Ny analyse: Forbrugerne har taget Fairtrades miljøindsats til sig

Danske forbrugere er stadig med på, at Fairtrades mærkesager er fair løn og ordentlige arbejdsvilkår. Men en ny analyse viser, at de nu også i stigende grad opfatter Fairtrade som en stærk spiller, når det kommer til at passe på miljøet.

Ny markedsanalyse viser, at forbrugerne i stigende grad ser Fairtrade-mærket som ’bæredygtigt’ og ’miljøvenligt’. .

Listen over Fairtrade-mærkets krav til miljøbeskyttelse er lang. Den dækker faktisk en tredjedel af Fairtrades standarder og omfatter blandt andet krav om forbedring af jordens frugtbarhed, effektivt vand- og energiforbrug, ansvarlig spildevandshåndtering, forbud mod skovrydning, indsatser for at styrke biodiversitet og reduktion af CO2-udledning.

Kravene er på ingen måde nye, men det er nyt, at de danske forbrugere er blevet mere bevidste om, at Fairtrade ud over at være et mærke for social retfærdighed også har miljøbeskyttelse i fokus. Det viser en markedsanalyse, som Landbrug & Fødevarer har lavet for Fairtrade-mærket Danmark, og som netop er blevet offentliggjort.

Til spørgsmålet om hvilket emner forbrugerne forbinder mest med Fairtrade-mærket, peger flere på ‘bæredygtigt’ og ‘miljørigtigt’. Andelen af forbrugere, der forbinder Fairtrade-mærket med ’miljørigtigt’ er steget fra 11 til 15 procent siden seneste undersøgelse i 2022. Forbrugere, der forbinder Fairtrade med ’bæredygtigt’, er steget fra 17 til 21 procent i perioden. Oven i det er opfattelsen af Fairtrade-mærket som ’etisk forsvarligt’ steget fra 28 til 33 procent.

Statistisk signifikant – og nødvendig udvikling

Det er en vækst, som analysebureauet bag undersøgelsen betegner som statistisk signifikant, og den udvikling ser Fairtrade-mærket Danmarks direktør som meget positiv.

”Det er rigtig godt at se, at vores målrettede indsats for at styrke forbrugernes opfattelse af Fairtrade-mærkets krav om at passe på miljøet og hjælpe lokale producenter med at omstille deres råvareproduktion til en ny klimavirkelighed er slået så tydeligt igennem. Det er ikke et nyt fænomen i Fairtrades krav og standarder, men det er et nyt lag, som vi mener, er meget vigtigt at kommunikere til nutidens forbrugerne,” siger Fairtrade-mærkets direktør Camilla Erika Lerberg, som også peger på, at 52 procent af forbrugerne, ifølge den nye analyse, opfatter Fairtrade-mærket som ’godt for miljøet’.

”Nu skal vi have formidlet den positive opfattelse hos forbrugerne videre til dagligvarehandlen, hvor klima og miljø er på agendaen, og hvor Fairtrade-mærkede produkter derfor passer godt ind. Fairtrade, miljøbeskyttelse og klimatilpasning går rigtig godt hånd i hånd, og den fortælling skal vi også have ud på hylderne, siger Camilla Erika Lerberg.

Download hele markedsanalysen 2023

01.02.2024Fairtrade Mærket

Sponseret

Fairtrade og Lidl går sammen: Det behøver ikke at være dyrt eller svært at handle ansvarligt

28.09.2023Fairtrade Mærket

Sponseret

Kampagne: Fairtrade-mærket tager hensyn til både mennesker og miljø

05.07.2023Fairtrade Mærket

Sponseret

Ny analyse: Forbrugerne har taget Fairtrades miljøindsats til sig

09.06.2023Fairtrade Mærket

Sponseret

Fairtrade-mærket vækstede i 2022 trods et svært marked

01.03.2023Fairtrade Mærket

Sponseret

Forbrugerne skal gøre verdensmål til hverdagsmål med Fairtrade-mærket

14.02.2023Fairtrade Mærket

Sponseret

Køb Valentine's-roserne i dit lokale supermarked – det er bedre for både mennesker og miljø