23.01.2020 | Klima, miljø og energi
Analyse: Shippingsektorens CO2-mål vil koste op mod 10 billioner kroner
IMO’s mål om at halvere shippingsektorens CO2-udledning i 2050 vil kræve investeringer på mellem 50 og 70 mia. dollars om året i 20 år, eller i alt op i nærheden af 10 billioner kroner. Det viser en analyse bestilt af den danskledede Getting to Zero Coalition. Men der er muligheder i investeringerne, påpeger ekspert.
Det vil koste milliarder af dollars årligt at reducere shippingbranchens CO2-udledning, men der er muligheder i investeringerne. viser analyse.
Den internationale maritime organisation IMO har en målsætning om at halvere shippingindustriens CO2-udledning i 2050, eller måske endda endnu hurtigere. Nu er der så også blevet sat et prisskilt på strategien.
Læs også: Maersk vil indsnævre udviklingen af biobrændstoffer
Det sker i en analyse fra rådgivningstjenesten UMAS og Energy Transitions Commission, der er bestilt af den danskledede Getting to Zero Coalition. Og det er en udskrivning af de større, der venter industriens mange aktører, hvis målet skal indfries.
READ: In a @wef article, our Johannah Christensen explains how shipping's shift to zero carbon fuels could help speed up the energy transition ⬇️ This will also be discussed today at #Davos2020 in a #GettingtoZeroCoalition session hosted by @Agility https://t.co/mrsQTBzePr
— GlobalMaritimeForum (@glmforum) January 22, 2020
Analysen viser således, at der afhængig af metoder, først og fremmest når det gælder produktion af biobrændsel, skal investeres mellem 50 og 70 mia. dollars om året i de 20 år mellem 2030 og 2050, hvilket sender den samlede regning op i nærheden af 10 billioner kroner – altså 10.000 milliarder. Hvis sektoren skal helt dekarboniseres kan man så smide yderligere $400 mia. oveni henover de to årtier.
”Vi er nødt til at forstå størrelsen på udfordringen for at løse den. Shippingbranchens omstilling til CO2-frie energikilder kræver markante infrastrukturinvesteringer. De nødvendige investeringer skal ses i forhold til de globale energiinvesteringer, som løb op i 1,85 billioner dollars alene i 2018”, siger Johannah Christensen, der er direktør og projektchef i Global Maritime Forum, som er en af partnerne bag Getting to Zero-koalitionen.
”Det viser, at shippingsektorens grønne omstilling er en stor, men bestemt opnåelig opgave, hvis der bliver gennemført de rette politiske tiltag”, tilføjer hun.
Dyre investeringer med store muligheder
Udover selve investeringsniveauet kaster analysen også lys over, hvor disse investeringer skal foretages. De kan fordeles på to områder: skibsrelaterede og landbaserede indsatser.
Klart den største del af investeringerne, 87 procent, skal finde sted på land. Det drejer sig først og fremmest om investeringer i produktionen af biobrændstoffer og andre typer brændsler med lavt CO2-aftryk, foruden faciliteter til transport og opbevaring af disse brændstoffer.
De resterende 13 procent, der skal bruges på selve skibene, skal postes i nye motorer og maskineri, og i brændstofopbevaring om bord, på såvel nybyggede fartøjer som ældre, der så skal bygges om. Derudover skal der også investeres i at forbedre energieffektiviteten ombord, hvilket man regner med vil blive endnu mere nødvendigt, fordi de nye brændstoftyper er dyrere end de gamle, fossile af slagsen.
CO2-afgift skal støtte omstilling
På Global Maritime Forums årsmøde for nylig blev der fremlagt et forslag til en global CO2-afgift, der kan understøtte sektorens omstilling økonomisk.
Afgiften skulle starte på 10 dollars per ton CO2 for så at stige til 50-75 dollars per ton CO2 omkring 2030. 10 dollars per ton CO2 ville resultere i en årlig finansiering på otte mia. dollars, mens en afgift på 75 dollars ville kaste 70 mia. dollars af sig årligt.
Men selvom det bliver dyrt, så giver det god mening, lyder det fra banksektoren, der skal være med til at finansiere investeringerne.
”Bæredygtige investeringer er kommet for at blive. Vi forudser en stor appetit på investeringer i bæredygtige infrastrukturprojekter, der kan bidrage til at reducere drivhusgasudledningerne”, siger Chairman for Global Shipping Logistics & Offshore i Citi, Michael Parker.
Fra Energy Transitions Commission peger formand Adair Turner på, at investeringerne skal ses som muligheder for virksomheder i og med tilknytning til shippingbranchen.
Læs også: CMA CGM øger brugen af biobrændstof
”Store dele af shippingsektorens dekarbonisering skal ske på land. Det er en systemisk transformation, der rækker ud over den maritime industris evner. Vi skal samle hele brændstofværdikæden, upstream og downstream, for at skabe omstillingen til CO2-frie energikilder. Gjort rigtigt repræsenterer det her forretningsmuligheder for billioner af dollars”, siger han.
-AK
Denne artikel er en del af temaet I fokus: transport
Klima, miljø og energi

Flexible Energy Denmark: Vi både kan og bør udnytte vedvarende energi meget bedre
Et nyligt afviklet digitaliseringsprojekt viser, at der er stor værdi i at frisætte energi- og forbrugsdata på tværs af energisystemer – en smart styring af energiforbruget har nemlig vist besparelser på mindst 5 procent og nogle steder over 30 procent.
Klima, miljø og energi

Landmænd viser stor interesse for opsætning af solceller
LanboNord oplever massiv interesse fra landmænd, der gerne vil etablere solceller i landbruget. Det er nemlig god forretning, lyder det.
Strategi & ledelse

Spirii kåret til verdens bedste grønne startup
Den danske eMobility-platform Spirii er netop kåret til verdens bedste ved årets prisuddeling til Global Startup Awards. Spirii blev den eneste nordiske startup, der tog en pris med hjem.
Klima, miljø og energi

Nu går Det Grønne Forskernetværk i luften
Der var mere end fuldt hus, da forskere fra landets universiteter inviterede til lanceringen af Det Grønne Forskernetværk – et netværk, der skal styrke deres stemme i den offentlige debat, presse universiteter mod en grønnere retning og etablere nye indbyrdes samarbejder.
Klima, miljø og energi

Nyt projekt skal udvikle national standard for måling af biodiversitet
Projektet ’Udvikling af en national metode til kortlægning af bynatur’ skal det næste år være med til at finde en standard for, hvordan man kan måle og registrere biodiversitet i områder med bebyggelse.
Strategi & ledelse

Sådan kan virksomheder reagere på IPCC-rapporten
Udsigterne i FN-organets opsamlingsrapport er dystre. Hvad kan virksomheder gøre for at trække udviklingen i en bedre retning? Der er i hvert fald fem muligheder.