Bliv klar til ESG-rapportering med særligt kursusforløb fra Solar School

Hvordan kommer man i gang med at arbejde med bæredygtighed, så man kan opfylde de stigende krav til ESG-rapportering? Solar School gør det nemt via strategiforløbet BusinessPlanEarth og tilbyder løbende rådgivning.

At få styr på ESG-rapportering kan være svært for små og mellemstore virksomheder, som har fokus på andre ting og ikke råder over en hel afdeling til formålet.
Solar School tilbyder her BusinessPlanEarth - et online strategiforløb skræddersyet til netop små og mellemstore virksomheder.
Skolen blev etableret i 2002 og tilbyder forskellige kurser og uddannelser inden for installation og industri. De hjælper årligt ca. 3.000 kursister med fokus på at udbygge eksisterende ressourcer.

BusinessPlanEarth
BusinessPlanEarth er udviklet af Hansen & Ersbøll Agenda, som er rådgivere i bæredygtig omstilling.
Via kursusforløbet finder man sin virksomheds bæredygtighedsudfordringer og udarbejder en plan, der kan sættes i værk i virksomheden med det samme. Man opnår konkrete værktøjer, så arbejdet med bæredygtighed og ESG-rapportering bliver nemt og overskueligt, forklarer uddannelseschef Danni Baltzer Vinding.
”Det handler om at få skabt en ramme. Hvad gør vi som virksomhed? Hvordan får vi lavet en rapport med handlingsplaner, som vi også kan bryste os af over for vores partnere? Hvordan får vi det konkretiseret? Hele den proces ligger til grund for BusinessPlanEarth-forløbet,” siger han.

To tilgange
Danni Baltzer Vinding fortæller, at man som kunde får adgang til en online portal med en skabelon, som man udfylder, og man får løbende support af Solar Schools rådgivere.
Mere konkret kan et undervisningsforløb hos Solar School gribes an på to måder.
”Dels kan man bestille et åbent hold med tre pladser. Eller man kan købe et virksomhedsforløb,” siger Danni Baltzer Vinding.
Han uddyber:
”Et åbent hold med tre pladser er billigst, og det er typisk til de lidt mindre virksomheder. Det er nok for mange virksomheder, men via et virksomhedsforløb kan man selv bestemme, om man er tre mand eller ti mand. En fordel ved et virksomhedsforløb er også, at man kun arbejder med planen for sin egen virksomhed. Det er et lukket forløb, og det kan være hensigtsmæssigt, hvis man føler sig lidt sårbar.”

Løbende hjælp fremover
En stor fordel ved BusinessPlanEarth-forløbet er, at man i modsætning til en række andre kurser på markedet ikke blot modtager undervisning i to dage – og så hjem på egen hånd.
BusinessPlanEarth kører via korte moduler af nogle få timers varighed, men over længere tid og er tilpasset en travl hverdag. Her kan man altså kontakte underviserne mellem modulerne.
”Typisk modtager man undervisning online, og en underviser tager kursisterne igennem de forskellige punkter, man skal tage stilling til ved ESG-rapportering,” siger Danni Baltzer Vinding og uddyber:
”Hos os deltager du således i små sessioner over en periode på tre måneder. Vi kører fire moduler i alt, og der er omtrent to uger imellem hvert modul. F.eks. har vi et tema om bæredygtigt forretningspotentiale, og så har du 14 dage til at udføre det i praksis, mens vi altså står til rådighed med rådgivning efter behov.”

29.04.2024Solar Danmark A/S

Sponseret

Solar er klar til at rådgive kunder om tsunami af nye regler om bæredygtighed

11.03.2024Solar Danmark A/S

Sponseret

Bæredygtighedschef skal sætte turbo på den grønne omstilling i Solar Danmark

12.02.2024Solar Danmark A/S

Sponseret

Solar Sustainability Report 2023

25.08.2023Solar Danmark A/S

Sponseret

Bliv klar til ESG-rapportering med særligt kursusforløb fra Solar School

19.04.2023Solar Danmark A/S

Sponseret

Ny uddannelse skal sikre fremdrift i grøn omstilling

10.02.2023Solar Danmark A/S

Sponseret

Solar Sustainability Report 2022