Brancheorganisation vil have danske mode- og tekstilvirksomheder med i nyt cirkulært initiativ

Mandag, lige inden Copenhagen Fashion Week gik i gang, kunne miljøminister Lea Wermelin sætte gang i et nyt forpligtende samarbejde, der skal hjælpe den danske mode- og tekstilbranche med at blive mere cirkulær. 10 af branchens virksomheder har allerede underskrevet initiativet, der skal sikre flere genanvendte materialer, design der giver produkterne flere liv og nye forretningsmodeller med fokus på gensalg. Blandt de ti virksomheder, som alle indgår i styregruppen, finder man navne som Bestseller, Ganni og DK Company, men også en mindre aktør som Ikast-virksomheden Green Cotton.

Nu håber brancheorganisationen Dansk Mode & Textil (DM&T), som er en af de tre organisationer i sektorsamarbejdet, at mange af branchens virksomheder vil tilslutte sig:

”Dette er et samarbejde for hele den danske mode- og tekstilbranche, og vi håber på stor opbakning fra små, mellemstore og helt store aktører. Den stigende politiske regulering af branchen får betydning for alle de danske virksomheder, og ved at tilslutte sig samarbejdet og binde sig til en række mål allerede nu, er man langt bedre stillet, når lovgivningen kommer. Dermed er det også en god måde at fremtidssikre sin virksomhed på,” siger Marie Busck, CSR- og bæredygtighedschef i DM&T.

Mode- og tekstilbranchen er i stigende grad genstand for politisk bevågenhed. Det kommer blandt andet til udtryk i EU’s ambitiøse tekstilstrategi, som netop prioriterer det cirkulære aspekt højt. Selvom en stor årlig undersøgelse af mode- og tekstilbranchens bæredygtige initiativer viser, at der generelt er fremgang i den grønne omstilling, viser undersøgelsen også, at branchen fortsat har stort forbedringspotentiale på det cirkulære område. Det kan det nye sektorsamarbejde også være med til at ændre på, forudser Marie Busck:

”Det er afgørende, at den danske branche går i samme retning i den cirkulære omstilling med tanke på de massive lovkrav, vi står overfor. Samtidig vil det give både branchen og den enkelte virksomhed en uvurderlig vide. Ved at gå sammen om fælles mål nu, vil den danske branche således være godt klædt på, når kravene rammer, og derfor opfordrer vi hele den danske branche – uanset virksomhedsstørrelse - til at støtte op og indgå i dette sektorsamarbejde,” siger hun.

I DM&T glæder man sig over, at miljøministeren og ministeriet har valgt at indgå i dette arbejde, da det er afgørende med national politisk opbakning til at accelerere den cirkulære omstilling af branchen. Det politiske engagement vidner også om branchens betydning for det danske samfund. Mode-, tekstil- og livsstilsbranchen står for seks procent af den samlede vareeksport, bidrager til beskæftigelsen af 96.000 personer og bidrager samlet med 87 mia. kroner til det danske BNP årligt. Men samtidig er tekstiler også den forbrugsvare, der sætter det fjerdestørste aftryk på klima og miljø i EU, og derfor er der behov for at gøre en markant indsats frem mod 2030.

”Som branche er vi fuldt ud bevidste om, at der er behov for forandring, og dette samarbejde viser, at branchen gerne vil forandre sig. Nok er der tale om et frivilligt initiativ, men målene er bindende for de virksomheder, der tilslutter sig, og det vidner om en ambitiøs dansk branche, som hellere vil handle proaktivt end vente på den kommende regulering. I stedet kan vi fra dansk side bidrage med viden og erfaringer til at indfri EU’s visioner på tekstilområdet,” siger Marie Busck. Hun fortæller videre, at DM&T ser dette som en naturlig forlængelse af branchens store indsats i klimapartnerskaberne og det efterfølgende arbejde med de initiativer, der udspringer heraf.

Branchen indleder det frivillige sektorsamarbejde med tre overordnede mål, men i aftalepapiret lægges der op til, at nye mål kan tilføjes efterfølgende. Målene skal hver især sænke det klima- og miljømæssige aftryk for tekstilbranchen og har fokus på produktions-, design- og forbrugsfasen. Der vil blive udarbejdet detaljerede handlingsplaner for de enkelte mål, ligesom der vil blive fulgt op på mål og delmål løbende.

Læs mere om sektorsamarbejdet her

De deltager i sektorsamarbejdet: 

• AIAYU

• Bestseller
• DK-Company
• Ganni
• Jysk 
• Dansk Wilton
• Mammut Hoffmann 
• Green Cotton
• Salling group
• Trendsales
• Dansk Mode & Textil
• Lifestyle & Design Cluster
• Wear/Dansk Erhverv
• Miljøstyrelsen

Fakta om tekstilproduktion og sektorsamarbejdet

• Sektorsamarbejdet er åbent for alle virksomheder, som kan tilslutte sig målsætningerne.Det kan man gøre her

• Lifestyle & Design Cluster vil sammen med Miljøstyrelsen udarbejde en baseline for branchen, så fremskridt kan måles og kvalificeres. Hvert år vil deltagende virksomheder skulle rapportere data ind til sekretariatet samt sætte mål i eget regi.
• Ifølge det Europæiske Miljøagentur er tekstiler er den produktgruppe i EU, der har det fjerdestørste negative aftryk på både miljø og klima. Samme agentur udpeger cirkulær omstilling til at være et kritisk skridt for branchen.
• For at producere alt tøj, fodtøj og husholdningstekstiler købt af EU-husholdninger i 2020 blev der brugt anslået 175 millioner tons primære råvarer, svarende til 391 kg pr. person. Samtidig anslås det at en europæer i gennemsnit forbruger 15 kg tøj og tekstil pr år. Derfor er der stort potentiale i at bruge råmaterialerne flere gange. (Det Europæiske Miljøagentur)
• EU har netop offentliggjort en tekstilstrategi med en vision om at tekstilprodukter i EU i 2030 skal holde længere, være genanvendelige, fri for farlige stoffer og produceret med respekt for sociale standarder. Den danske mode- og tekstilbranche har med sin tradition for kvalitet, design og bæredygtighed et stort potentiale for at bidrage med viden og erfaringer til at indfri EU's vision for tekstiler i 2030.
• Sektorsamarbejdet udvides til at inkludere Norge, Sverige og Finland fra 2023.

Om den danske mode-, tekstil- og livsstilsbranche

Danmark er en stærk designnation med stolte traditioner for kreativitet, håndværk og funktionalitet, hvilket har skabt fundamentet til en branche, der i dag står som en hjørnesten i dansk erhvervsliv. 
Branchen bidrager til værdiskabelsen i det danske samfund med 87 mia. kroner og bidrager til at skabe 96.000 jobs. Branchen er blandt de vigtigste for dansk eksport, og tegner sig for seks procent af den samlede vareeksport.