14.09.2017 | Medarbejder
Bæredygtige iværksættere frygter for at fejle som ledere
Det er ikke altid nemt at være social eller bæredygtig iværksætter. I deres søgen efter kapital og forretningssupport oplever de nemlig, at de bliver mødt af større barrierer end de traditionelle iværksættere, viser ny undersøgelse.
Vil man som social eller bæredygtig iværksætter slippe for en negativ forestilling om finansiering og forretningssupport, kan det være en god idé at forbedre sine forretningspolitiske kompetencer, vurderer professor Brigitte Hoogendoorns. Arkivfoto.
Selvom de sociale og bæredygtige iværksættere er mindst lige så økonomisk risikovillige som traditionelle iværksættere, føler de sig alligevel udsatte og mere bekymrede for at fejle som ledere.
Læs også: Ikea er gode til mangfoldighed
Det viser en ny analyse af 3.000 europæiske iværksættere, der er foretaget af Erasmus School of Economics.
Den opfattelse er noget, man kan bekræfte hos både Den Sociale Kapitalfond og Foreningen af Sociale Entreprenører i Danmark samt hos en række danske sociale iværksættere, fortæller Økonomisk Ugebrev.
Ansvaret rækker ud over iværksætterambitioner
Hos den socialøkonomiske cateringvirksomhed Send Flere Krydderier, der ansætter kvindelige indvandrere, mener direktør Mirka Mozer, at ledernes frygt for fiasko rækker langt ud over egne iværksætterambitioner:
”Jeg har et ansvar, der rækker langt ud over en almindelig personalegruppe. For mange af de kvinder, der er ansat i Send Flere Krydderier gælder det, at det er første gang, at de har et job, og at sandsynligheden for, at de får et andet, hvis vi går neden om og hjem, er relativt lille. For mig er det en forpligtelse ud over det sædvanlige”, siger hun til Økonomisk Ugebrev.
Læs også: Undersøgelse: Mangfoldige teams styrker ledelsesudvikling
At man kan føle en ekstra ansvarsbyrde er også noget, man kan mærke blandt sine medlemmer hos Sociale Entreprenører i Danmark:
”For iværksættere med et socialt ærinde følger ofte et meget dedikeret ledelsesansvar med, fordi konsekvenserne af lukning eller dårlig ledelse kan have alvorlige konsekvenser for de ansatte”, siger Per Bach, der er formand for Sociale Entreprenører i Danmark, til Økonomisk Ugebrev og fortsætter:
”Dertil formulerer loven om registreret socialøkonomisk virksomhed også, at ledelsen skal være inddragende og etisk forsvarlig”.
Der findes kun få gode projekter
Forskningsresultaterne fra Erasmus School of Economics viser, at bæredygtige iværksættere i højere grad oplever, at de investerer personlig prestige i deres forretningsprojekter:
”Sociale iværksættere har andre perspektiver end profit og arbejder ofte med udgangspunkt i deres personlige netværk end i finansielle formelle netværk. De har ganske enkelt mere at miste på det personlige plan”, siger Brigitte Hoogendoorns, der er assistant professor på Erasmus School of Economics.
Ifølge investeringschef i Den Sociale Kapitalfond, Steen B. Lohse, kan en forklaring på de sociale iværksætteres oplevelse af finansielle barrierer være, at der blandt disse kun er meget få gode projekter, når man tager forretningsbrillerne på:
”Men der er intet, der tyder på, at de forretningsdygtigste sociale iværksættere har ringere muligheder end andre. Men en stor gruppe af dem mangler forretningsmæssig forståelse”, siger han til Økonomisk Ugebrev og fortsætter:
”Til gengæld kan vi se, at de sociale entreprenører, der formår at få tilført kapital, faktisk klarer sig godt. Fordi de er vant til at agere etisk og er villige til at ofre sig. Det giver integritet og troværdighed”.
Skal forbedre forretningsrelaterede kompetencer
Det mere komplekse forretningslandskab gør, at sociale entreprenører oftere må trække på personlige netværk for at finde kapital. Ifølge Brigitte Hoogendoorns betyder det, at frygten for fiasko opleves større blandt sociale og bæredygtige iværksættere.
Derfor anbefaler hun, at de sociale iværksættere bliver bedre på de forretningsrelaterede kompetencer, så de i fremtiden kan slippe noget af den negative forestilling, de har om finansiering og forretningssupport:
Læs også: Undersøgelse: Ansatte vil have mere inklusion på arbejdspladsen
”De skal være bedre til at benytte formelle finansieringsstrukturer”, siger hun til Økonomisk Ugebrev.
- EL
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Supply chain

Hvad kaffegrums dog kan bruges til!
Har du set mine veganske sneakers af kaffegrums? Det spørgsmål kan man faktisk stille nu pga. to dele innovation og en del gode alliancer.
Kommunikation

Aarhusiansk Kvickly bliver til klimalaboratorium
Coop har udvalgt en Kvickly i Aarhus som testlaboratorium for klimavarer og klimatiltag.
Menneskerettigheder

Bedre praksis ved minedrift eller langsommere grøn omstilling
Den grønne omstilling kan blive sat ned i tempo, hvis ikke virksomheder inden for minedrift ændrer praksis på miljø- og menneskerettigheder.
Samfund

Ny kortlægning: Over halvdelen af de videregående uddannelser giver nu kompetencer inden for grøn omstilling
For første gang er det kortlagt, hvilke videregående uddannelser som giver kompetencer med relevans for den grønne omstilling. Tallene viser, at 65 procent af landets videregående uddannelsesudbud nu arbejder aktivt med grøn omstilling i uddannelsen.
Klima, miljø og energi

Nyt projekt skal vise vej mod Power-to-X i hovedstadsområdet
Region Hovedstaden er gået sammen med Aalborg Universitet og tænketanken Grøn Energi om at få kortlagt muligheder og grundlag for at placere et eller flere Power-to-X anlæg i hovedstadsområdet – og udnytte overskudsvarmen til fjernvarme.
Samfund

Gode takter i grønne investeringer på statens vegne
Udsigten fra Danmarks Grønne Investeringsfond er god: 2021 bød på rekordhøj aktivitet og CO2-reduktion i deres investeringer.