Butik fik vokseværk – og brugte mindre el og varme

Sidste år blev Lemvigh-Müllers håndværkerbutik i Køge opgraderet. Selvom butikken er vokset til dobbelt størrelse, er både el- og varmeforbruget faldet.

Håndværkere i Køge og omegn har fået adgang til en både flottere, bedre, større – og mere miljøvenlig butik. Lemvigh-Müllers lokale håndværkerbutik fik sidste efterår en total overhaling af både indretning, sortiment og størrelse. Faktisk blev butikken dobbelt så stor og gik fra 600 m2 til 1.235 m2.

Alligevel er det lykkedes at reducere elforbruget med 50 % i 2020 takket være et skift til LED og intelligent styring af belysningen. 

Det betyder, at lyset i butikken nu kun tænder i de områder, hvor der er brug for det i modsætning til før, hvor det stod tændt, også selvom der ikke var nogen i rummet.

En lukket dør holder på varmen 

Samtidig er varmeforbruget i håndværkerbutikken blevet reduceret med 40 %. Det skyldes blandt andet, at en del af arealet nu bruges til lager, der ikke har brug for varmen, og der er derfor færre kubikmeter, der skal varmes op. Men det er også takket være en adfærdsændring blandt medarbejderne på lokationen. 

"Førhen var der nogle døre, der stod åbne. Det betød jo, at det blev koldere indenfor, og der skulle mere energi til for at varme butikken op. Men nu bliver dørene holdt lukkede, og bare den lille ændring er også med til at give et fald i varmeforbruget," siger Roland Sørensen, der er Facilitychef hos Lemvigh-Müller. 

Læs også: CSR-rapport 2020: Sådan har Lemvigh-Müller taget ansvar

Corona giver lavere energiforbrug på hovedkontor 

Lemvigh-Müller har fokus på at reducere energiforbruget ikke bare i køge-butikken, men på alle virksomhedens lokationer. Også hovedkontoret i Herlev har brugt mindre energi i 2020 – her er det faldende forbrug dog hjulpet på vej af ydre omstændigheder.  

Læs også: Lemvigh-Müller opruster med ny bæredygtighedschef

Normalt har 220-250 medarbejdere deres daglige gang på lokationen, men på grund af COVID-19 har der størstedelen af sidste år kun været ca. 30 på arbejde på hovedkontoret. 

Fokus på flow i fremtiden

Hos Lemvigh-Müller ser man det derfor ikke som en reel besparelse – forventningen er, at der kommer flere medarbejdere tilbage til skrivebordene i løbet af 2021. Det er dog en erfaring, som kan bruges fremadrettet, pointerer Roland Sørensen:

"Vi har sparet små 30 % på el, vand og varme i bygningen i Herlev – blandt andet på strøm til ventilation og styring af lys. Fremadrettet vil vi se nærmere på driftstimerne og være mere fokuserede på at tilpasse det i forhold til flowet af medarbejdere."
 

02.12.2024Lemvigh-Müller

Sponseret

Agil planlægning sparer 470 ton CO2e

31.10.2024Lemvigh-Müller

Sponseret

Lemvigh-Müller er nomineret til Arbejdsmiljøprisen i Ergonomi

11.09.2024Lemvigh-Müller

Sponseret

Lemvigh-Müller får gennembrud på jordbaserede solcelleanlæg

03.09.2024Lemvigh-Müller

Sponseret

Lemvigh-Müller styrker konkurrencefordel med fuldendt ISO-certificering

14.05.2024Lemvigh-Müller

Sponseret

Stål- og teknikgrossist får godkendt forpligtende klimamål

10.04.2024Lemvigh-Müller

Sponseret

Teknikgrossist skærer ned på emballage sammen med producent og installatør