Modebrands går efter FSC-certificering

”Organic”, ”recycled” eller ”sustainable” er alle ord, der efterhånden er sat foran mange materialenavne, hvis ens øjne glider over diverse hangtags i en butik i 2021. Certificeringer af eksempelvis GOTS forekommer også hyppigere i dag end tidligere.

Det tilhører stadig sjældenheder, at man ser FSC-certificeringer på tøj eller tekstiler. Men det kommer måske til at ændre sig. Men hvorfor?

FSC er dem, mange af os primært kender fra produkter af pap eller papir, hvor certificeringen, og organisationen bag, sørger for, at der ikke bliver drevet rovdrift på klodens skove. Så hvad skal mode- og tekstilbranchen med FSC-certificeringer?

Det har Loa Dalgaard Worm, der er Director, strategy and development hos FSC Denmark et svar på.

"Flere kigger mod nye materialetyper. At satse på bomuld som sit primære materiale bliver sværere, hvis vi ser 5-10 år frem i tiden, hvor klimaforandringer kommer til at ændre, hvor man kan dyrke bomuld sammenlignet med i dag. Bomulden vil blive dyrere, fordi det simpelthen skal dyrkes nye steder. Det kræver meget vand, meget plads – og ofte mange kemikalier - og er generelt utrolig ressourcekrævende i forhold til fx viskose og bambus", forklarer hun.

Et mere begrænset bomuldsforbrug er dog ikke nødvendigvis skidt for virksomhederne. Og heller ikke for planeten.

"Samtidig rummer især viskose helt andre muligheder rent cirkulært. Viskose kan opløses og genbruges uden kvalitetstab og uden farvepåvirkning, fordi den kan opløses tilbage til væske og spindes igen. Det kan bomuld ikke. Den må kartes op mekanisk. Det går ud over kvaliteten på sigt, fordi fibrene bliver kortere, og det går ud over farvemulighederne.  Viskose står overfor det helt store cirkulære gennembrud. Teknologien er der. Den største flaskehals er at sikre genindsamlingen af fibre og at de ikke er blandet sammen på tværs af en masse typer, hvilket besværliggør genbruget", siger Loa Dalgaard Worm.

Ordentlighed og dokumentation hænger sammen
Modevirksomheden Masai har opnået en FSC-certificering. Det gjorde de af relativt simple årsager.

Det var et fornuftigt sted at gøre en forskel, og så var det noget, kunderne ville have. Ikke så meget certificeringen, men det hang alligevel sammen, fortæller Sidse Jensen, Masais CSR Manager.

"Vores kollektioner består ofte af 60-70 procent viskose, og det er noget, vores kunder gerne vil have. Vores kunder sætter pris på naturlige materialer. Der blev på det tidspunkt talt meget om, at viskose var noget skidt, og at recycled polyester var vejen frem. Recycled eller ej, så er polyester stadig plastik, og vores kunder kan bedre lide viskose. Hvis vi skulle fortsætte med viskose, så ville vi sikre os, at vi havde helt styr på, hvor vores viskose kommer fra", siger hun.

Det har Masai fået med certificeringen, som også har givet mod på mere.

"Det kaldte på en ekstra grundighed hos os, fordi de materialer, vi bruger, har så stor strategisk og forretningsmæssig betydning. Siden er vi gået i gang med certificeringer for ”responsible wool” og ”responsible down” og har etableret samarbejder med Lenzing og Birla, der arbejder med ansvarlig produktion af arter og afarter af viskose, fx tencel, Livaeco og Ecovero", siger Sidse Jensen.

Hos JBS har de klemt pandaens livret ned i underbukserne, fristes man til at sige.

De bruger bambus som råmateriale til at producere især undertøj, og med en FSC-certificering har de nu hundrede procent styr på, hvor deres materialer kommer fra, forklarer CSR-koordinator Rasmus Stærk Just.

"For os var der flere ting i det at blive FSC-certificeret. Bambussen skal komme fra en kilde, vi kan stå inde for, så det er sourcet ansvarligt. Vi har faktisk solgt produkter med bambus i længe, men FSC-certificeringen gør, vi at vi kan dokumentere, at vi gør tingene ordentligt, og det er utrolig vigtigt i dag", lyder det.

Et boom i efterspørgslen på certificeringer
Masai og JBS var klare first movers på FSC-certificeringen, men de har også inspireret andre til at tage samme skridt. Loa Dalgaard Worm kan berette om flere virksomheder i branchen, der har fået øjnene op for værdien i et FSC-logo.

"Ja, det er boomet ret vildt. Masai var de første, der tog springet, og efter vi fortalte offentligt om samarbejdet med dem, så blev vi bestormet. Det har lavet en kæmpe disruption i markedet. Mange andre er også i gang, men det er klart, at der er forskel på, hvor hurtigt man som virksomhed kan nå i mål med en certificering."

"Når du har en håndfuld leverandører, du skal flytte, så er det en anden proces, end hvis du er en af verdens største producenter af tøj. Men nøglen ligger faktisk i, hvordan du arbejder sammen med dine leverandører generelt. Har du faste relationer med gensidige afhængighedsforhold, er der større sandsynlighed for, at dine leverandører også er positivt indstillet, hvis du beder dem om at kigge på en certificering som FSC. Dit produkt kan kun blive certificeret, hvis din leverandør også er certificeret. Så i sidste ende bliver det et samarbejde mellem leverandør og brand", siger Loa Dalgaard Worm.

Er det så hårdt arbejde, som rygterne siger?
Loa Dalgaard Worm smiler, da hun bliver præsenteret for spørgsmålet om, hvorvidt opnåelsen af en FSC-certificering er forbundet med hårdt arbejde. Som om hun er blevet stillet spørgsmålet før. Mange gange før.

