Barack Obama - et skridt i den rigtige klima-retning
De danske energiselskaber glæder sig over valget af Barack Obama som præsident i USA. Obama har i valgkampen fremlagt...
Barack Obama vil mere af alting. Flere energibesparelser, mere vedvarende energi, frigivelse af olielagre, gasledning til Alaska, mere olieefterforskning, udvikling af ren-kul teknologi og flere penge til energirelateret forskning og udvikling.
- Energireformen kan imidlertid ikke gennemføres uden støtte fra kongressen, og efter alle de fine målsætninger komme spørgsmålet om, hvordan festen skal finansieres. Der er et stykke vej endnu, før de positive signaler fører til forandringer i den virkelige verden, siger Lars Aagaard, vicedirektør i Dansk Energi.
Barack Obama anerkender klimaudfordringen, om end den er mindre afgørende end hensynet til Amerikas forsyningssikkerhed og konkurrenceevne. - Barack Obama er ingen Connie. Trods de positive signaler om en aktiv energipolitik og en anerkendelse af behovet for en ny klimaftale under dansk formandskab, så har Obama ikke forpligtiget sig til reduktion, der på den korte bane ligger i nærheden af anbefalingerne fra IPCC eller ambitionerne i EU, siger Lars Aagaard.
- I dag er dagen, hvor vi skal glæde os og skiftet i Washington, men i morgen er der fortsat en stor opgave at løse frem mod topmødet i Danmark til næste år. Forandringer i USA kommer ikke fra de ene dag til den anden, og præsidenten er ikke enerådende. Det vil derfor fortsat kræve betydelig snilde at nå en international aftale i 2009, der leverer reduktioner i udslippet af drivhusgasser i det nødvendige omfang, siger Lars Aagaard.
Lars Aagaard mener, at Europa og Danmark skal opretholde presset på USA, men overdreven fokus på stramning af de kortsigtede reduktionsmål kan vise sig at føre klima-forhandlingerne ind i en blindgyde. Derfor bør verdenssamfundet søge andre veje til at forpligte USA og Obama til at bære sin del af ansvaret for at sikre reduktioner på den længere bane.
- Nøglen til succes for klimatopmødet kunne derfor være forpligtende krav om investeringer i energiforskning inden for områder, der på én gang forener Europas krav om markante reduktioner med USAs ønske om at øget uafhængighed af import af energi og styrket konkurrenceevne. En global satsning på teknologi, der muliggør fortsat amerikansk udnyttelse af sine kulreserver i kombination med teknologi, der gør bilerne langt mindre afhængige af olie virker oplagt. CO2-rensning og lagring og elbiler bør være fælles satsningsområder.
