BWSC: Verdensmål om korruption skal have større fokus

Sammen med New Zealand har Danmark igen i år førstepladsen på Transparency Internationals årlige indeks over opfattelsen af korruption i verden.

Organisationen skriver i en pressemeddelelse, at ” Danmark rates af investeringsrådgivere i 2020 bedre i forhold til at være et land, hvor der ikke skal betales bestikkelse i forbindelse med import og eksport, kontrol, skat, kontakt med politi eller opnåelse af lån. Faktisk går Danmark frem i den del af målingen.

Men der er ingen grund til at hvile på laurbærrene mener Jesper Olsen, formand for Transparency International i Danmark:

"Hvis man bladrer aviserne igennem for 2020, så har store velrenommerede danske virksomheder som Carlsberg, FLSmidth, Mæersk, B&W Scandinavian Contractors (BWSC) også været involveret i korruptionssager i udlandet. Og Danmark er på vores internationale målinger blandt de lande, der er dårlige til at håndhæve reglerne mod bestikkelse i udlandet", siger han i pressemeddelelsen.

Læs også: Så er det nu: Få en bid af 1,5 milliarder kroner i eksportgarantier

Korruptionssag fylder på tredje år
BWSC er en af de virksomheder, som formanden nævner. Her håndterer man nu på tredje år eftervirkningerne af en sag omkring mistænkt korruption på et projekt i Afrika. CEO Nikolaj Holmer Nissen konstaterer, at sagen har været og stadig er enormt arbejdskrævende og har haft meget omfattende følger.

"Vi reagerede selv på en intern whistleblower henvendelse om sagen og fik igangsat en undersøgelse af sagen, fordi vi selvfølgelig blev stærkt bekymrede over den mistanke, whistlebloweren gav udtryk for. Den viste, at der var noget at komme efter, og det kommunikerede vi selv til pressen, ligesom vi reagerede med bortvisninger og politianmeldelser af to personer. Idet sagen kommer frem, er det ligesom et godstog, der bliver sat i gang, og vi får en række følgeeffekter, som kræver store ressourcer fra os", siger Nikolaj Holmer Nissen.

Som virksomhed skal man navigere mellem flere retssystemer og administrative krav, og det er ikke altid uden dilemmaer. Eksempelvis når man ønsker at balancere korrekt mellem gennemsigtighed og beskyttelse af de mistænktes retssikkerhed.

"Efter vores egen undersøgelse blev vi genstand for en administrativ undersøgelse hos den Afrikanske Udviklingsbank. De konkluderede – lige som vi selv gjorde - at det var mere sandsynligt end ikke, at der havde fundet korruption sted", siger Nikolaj Holmer Nissen.

Vanskelig men vigtig proces
Derfor havnede virksomheden på bankens sanktionsliste. Dermed lå der både en konklusion og en sanktion, før sagen har haft et retsligt forløb.

"Det, at vi står på den liste, betyder så, at andre som automatreaktion sortlister os som samarbejdspartnere. Uden at skele til hvordan vi har håndteret sagen, og hvad dens nærmere detaljer er. Dermed går vi glip af forretningsmuligheder, selv om vi virkelig har lagt os i selen for at tage de nødvendige skridt mod gentagelser af situationen", siger direktøren og fortsætter:

"Det har været en vanskelig og omfattende proces med store konsekvenser. Jeg ser alligevel tilbage på det som en vigtig proces. Når man skal håndtere mistanke om korruption, skal man reagere med det samme og turde stille sig selv de svære spørgsmål. Også i dialogen virksomheder imellem er det vigtigt at kunne diskutere de svære spørgsmål åbent og rumme nuancerne."

Inviterer til mere åben dialog
Nikolaj Holmer Nissen mener ikke, at den nuværende situation er særlig befordrende for åben samtale om korruption.

"Det er svært, som det er nu, at se fordelene i som virksomhed at stå frem med sager om korruption. Jeg synes, situationen taget i betragtning, at Berlingske Tidende, som har skrevet en del om vores sag, langt hen ad vejen har givet en god og grundig journalistisk omtale af sagen. Men jeg kan samtidig konstatere, at der set med mine øjne er væsentlige nuancer, der går tabt. Den samme oplevelse går igen i forhold til visse samarbejdspartnere."

Han har samtidig forståelse for, at sager om korruption især i dansk sammenhæng bliver vinklet meget skarpt og negativt.

"Korruption er helt uacceptabelt – det kan ikke diskuteres. Men det er samtidig også sådan, at det findes. Og det bør efter min mening være et emne, vi som virksomheder bliver bedre til at tale om og gøre noget mere aktivt ved. Man kan efter min mening godt sige, at emnet korruption skal højere op på dagsordenen når vi diskuterer FN’s Verdensmål", siger Nikolaj Holmer Nissen.

Etabler en whistleblowerordning
Ifølge Marie Gad, chef for global udvikling og bæredygtig i Dansk Industri (DI) er korruption en af de mest hæmmende barrierer for udviklingslandene i forhold til at skabe vækst, nye virksomheder og tiltrække investeringer.

"Derfor arbejder vi også for, at den danske udviklingsbistand bruges til at modvirke de mekanismer, der skaber korruption. Det er samtidig vigtigt, at de danske ambassader i udlandet kan hjælpe til, hvis man som virksomhed mødes med lyssky krav fra en kunde eller partner", siger Marie Gad.

Hun oplever generelt, at virksomhederne har stort fokus på at undgå korruption og investerer mange ressourcer i undervise medarbejderne og gennemføre andre tiltag.

"Særligt for store virksomheder med langt fra ledelsen til medarbejderne i felten er det afgørende med klare politikker og opfølgning på dem", siger hun og fortsætter:

"Det kan blive meget dyrt for virksomheden, hvis der opstår en korruptionssag. Det er afgørende at opdage det så tidligt som muligt og reagere med det samme, hvis der opstår en mistanke. Derfor kan det også være en god idé at etablere en whistleblower ordning, hvis man ikke allerede har sådan en. "

Læs også: Sådan kommer du ind som FN-leverandør