Analyse: Trods vilje er der langt til indfrielse af rapporteringskrav hos dansk erhvervsliv

Hele 6 ud af 10 virksomheder har bæredygtighed i deres top-tre over vigtigste temaer de næste to år. Men de færreste har helt styr på data, rapportering og governance inden for bæredygtighed, viser undersøgelse fra PwC.

selvom virksomhederne har viljen til at være en del af den bæredygtige udvikling, har kun én ud af tre en færdigudviklet bæredygtighedsstrategi.. Foto: 123rf.com.

20.12.2023

CSR.dk

“Virksomhederne er i den grad blevet opmærksom på, hvor vigtigt arbejdet med bæredygtighed er i de senere år. Dels er der et øget pres fra lovgivernes side med blandt andet EU-rapporteringsdirektivet om bæredygtighed (CSRD), men også kundernes forventninger er en vigtig driver for virksomhedernes arbejde med bæredygtighed, særligt for de mellemstore og mindre virksomheder.”

Sådan fortæller Susanne Stormer, partner og leder af ESG & Sustainability i PwC, om konklusionerne på koncernens nye undersøgelse, der har taget pulsen på dansk erhvervslivs arbejde og oplevede udfordringer på bæredygtighedsagendaen.

Undersøgelsen viser, at 61 procent af de danske virksomheder har bæredygtighed i top-tre over de vigtigste temaer de kommende to år. Det er kundernes efterspørgsel og øgede krav om compliance, der driver udviklingen på bæredygtighedsområdet.

Læs også: Klar til start: Nu kommer der ikke flere ændringer til EU's rapporteringsstandarder

Men selvom virksomhederne har viljen til at være en del af den bæredygtige udvikling, har kun én ud af tre en færdigudviklet bæredygtighedsstrategi.

“Alle virksomheder står over for nye udfordringer med at navigere i de krav og forventninger, de mødes af, men disse nye udfordringer byder også på muligheder for de virksomheder, der evner at udnytte situationen strategisk. Derfor er det vigtigt, at de får færdigudviklet deres strategi,” siger Susanne Stormer.

Datastyring og rapporteringskrav er en udfordring
Ifølge PwC’s Sustainability Survey ser virksomhederne derudover datastyring og rapportering som den allerstørste udfordring i arbejdet med bæredygtighed. Det svarer henholdsvis 73 procent af de store virksomheder og 63 procent af de mindre og mellemstore virksomheder.

“I de større virksomheder har man især udfordringer med at skabe den rette governance på bæredygtighedsområdet, mens de mindre virksomheder også i høj grad mangler kompetencer inden for området,” fortæller Susanne Stormer.

Samtidig viser undersøgelsen, at flere virksomheder ikke er fuldt ud bekendte med de nye EU-rapporteringskrav inden for bæredygtighed. 

Således svarer lidt over halvdelen af de større virksomheder, at de er fuldt ud bekendte med de nye krav, mens det kun gælder hver femte virksomhed med færre end 250 ansatte.

“Mange af de største virksomheder er nogenlunde eller fuldt ud bekendte med CSRD. Flere end hver tiende større virksomhed har dog slet ikke eller begrænset kendskab, og alle skal jo helst være med på, hvad der er i vente, så de kan være klar til at rapportere i henhold til CSRD fra finansåret 2024 eller 2025,” vurderer Susanne Stormer og henviser til, at kun 38 procent af de større virksomheder er langt med deres forberedelser eller helt klar til de kommende rapporteringskrav.  

Få virksomheder er helt i mål
Det er ressourcekrævende at blive klar til de nye krav i CSRD. 

Læs også: EU-aftale om nye krav til bæredygtige produkter på plads

Knap 7 ud af 10 blandt de store virksomheder er i gang med at planlægge eller helt færdige med at udvikle et såkaldt bæredygtighedsroadmap med mål og tidslinjer. Det er dog kun 14 procent, der er helt klar.

Blandt de mindre virksomheder er det kun 4 ud af 10, der er i gang med at planlægge eller er færdige med at udvikle et roadmap. Samme billede tegner sig, når man ser på, hvor mange virksomheder der er i gang eller helt i mål med at etablere en måde, hvorpå de kan vurdere deres modenhed og risici i forhold til bæredygtighed.

