Ansvarlighed er vigtigt for ansatte

Ansvar for omverdenen er mere og mere vigtig, når ansatte skal vurdere deres arbejdsplads. Det viser undersøgelser blandt danskere i arbejde, som Ledernes Hovedorganisation har fået foretaget via analyseinstituttet YouGov.

I en ny undersøgelse svarer 41 procent af de ansatte, at det er vigtigt, at deres arbejdsplads sætter fokus på FN’s verdensmål. Ved en tilsvarende undersøgelse for godt et år siden var andelen på blot 29 procent.

I den ny undersøgelse svarer ansatte i forskellige aldersgrupper nogenlunde ens på spørgsmålet. Til gengæld skiller de øverste ledere sig lidt ud i positiv retning. Blandt de administrerende direktører er det 46 procent, som mener det er vigtigt, at arbejdspladsen har fokus på verdensmålene.

"Tallene bekræfter den tendens, vi har set tydeligere og tydeligere de senere år, nemlig at virksomhederne ikke længere kan nøjes med at konkurrere på omsætning og overskud. Hvis man som moderne virksomhed vil stå stærkt i konkurrencen, er man nødt til at tage ansvar, både over for mennesker og over for miljøet og klimaet. Lige nu står vi midt i en krise, men forhåbentligt kommer vi inden alt for længe tilbage til en situation, hvor der er kamp om de dygtige medarbejdere, ikke mindst de unge talenter. Og her kan virksomhederne vise sig at have en konkurrencefordel, hvis de kan vise, at de tager ansvar for omverdenen", siger Niklas Praefke, cheføkonom hos Ledernes Hovedorganisation.

Verdensmålene blev vedtaget af FNs generalforsamling i 2015 og består af 17 overordnede mål og 169 delmål. Tilsammen forpligter de alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst.

Blandt danske ansatte er det især målet om at ”sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper”, som er vigtigt. Derefter kommer målet om at ”opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder”. På tredjepladsen kommer målet om at ”stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug”.

"Jeg må sige, at der er ret stor spændvidde i de mål, som danske ansatte finder vigtige. Det viser, at ansatte prioriterer både nære mål som ligestilling og sundhed og mere overordnede globale mål som at udrydde sult. Det kan man godt blive lidt imponeret over", siger Niklas Praefke.

Kilde: YouGov for Lederne. Undersøgelse gennemført blandt 1.562 danskere med fuldtidsarbejde. Gennemført i perioden 22. januar - 3. februar 2021. I grafen indgår kun svar fra de 609 respondenter, som angivet, at det er vigtigt for dem, at deres sætter fokus på FN's verdensmål. .

22.02.2022Ledernes Hovedorganisation

Sponseret

Efter seks år med verdensmålene halter vi stadig bagud

13.02.2022Ledernes Hovedorganisation

Sponseret

Grøn omstilling kræver også nye lederkompetencer

09.02.2022Ledernes Hovedorganisation

Sponseret

Virksomheder sætter ambitiøse klima-mål, men ikke alle følger op

31.01.2022Ledernes Hovedorganisation

Sponseret

Se mod Carlsberg og forstå potentialet

21.01.2022Ledernes Hovedorganisation

Sponseret

Lederne: Her er de fire nye, grønne kompetencer for ledere

29.11.2021Ledernes Hovedorganisation

Sponseret

Lederne: Ingen grøn omstilling uden mere arbejdskraft