Anker Boye og bankdirektør beder om hjælp efter bytur: Hvor mange bønner er der i sækken?
Anker Boye, styregruppeformand for Fairtrade By Odense og Jesper Kromann, afdelingsdirektør Merkur Andelskasse er for nyligt set køre rundt i Odense med en kaffesæk fyldt med fairtrade kaffebønner.
De har forgæves prøvet at finde ud af, hvor mange kaffebønner der er i sækken, hvilket dog ikke er lykkedes. Merkur Andelskasse udlover nu en check på 1.000 kr. til den person, som ved Kick Off på Verdens Største Kaffepausen d. 15. maj, kan gætte hvor mange kaffebønner sækken indeholder – eller komme tættest på!
Se videoen med Anker Boye og Jesper Kromann som kører rundt i Odense med kaffesækken (det øverste opslag på siden): http://www.facebook.com/FairtradeByOdense
Alle, der har et bud på antallet af fairtrade kaffebønner i sækken, kan møde op d. 13. maj kl. 14-15 på l. Vilhelm Werners Plads i Odense, hvor Anker Boye sparker Verdens Største Kaffepause i gang i Odense.
KAFFEPAUSE KICK OFF PROGRAM
- Anker Boye, styregruppeformand for Fairtrade By Odense sparker Verdens Største Kaffepause i gang i Odense.
- Jonas Giersing, direktør for Fairtrade Mærket, fortæller om klimaudfordringer og Fairtrade.
- Nelle’s Coffee & Wine sørger for gratis Fairtrade-kaffe til de første 200 kaffeelskere på pladsen.
- Gæt hvor mange kaffebønner, der er i kaffesækken og vind 1.000 kr. fra Merkur Andelskasse til Fairtrade-produkter!
- McDonald’s Odense uddeler 500 kaffekort à 15 kr.
STED: Foran Odense Fødevarefællesskabs bæredygtige hus på l. Vilhelm Werners Plads i Odense (Odense Fødevarefællesskab viser interesserede rundt i det bæredygtige hus i forbindelse med arrangementet).
Om Verdens Største Kaffepause
Verdens Største Kaffepause er en international kampagne med over 20 deltagende lande. Målet er at drikke over 100 mio. kopper Fairtradekaffe i løbet af den 13., 14. og 15. maj. I Danmark organiseres Verdens Største Kaffepause af Fairtrade Mærket og i Odense støtter Partnere bag Fairtrade By Odense aktivt op om kampagnen bl.a. ved at donere præmier til kampagnens fotokonkurrence. Verdens Største Kaffepause sætter fokus på, at millioner af kaffebønder bliver påvirket af konsekvenserne af de globale klimaforandringer.
Læs meget mere om Verdens Største Kaffepause på www.odense.dk/FairtradeByOdense eller i Fairtrade By Odenses kampagneflyer (er også vedhæftet): http://kortlink.dk/m5c8
Opret din kaffepause på www.fairtradechallenge.org/dk. Her kan du også udfordre dine venner, familie og kolleger til at holde en kaffepause.
Evt. spørgsmål kan rettes til:
Anker Boye, borgmester og fmd. for styregruppen for Fairtrade By Odense og fmd. for Odense Bæredygtighedsråd: tlf. 40 75 33 33
Torben Jarlstrøm Clausen, projektleder for Fairtrade By Odense, Odense Kommune, Bæredygtighedssekretariatet, tlf. 24 59 76 56 / tjc@odense.dk
Jesper Kromann, afdelingsdirektør Merkur Andelskasse: tlf. 62 65 67 85 / jek@merkur.dk