”Det er mest kritisk for de store virksomheder at komme i mål med deres væsentlighedsanalyse, da CSRD kræver, at virksomhederne tager stilling til deres påvirkninger, risici og muligheder ud fra retningslinjerne om dobbelt væsentlighed - for samfundet og for virksomheden - i henhold til de nye europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS), og denne analyse skal være veldokumenteret. De mindre og mellemstore har mere tid at løbe på, men flere kan med fordel gå i gang med planlægningsfasen, da det kan være en tidskrævende proces,” understreger Susanne Stormer.

- HCL

Dansk Standard

Sponseret

DSB anvender ISO 14001 til at skabe struktur på deres arbejde med bæredygtighed

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Relateret indhold

11.04.2025Schneider Electric

Sponseret

Ny undersøgelse: Danske boligejere bekymrer sig mindst om energieffektivitet

09.04.2025UN Global Compact Network Denmark

Sponseret

Årets rapporteringsperiode for Communication on Progress er åben

09.04.2025Verarca

Sponseret

Dansk softwareløsning giver WeMarket klar indsigt i CO2-udledning år for år

07.04.2025CSR.dk

Sådan bliver omnibus en succes for Danmark

07.04.2025CABI

Sponseret

Lempede ESG-krav fjerner ikke behovet for socialt fokus

04.04.2025CSR.dk

Sidste forhindring for udsættelse af CSRD ryddet af vejen

01.04.2025DTU

Sponseret

Ny efteruddannelse på DTU i ESG-styring og -rapportering

25.03.2025Valified

Sponseret

ESG-platform lancerer engelsk version: Gør ESG-arbejdet lettere for danske virksomheder

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Erhvervsakademi Aarhus
Kursus
Kursus: Bæredygtighed og adfærdsdesign

Med kurset opnår du relevante analyseværktøjer og forbrugerindsigter til at arbejde med adfærdsdesign, hvor fokus er at flytte virksomhedens interessenter i en mere bæredygtig retning. 4 kursusdage i Aarhus på statsgodkendt efteruddannelse med ECTS-point.

Dato

23.04.2025

Tid

09:00

Sted

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J

UN Global Compact Network Denmark
Generalforsamling
Generalforsamling 2025

Det er os en stor fornøjelse at invitere alle repræsentanter fra vores medlemsvirksomheder og -organisationer til vores årlige generalforsamling. I år foregår generalforsamlingen online. Udover at få et overblik over vores aktiviteter, fremgang og økonomi, vil du også kunne deltage i det vigtige valg til bestyrelsen. I år er der seks bestyrelsesposter på valg.

Dato

23.04.2025

Tid

14:30

Sted

Online

DNV Business Assurance Denmark
Webinar
Webinar: The EU AI Act: What you need to know - and do

Get an in-depth understanding of the EU AI Act with legal expert Niels Christian Ellegaard. He will provide a comprehensive overview of the regulation, highlight important deadlines, and explain how to approach and manage the EU AI-Act at this stage.

Dato

24.04.2025

Sted

Online

DTU
Webinar
Master in Sustainable Leadership Information Session

Discover how you can elevate your career and bring significant value to your company with a Master in Sustainable Leadership.

Dato

24.04.2025

Tid

09:00

Sted

Online

Bureau Veritas
Webinar
Er din virksomhed underlagt Bekendtgørelse 761/2024? Vær sikker på, at du opfylder de nye krav

Den 1. juli 2024 udsendte Energistyrelsen Bekendtgørelse 761/2024 med opdaterede krav til obligatoriske energiledelsessystemer og energi- og klimasyn for visse virksomheder.

Dato

24.04.2025

Tid

10:00

Sted

Online på MS Teams

MäRK
Gå-hjem-møde
B Corps Evolution of Standards: Få et overblik over, hvad det betyder for dig

B Lab offentliggør i april sine nye, opdaterede standarder for, hvad virksomheder skal opfylde, hvis de vil være B Corp. Men hvad betyder det for dig og din virksomhed?

Dato

24.04.2025

Tid

14:00

Sted

Strandboulevarden 66, st, 2100 København Ø