"At en FSC-certificering kræver enormt meget arbejde er en fordom, jeg er nødt til at skyde ned. Det kræver systematik og dokumentation, og det kan selvfølgelig kræve en arbejdsindsats, hvis man ikke har det sat i system. Det kræver, at du stiller spørgsmål til din værdikæde. Arbejder man i forvejen systematisk, så er det nemmere at komme i mål. Og så kræver det, at du er villig til at tage valget og gøre det."

Det kan Masais Sidse Jensen nikke genkendende til.

"Det var et ret stort arbejde", griner Masais CSR Manager.

"Det handler selvfølgelig også om, hvor godt rustet ens virksomhed og medarbejdere er. Vi var i gang med at implementere et nyt Navision-system, så vi kunne lægge håndteringen af produktdata ind i systemet og dermed bedre følge det fra A til B – og til Å. Ellers var det blevet mere håndholdt, og deraf også mere kompliceret, så det var væsentligt for os, at vi kunne bruge systemet til at dokumentere sporbarheden på vores produkter."

Også hos JBS mener Rasmus Stærk Just, at det krævede en arbejdsindsats at opnå certificeringen, men det var bestemt det værd.

"Dokumentation er noget af det vigtigste i dag. Alle kan sige, at de gør sådan og sådan, men at kunne bevise det er noget helt andet. Selvfølgelig kræver det noget at blive FSC-certificeret, men for os er det så vigtigt, at vi kan dokumentere det, vi siger. Samtidig er efterspørgslen på produkter med bambus vokset sindssygt meget de seneste år og gør det stadig. Derfor giver en certificering så god mening for os", siger han.

Hvis nogen virksomheder synes, at det kan være hårdt at opnå en certificering, så er det næppe certificeringens skyld, mener Loa Dalgaard Worm. I hendes optik skal man op på et mere generelt plan.

"Det kan være omfattende at arbejde med bæredygtighed, og er man et lille brand, så kan det føles voldsomt, når pilen peger indad, og det måske går op for en, at man ikke har styr på de mange mekanismer internt i ens egen virksomhed. Har man eksempelvis styr på arbejderrettigheder og sikkerhed hos en selv? Ofte er svaret nej! Men heldigvis starter man jo ikke på bar bund. Vi har masser af guides og skabeloner, man kan tage udgangspunkt i."

"Når først du begynder at arbejde med certificeringer, så er det rigtig mange ting, du åbner op for, og nogen kan godt blive flove, når de bliver spurgt ind til, hvem der producerer ens produkter, under hvilke forhold de produceres og så videre. For realiteten er, at de ofte ikke ved det! Men det er de nødt til, hvis de vil overleve de kunde- og forbrugerkrav, der kommer."

Hos Masai har FSC-certificeringen også inspireret dem til at intensivere arbejdet. Faktisk bliver det også nemmere, når mindsettet først er tunet ind på systematikken.

"Når først man har lavet en chain of custody, så har man et kæmpe forspring i forhold til at lave flere. Det bliver afmystificeret. Når det handler om sporbarhed, og du har forstået det, så kan man lægge det ned i mange certificerings-scopes, der ofte minder om hinanden. Det er kun rigtig svært første gang", siger Sidse Jensen.

Kravene kommer under alle omstændigheder, så få værdi ud af det
Det er tidligere blevet varslet, at EU kommer til at kigge på bæredygtigheden, eller mangel på samme, i mode- og tekstilbranchen.

Spørgsmålet er dog, om forbrugerne er hurtigere end lovens lange arm, hvilket Loa Dalgaard Worm hælder til. Under alle omstændigheder kommer kravene til virksomhederne, hvorfor det kan virke oplagt at gå i krig med bæredygtighed – herunder certificeringer – på forkant.

Det mener Loa Dalgaard Worm bestemt, at man som brand skal gøre.

"Man kan godt vente på, at det er lovgivningen, der dikterer, hvilke krav og standarder man skal leve op til som brand. Det betyder dog også, at du vinker farvel til den brand-gevinst, der er forbundet med at være first-mover".

"Der er sket et stort skred hos forbrugerne i forhold til, om de går bevidst efter bæredygtighed. Store E-commerce-platforme som Boozt og Zalando implementerer grønne løsninger, og der er pres på at få take back-ordninger, cirkularitet og ordentlig kvalitet op at stå. Om et år eller to er forbrugerne helt sikkert klar over, hvad de vil købe, og kræver certificeringer eller tilsvarende af brands", siger hun.

Det kan de også mærke hos JBS, hvor efterspørgslen på produkter med alternative materialer er steget.

"Vi lancerer ikke noget nyt, der ikke har bæredygtige materialer inkorporeret. Økologiske materialer fylder meget, men efterspørgslen er steget rigtig meget på andre materialer som bambus og hamp. Det giver nye udfordringer, der skal løses, men det vil vi rigtig gerne arbejde videre med. Vi tror bestemt på en stor fremtid for disse materialer", siger Rasmus Stærk Just.

Også hos Masai er de overbevist om, at arbejdet med certificeringer giver mening.

"Jeg tror, certificeringer bliver et naturligt krav. Vi er forbi den tid, hvor man kan hævde ting om sine produkter udokumenteret. Det har der ikke tidligere været så stort fokus på i branchen, men det kommer. Det kan blive lidt langhåret at skulle igennem, men omvendt kan jeg godt lide, at vi som virksomhed kan dokumentere det, vi siger".

"En certificering er ikke til diskussion, og kravene kommer. Hvis ikke det er fra kunderne, så er det via lovgivning", siger Sidse Jensen.