13.05.2020  |  Kommunikation

Bliv klar til at gribe chancen

Vi skal holde os skarpe lige nu. Lad os gøre det sammen.

Vi oplever vanskelige tider lige nu. På trods af gradvis genåbning i både Danmark og udlandet, kommer der efter alt at dømme til at gå en rum tid, før vi når fuld flyvehøjde igen.

Eller skal vi overhovedet flyve lige så højt igen? Hvad sker der med din virksomheds markeder i de næste par år? Hvordan bliver jeres leverandørkæde påvirket? Kommer der ny lovgivning, der på en gang skal skaffe penge til at finansiere genopretning og fremme den grønne omstilling? Hvilke tendenser fra tidligere accelererer, og hvilke taber pusten?

CSR.dk vil finde svar
Der er tre områder, som henved samtlige krystalkugle-ejere peger på som afgørende for tiden ud af og efter krisen: bæredygtighed, digitalisering og robuste samfund.

CSR handler – i varierende grad – om dem alle tre. Og især på bæredygtighed og hvordan vi og CSR.dk’s community kan hjælpe hinanden – der stiller vi gerne op. Så CSR-folk kan blive bedst muligt rustet til at løfte bæredygtighed ind i forretningsstrategierne, når virksomhedernes ledelser skal have hjælp med det.

Så CSR – og alt det andet vi kalder det – er på ingen måde gået i stå. Men vi har brug for at holde fokus meget skarpt og bevæge os forbi håbe-strategien. Den hvor man håber, at verden har lært noget af coronakrisen. Den hvor man håber, at ledelsen nu også har set hele lyset.

Vi skal i stedet prøve at besvare nogle af de hårde spørgsmål: Hvordan kommer CSR ind i ledelses- og bestyrelseskontorerne? Vil vi overhovedet derind, eller skal man finde den bedste trojanske hest? Hvordan finder man ud af, hvordan en tendens, ny lovgivning, nye forbrugsmønstre påvirker en virksomhed konkret? Kan man gøre noget for at påvirke tilbage? Hvilke risici skal vi forstå og forholde os til i forhold til bæredygtighed? Og selvfølgelig også spørgsmålet til en million kroner: Hvordan tjener vi penge på CSR?

Vær med til at finde dem
Henover sommeren – inklusiv vores tema om verdensmål i forretningen i juni måned - vil vi sætte endnu mere fokus på at besvare netop de spørgsmål.

Vi opfordrer alle til at sende redaktionen historier eller til selv at publicere på CSR.dk, så vi kan sikre, at I og resten af CSR-communityet får den inspiration, I skal bruge. Materialet kan sendes til Eva Harpøth Skjoldborg.

Så hvis I sidder derude med svar og løsninger på nogle af de spørgsmål – så kom ud med det! Fortæl det til os andre, så vi i fællesskab kan blive dygtige til bæredygtig forretning. Hvis I har et produkt, som peger i den retning – så vis det til os!

Det er bl.a. det, man kan på CSR.dk. Når vi ikke kan mødes fysisk til konferencer og netværksmøder og i de organisationer og foreninger vi er medlemmer af – så kan vi være sammen på CSR.dk

Skru op for tilstedeværelsen via partnerskab
Derfor er nu et godt tidspunkt at slå til, hvis du overvejer at blive partner på CSR.dk. Eller bare vil tegne et personligt medlemskab. Vi har sikkert et godt tilbud til dig. Så du kan blive en del af samtalen om, hvordan CSR bliver strategi og forretning i en tid med på en gang økonomisk krise og et kolossalt behov for omstilling.

Hvis du gør det, så kommer du i klub med 500 andre virksomheder, der hvert år bidrager med mere end 2.500 nyheder, cases, jobopslag, rapporter events og meget mere. CSR.dk har årligt 370.000 besøgende og vores nyhedsbrev åbnes og læses over 200.000 gange om året.

Vi synes også lige, vi vil nævne, at i kriser er synlighed kongen. Data og studier fra finanskrisen viser, at virksomheder, der holdt foden på marketing-speederen, mens konkurrenterne slap den, øgede deres share-of-voice og vekslede det til markedsandele, da finanskrisen ebbede ud.

Så er du allerede partner på CSR.dk, så upload dine nyheder på CSR.dk. Trafikken på vores site er steget med næsten 35 procent igennem de seneste tre måneder.

Hvis du vil vide mere om partnerskab og annoncering kan du kontakte Per Christensen på pc@horisontgruppen.dk eller på +45 5373 1373

Mere fra CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

www.csr.dk

CSR.dk – forum for bæredygtig forretning – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på forretningsdrevet CSR. Medlemmer på CSR.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af CSR.dk. Vi udkommer dagligt på CSR.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt fire gange om året med magasinet CSR Quarterly.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere