Vi smager os frem
Når man ikke kan se, må man jo tage andre sanser i brug.
Det er almindeligt kendt, at mennesker har fem forskellige sanser, som vi bruger til at navigere i verden omkring os. Det er høresansen, synssansen, smagssansen, lugtesansen og sidst men ikke mindst følesansen, men hvad gør man, når fem bliver til fire?
I Blind Coffee lever vi op til vores navn, da vi er stærkt svagtseende eller helt blinde, og det betyder, at vi mangler en af de fem sanser, og det er en sans, der bliver mere og mere udtalt i den moderne verden, hvor rigtig mange indtryk er visuelle, men der noget, der ikke er.
Grunden til at vi har valgt at producere og sælge kaffe er ikke blot, at vi selv rigtig godt kan lide kaffe, men at det også er en ting, der ikke er særligt krævende rent visuelt. En kop kaffe ligner i bund og grund bare en kop kaffe, og der er udelukkende små forskelle, som kun eksperter lægger mærke til, men der er nogle helt andre faktorer, der afgører, om kaffen er god eller dårlig.
Det vigtigste element når vi har med kaffe at gøre, er naturligvis smagen. Kaffe kan smage på et hav af forskellige måder, og vi tror på, at netop fordi vi mangler synssansen, så er vi mere vant til at navigere ud fra smag. Vi er simpelthen mere opmærksomme på, hvordan ting smager og kan finde små nuancer i kaffen, som andre måske ikke kan ramme.
Det er dog ikke kun med smagssansen, at vi kan finde de små nuancer, der er i kaffen, men også ved at bruge lugtesansen. Årsagen er, at vi mennesker faktisk smager langt mere med næsen og ved at dufte til ting, end ved at smage på dem på normal vis.
Du kan selv prøve det. Hold dig for næsen og smag på noget, du ikke har lugtet til. Inden da Du vil kun kunne smage, om det er sødt, surt, salt eller bittert, men hvis du så lader duften invadere dine næsebor, så kan du opdage mange flere ting.
Fordi vi har så svært ved at se, så er vi vant til at rette os efter andre ting, og det er derfor, vi føler, at vi er de bedste ambassadører til at smage på kaffe og opdage alle de detaljer, der findes i den populære drik. Vi aflurer hurtigt, om den er for tynd, eller om der er en bismag fra ristningen, så alle og enhver kan trygt stole på, at når vi siger god for en kop kaffe, så er det fordi, vi selv har smagt på den.
Er det en superkraft, vi har som synshandicappede at kunne smage og lugte bedre end de fleste? Nej, det er det naturligvis ikke, fordi alle og enhver kan træne sig op til at have en fintunet smags- og lugtesans. For os er det bare kommet naturligt eller måske nærmere af nød, fordi vi alle dage har skulle kompensere, så hvor andre bevidst skal vælge at træne sanserne, så er vi helt automatisk kommet til det punkt, fordi vi ikke har haft andre valg.
Vi kan ikke danne os et førstehåndsindtryk ud fra, hvordan noget ser ud på en tallerken eller i en kop, og det skygger derfor heller ikke for vores smagsanalyse af kaffen. Det meste kaffe ligner som sagt før meget sig selv, men der kan være ting, som nogle forbinder med god eller dårlig kaffe rent visuelt. Det er vi uafhængige af, og derfor lever vi et professionelt liv, hvor vi smager os frem i kaffens rige univers.
Her kan du finde os
Hjemmeside: https://blindcoffee.dk
Facebook: https://www.facebook.com/blindcoffee.dk
Instagram: https://www.instagram.com/blindcoffee.dk/
YouTube: https://www.youtube.com/@BlindCoffeeApS
Tik Tok: https://www.tiktok.com/@blind.coffee
Linkedin: https://www.linkedin.com/company/blind-coffee-aps/?viewAsMember=true