Blind Coffee støtter regnskoven
Når du går ned i dit lokale supermarked og skal vælge kaffe, hvad fokuserer du så på?
Nogle fokuserer på pris, andre på kvalitet og nogle helt andre vælger at koncentrere deres indkøb omkring de produkter, der støtter de bedste formål. Vi i Blind Coffee tilhører sidstnævnte kategori, og det er derfor, at vores nyeste variant Blindestokken er certificeret af Rainforest Alliance.
Når du køber en pose af Blindestokken, så vil du kunne se en lille grøn frø på posen. Dette lille logo er vi utroligt stolte af, fordi det er beviset på, at vi i produktionen af Blindestokken holder fokus på regnskoven og de arbejdere, der bor i og omkring den.
Nu tænker du så, hvad er Rainforest Alliance egentlig, og hvilken effekt har mit køb af kaffe på verdens regnskove? Svaret er egentlig meget simpelt, da Rainforest Alliance-certifikatet kun gives til produkter, der overholder de fire søjler, som projektet er bygget op omkring.
Den første af de fire søjler i Rainforest Alliance er, at stoppe afskovning, hvilket kort sagt betyder, at de godkendte farme ikke må eksistere på baggrund af at rydde regnskov for at få plads til dem. Regnskoven er hele verdens lunger, og derfor skal den bevares og ikke laves om til landbrugsjord, selv når det handler om kvalitetskaffe.
Dette glider utrolig let ind i den anden søjle, der betyder, at for at få et certifikat fra Rainforest Alliance, så skal produktet være produceret bæredygtigt, hvilket i det her tilfælde fokuserer på, at der skal være så mange træer og skove i området, da de ganske enkelt er den bedste kilde til at suge CO2 ud af luften.
Det er dog ikke kun på klimaet, hvor man skal producere kaffen bæredygtigt, da Rainforest Alliances tredje søjle bygger på menneskerettigheder. Man kan ganske enkelt ikke få certifikatet, hvis man ikke overholder almindelige rettigheder, og når du køber kaffe med frøen på, så ved du, at der hverken har været børnearbejde, slavelignende forhold eller andre forkastelige arbejdsforhold for dem, der producerer kaffen.
Den fjerde og sidste søjle lægger sig også i forlængelse af det, da Rainforest Alliance-certificerede farme arbejder på at løfte livskvaliteten for de mennesker, der arbejder i og omkring regnskoven. Mennesker og natur lever af hinanden, og derfor er det vigtigt at begge dele bliver taget hensyn til, når du skal købe din kaffe.
Læs eventuelt mere om Rainforest Alliance, og hvad de gør på linket her: https://www.rainforest-alliance.org/insights/what-does-rainforest-alliance-certified-mean/
Hvor kommer Blind Coffee og Blindestokken så ind i alt der her? Jo, det gør vi ved at tage vores ansvar i den vestlige og rige del af verden enormt seriøst. Vi har rigtig mange muligheder her i Vesten, og vi har et tæt på uendeligt antal døre, vi kan gå igennem, hver gang vi laver et køb.
Blind Coffee har altid været vores sociale ansvar enormt bevidst, og det er også en af de primære grunde til, at firmaet blev startet i første omgang. Nu har vi så valgt, audvide vores fokus for at passe på vores allesammens regnskov og dermed bevise for alt og alle, at vi vil være sikre på, at alt foregår på den rigtige måde lige fra, når kaffen bliver dyrket, til når du drikker den.
Vi har i hele vores grundessens et mål om at forbedre arbejdsforholdene for synshandicappede i Danmark, og det hjælper du til, hver gang du køber en pose af Blindestokken i dit lokale supermarked, men fordi vi altid forsøger at gøre så meget som muligt for så mange som muligt, så er du også med til at gøre en forskel for regnskoven ved at købe vores kaffe.
Nu vil kritikere så måske tænke, at det ikke gør nogen forskel i sidste ende, fordi der stadig bliver solgt langt mere kaffe, der er produceret på dårlige forhold end på gode, men det er noget, du kan være med til at ændre sammen med os, for jo mere kaffe med Rainforest Alliance-certifikatet og lignende certifikater der bliver solgt, jo mindre ubæredygtig kaffe bliver der jo solgt i samme butik.
Der er jo trods alt en grænse for, hvor meget kaffe man kan drikke, og for hver pose bæredygtig kaffe der bliver købt, så bliver der solgt en pose ubæredygtig kaffe mindre, hvilket i sidste ende vil tvinge producenter til at omstrukturere deres produktion til det, folk vil have.
Det handler i bund og grund om at stå sammen om fremtidens kaffeproduktion. Vi kan ikke gøre det alene. Rainforest Alliance kan ikke gøre det alene. Selv du kan ikke gøre det alene.
Det kræver, at alle vælger det bæredygtige valg, og den lille grønne frø på posen af Blindestokken gør, at du nemt kan træffe det valg, fordi når du køber den kaffe, så får du ikke bare en rigtig god kop derhjemme, men du støtter også regnskoven og ikke mindst Blind Coffees mål og en bedre fremtid, både for synshandicappede i Danmark og for regnskovene i resten af verden.
Her kan du finde os
Hjemmeside: https://blindcoffee.dk
Facebook: https://www.facebook.com/blindcoffee.dk
Instagram: https://www.instagram.com/blindcoffee.dk/
YouTube: https://www.youtube.com/@BlindCoffeeApS
Tik Tok: https://www.tiktok.com/@blind.coffee
Linkedin: https://www.linkedin.com/company/blind-coffee-aps/?viewAsMember=true