Bæredygtighedskaravanen besøgte DFD i Skovlunde

Som led i IDA’s Bæredygtighedskaravane bød DFD i Skovlunde 27 ingeniører inden for på vaskeriet. Fokus var på FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling, og dagen bød på spændende dialoger om udfordringer og muligheder i CSR-arbejdet.

Bæredygtighedskaravanen tager frem til juni 2019 på turné i hele landet og besøger danske virksomheder, der arbejder konkret med FN’s Verdensmål. Besøget i Skovlunde startede med en rundvisning i produktionens forskellige led. Her introducerede afdelingschef på vaskeriet, Christian Lind-Holm Kuhnt, de besøgende for de anvendte teknologier og processer.

Efterfølgende var der lagt op til dialog i kantinen inden for en bred vifte af CSR-tematikker med udgangspunkt i FN’s Verdensmål. Meget af DFD’s CSR-arbejde går på tværs af organisationen, og arbejdet er særligt centreret om CSR-chef Pernille Kiær og Miljøchef Nynne Dujardin. Det blev tydeligt, at der hos en tekstil- og servicevirksomhed som DFD er mange aspekter af bæredygtighed. Med en erkendelse af, at vi som virksomhed ikke kan gøre alt på én gang, har vi valgt at fokusere på udvalgte verdensmål i det indledende arbjede, og nogle af dem talte vi ud fra i går.

Verdensmål 6: Rent vand og sanitet
Et vaskeri bruger naturligvis vand og vaskekemikalier. Derfor affødte rundvisningen i vaskeriet en drøftelse af, hvilke faktorer der er de mest belastende i vores processer. Det daglige miljøarbejde på alle vores vaskerier tager udgangspunkt i ”god husholdning”, hvor medarbejderne i det daglige arbejde sparer på ressourcer som vand, el, gas, vaskekemikalier og diesel.  

Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst  
På vaskeriet i Skovlunde har omkring 70 % af medarbejderne i produktionen en anden etnisk baggrund end dansk. Og det er et meget godt billede på det generelle billede i DFD’s medarbejdergruppe, som består af 58 forskellige nationaliteter. Som led i vores arbejde med social ansvarlighed har vi et tæt samarbejde med kommunernes jobcentre i hele landet. Sammen med Frederiksberg Kommune og organisationen Bydelsmødre har vi deltaget i projektet ”Kvinder i job”, hvor fokus har været at få flere indvandrerkvinder ind på arbejdsmarkedet, og vi har lige startet projekt nr. 2 op. Som virksomhed har vi oplevet udfordringer med denne gruppe af kvinder, da størsteparten enten i en lang periode eller aldrig har været i kontakt med arbejdsmarkede. FN’s Verdensmål hjælper os med at skærpe vores indsats og vælge de initiativer ud, der bidrager til netop vores kerneforretning i DFD.

Verdensmål 17: Partnerskab for handling
I dialogerne i løbet af dagen var der enighed om, at vi skal arbejde sammen om at nå målene. CSR-chef, Pernille Kiær, slog fast, at arbejdet med verdensmålene i DFD er en proces, der løbende udvikler sig. Det er bl.a. tydeligt at mærke i mange af de offentlige udbud, hvor bæredygtighed i højere grad fylder mere som vægtningskriterium. En opfordring blev givet videre på dagen: At vi som leverandør går ind og skubber til markedet. Vi skal som eksperter på tekstilerne og de processer, de gennemgår på vaskeriet, være endnu bedre til at tydeliggøre, hvad valg som farver, sortiment og logo har af konsekvenser i forhold til bæredygtigheden.

På dagen var der mange gode dialoger, og vi fik som virksomhed en masse gode input, som vi kan tage med videre i vores arbejde med verdensmålene. Vi blev bekræftet i, at vi er på rette vej i arbejdet mod en bæredygtig udvikling, men det handler også om, at vi forbliver skarpe i vores fokus.    

Et godt eksempel på, hvordan en grundig markedsdialog kan være med til at skabe mere bæredygtighed, er vores samarbejde med Odense Kommune. I 2015 udbød de opgaven om levering af arbejdstøj til 2.200 medarbejdere i Ældre- og Handicapforvaltningen. Læs mere her, hvordan bæredygtighed og pris kan gå hånd i hånd. 

04.10.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Textilia har forpligtet sig til Science Based Target Initiative

18.06.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Textilia Rønne er første og eneste virksomhed med Svanemærket på Bornholm

04.03.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Derfor skal I vælge en professionel samarbejdspartner til vask og håndtering af jeres tekstiler

04.03.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Sinatur Hotel og Konference samarbejder med Textilia om at nedbringe hotelkædens klimaaftryk

24.01.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Vaskeri i Aalborg hjælper tidligere kriminelle ind på arbejdsmarkedet

18.01.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Textilia sætter bæredygtighed øverst på dagsordenen