Coronakrisen kan blive katalysator for modebranchens bæredygtige omstilling
DM&T’s to bæredygtighedseksperter sætter i denne kronik fokus på de strategiske muligheder, coronakrisen medfører for modebranchen. Der er nemlig basis for at bruge krisen til at accelerere den bæredygtige omstilling, men det kræver samarbejde...
I dag er det Earth Day, og det kommer som en kærkommen påmindelse om, at klimakampen fortsat er værd at kæmpe, selvom coronakrisen kaster dybe skygger over verden og dermed også modebranchen.
For selvom vi står midt i den værste krise i mands minde, er vi også nødt til at tro på, at der bliver en hverdag på den anden side af corona. Det behøver ikke betyde, at det er den samme hverdag som før, for historien har vist, at krisetider kan være en katalysator for forandring. For modebranchen kan det betyde, at den bæredygtige omstilling bliver accelereret. Ved indgangen til 2020 stod bæredygtighed øverst på branchens strategiske agenda, og selvom coronakrisen tvinger branchen til at rette fokus på akut krisehåndtering, som er direkte knyttet til likviditetsproblemer, er det vigtigt, at krisen ikke også får effekt på den lange, strategiske bane. Selvfølgelig skal strategien tilpasses, men det er vigtigt for branchens fremtid, at bæredygtighed får en central strategisk position.
Coronakrisen har med al tydelighed vist, at forbrugerne kræver ansvarlige virksomheder. Noget eksperter over en bred kam har udpeget som en meget tydelig tendens, og noget som kan få langtrækkende konsekvenser for de virksomheder, der ikke har udvist ansvar i coronakrisen. Det underbygges af undersøgelser fra blandt andet McKinsey, som allerede inden coronakrisen påviste, at forbrugerne – navnlig den yngre generation – efterspørger brands, de kan have tillid til; brands som er transparente og ansvarlige i deres forretningsdrift.
I øjeblikket kommer der dagligt historier frem om modevirksomheder fra Europa og USA, der annullerer ordrer på allerede bestilte og producerede varer. Det er – med ovenstående in mente – nu, der er allerstørst behov for, at vestlige brands viser solidaritet med disse leverandører og handler ansvarligt. Der er en reel risiko for, at man fjerner livsgrundlaget for millioner af mennesker i lande, hvor det sociale sikkerhedsnet er meget grovmasket, og det er vigtigt, at vi samarbejder med alle værdikædens led for at sikre, at vi alle eksisterer på den anden side af coronakrisen. Det vil også være noget, forbrugerne husker og belønner for eftertiden.
Konklusionen fra flere eksperter er, at forbrugerne i højere grad vil omfavne de brands, der agerer transparent, bæredygtig og ansvarligt, når forbruget igen sætter ind. Konkurrencen vil fortsat være benhård til den tid, men skal man tage udviklingen i det kinesiske forbrug som en målestok, skal vi ikke bare forvente, at forbrugsniveauet og -mønstret bliver det samme igen. Det illustrerer de seneste tal for forbrugertillid også. Derfor kræver det, at man har styr på sit purpose og formår at kommunikere aktivt og i øjenhøjde med forbrugerne, hvis man vil vinde deres tillid og skabe konkurrencemæssige fordele i den nye virkelighed. Og her spiller bæredygtighed en nøglerolle for modebranchen, og derfor bør det – næsten i endnu højere grad end tidligere – stå øverst på den strategiske agenda.
Klimapartnerskabets anbefalinger må ikke være forgæves
Men den enkelte virksomhed skal ikke stå alene i den bæredygtige omstilling. I månederne op til coronakrisen arbejdede regeringens nedsatte klimapartnerskaber intensivt med adskillige anbefalinger, der kan bidrage til at nedbringe udledning af drivhusgasser med 70 % i 2030. DM&T var en del af klimapartnerskaberne for cirkulær økonomi, handel og det særlige tekstilspor.
Anbefalingerne var færdiggjorte og blev afleveret til Erhvervsministeriet inden coronakrisen. Desværre har den sat en midlertidig stopper for det videre arbejde med anbefalingerne. Men det må ikke blive en permanent stopklods.
Arbejdet i klimapartnerskabet viser med al tydelighed, at mode- og tekstilbranchen kan bidrage positivt, både hvad angår de dele af værdikæden, der findes i Danmark og i udlandet. I korte træk foreslår klimapartnerskabet på tekstilområdet fem overordnede tiltag:
- Etablering af Partnerskab for Bæredygtigt Tøj og Tekstiler (PBTT)
- Udvikling af bæredygtigt tøj og tekstiler i en cirkulær økonomi
- Certificering og mærkning af tøj og tekstiler
- Bæredygtig forbrugsadfærd for tøj og tekstiler
- Mindre og mere effektiv transport af tøj og tekstiler
Du kan læse alle anbefalingerne fra Klimapartnerskabet for handel her
De fem forslag trækker tråde ud i alle afkroge af branchen. Fælles for alle initiativer er, at de involverer politikere, branchen og forbrugerne, således at vi i fællesskab kan skabe en bæredygtig omstilling, som kan bidrage branchens samlede CO2-udledning, som i dag udgør 8-10 % af den samlede globale udledning.
Initiativerne er så vidtrækkende og væsentlige, at de kan bringe Danmark i den globale førertrøje for bæredygtigt tøj og tekstiler med de konkurrencefordele, det medfører. Men vi er også nødt til at være bevidste om, at det kræver opbakning og finansiering fra staten, hvis det skal lykkes. Branchen og forbrugerne kan ikke alene gennemføre en så omsiggribende transformation, og derfor vil vi i DM&T også gøre vores for at sikre, at det gode stykke arbejde, klimapartnerskabet har foretaget, ikke er forgæves. Vi vil fastholde politikernes fokus på nødvendigheden af et samarbejde, hvis den bæredygtige transformation skal blive en realitet, og at det også koster noget at gennemføre en sådan transformation.
Coronakrisen er dybt alvorlig, og den sætter et markant aftryk på vores branche og statskassen. Det her indlæg er på ingen måde et forsøg på at underkende det. Tværtimod. Men krisen giver også mulighed for at luge ud i nogle af de uhensigtsmæssigheder, der lå i tidligere tiders modeller. Og krisen kan – som andre kriser før den – være det skub, der skal til for at øge innovationen og kreativiteten, som kan sikre at modebranchen finder sin næste styrkeposition. En styrkeposition som er forankret i bæredygtighed; ikke bare til glæde for jorden og dens indbyggere, men også en forretningsmæssig bæredygtighed, som vil skabe endnu flere arbejdspladser og eksportkroner til gavn for den enkelte virksomhed, branchen og den danske statskasse.