er lidt mere fair.
Indhold fra partner