Byggeriets unge: Vi mangler en fælles forståelse for bæredygtig udvikling i byggeriet
Hvordan skal vi bygge fremtidens bæredygtige samfund, hvis vi ikke kan blive enige om, hvad bæredygtighed er? Sådan spørger Foreningen for Byggeriets Samfundsansvars Unge Advisory Board, der samler en række kompetente unge på tværs af byggeriets værdikæde om at give nye perspektiver på branchens grønne, økonomiske og sociale virkelighed.
Klimakrisen kræver handling. Vi kan som Danmarks fjerdestørste branche ikke blive ved med fortsat at udlede 40 procent af landets CO2, som vi gør i dag, ligesom vores affaldsmængde bør reduceres til et minimum for at nå regeringens målsætning om en 70% CO-reduktion i 2030.
Sådan lyder svaret, hvis man spørger Foreningen for Byggeriets Samfundsansvars Unge Advisory Board om, hvilket ansvar, vi har som branche, for at skabe en bæredygtig fremtid.
Men hvad betyder bæredygtighed egentligt, og hvordan sikrer vi, at der tænkes langsigtet og tværgående, så der også vil være en verden til vores børn og børnebørn, når vi står over for store aktuelle udfordringer med bl. a. en global pandemi, der kalder på øjeblikkelige løsninger?
Man kan ikke være bæredygtig alene, og netop derfor søger branchens unge professionelle at sætte ild i en diskussion om, hvordan vi som branche skal forstå bæredygtighed, for at vi kan overkomme netop de udfordringer, vi som kollektivt samfund står over for de næste mange år.
Bæredygtighed som cirkulær økonomi?
”Bæredygtighed er cirkulær økonomi,” lyder det fra foreningens Unge Advisory Board-medlem Jannik Andersen, der er uddannet energiteknolog og murer, og som for nyligt har afsluttet sin professionsbachelor indenfor produktudvikling og teknisk integration på Københavns Erhvervsakademi:
”Jeg ser et stort problem i vores eksisterende lineære økonomi, hvor vi fortsat bygger og renoverer ved at kontaminere materialer, bygningsdele og konstruktioner så de ikke kan genbruges, men i bedste fald downcycles. Jeg savner et øget fokus på cirkulært design og design for disassembly i byggebranchen.”
Leonora Eberhardt, der er forskningsassistent ved BUILD, og som netop har udgivet sin ph.d. om cirkularitet i byggebranchen i samarbejde med MT Højgaard, er enig i dette. Men, tilføjer hun:
”For mig handler det ikke om at vi skal til at udelukke de byggematerialer som vi i forvejen bruger, men at vi skal finde mere miljø- og ressourceeffektive måder at designe, producere, bruge og senere hen bortskaffe dem på, således at vi bidrager til at løse klima og ressourceknaphedsproblematikken men også sørger for at vi ikke skaber lignende problemer i fremtiden. Det er lige så vigtigt at vi ikke låser os fast på enkelte materialer og cirkulære løsninger, da løsningen på klima og ressourceknaphedsproblematikken kræver, at vi effektivt kombinerer flere forskellige tiltag”
Kan æstetisk arkitektur skabe en bæredygtig adfærdsændring?
Hos Frederikke Adeline Dahl, Arkitekt MAA, går forståelsen for bæredygtighed helt ind til grundpillerne ved samfundet. Hun mener, at vi skal tænke i helheder - hvordan vi designer, bygger og lever, definerer nemlig bæredygtighed:
“Vi har godt styr på hvordan man bygger energieffektive huse, men desværre glemmer vi, at vi også skal ændre adfærd og stoppe det forbrug, der gør os fattigere. Jeg mener, at der er to lidt oversete emner når vi taler bæredygtighed: Det ene er æstetik, det andet er vores adfærd. Bygninger skaber en adfærdsændring og dermed også en bæredygtig livsstil, hvis blot vi skaber smuk, funktionel og holdbar arkitektur.”
Hvad med det sociale?
For Hassan Chaachouh, som er uddannet civilingeniør og arbejder hos Lærernes Pension med bæredygtighed og udvikling af nye ejendomme, er det vigtigt at tænke grønt. Men samtidigt skal man indtænke mennesket, der indgår i den grønne omstilling, fordi det ellers ikke er reelt bæredygtigt, mener han:
”Bæredygtighed er jo mere end det indlejret CO2-aftryk i murstenene som skaber boliger, eller et hjem for mennesker. Bæredygtighed er også mennesker, der lever side om side og udnytter hver en krog i deres bolig, inde som ude. Bygningerne skal kunne holde længe med mindst muligt klimaaftryk, men med mest muligt værdiaftryk for mennesket, over hele dets levetid. Ellers er det spildte kvadratmeter og dermed også ærgerlig CO2 at have udledt,” lyder det.
… Så hvordan samarbejder vi?
Der er altså mange måder, hvorpå vi kan forstå bæredygtighed.
Foreningens Unge Advisory Board, og byggeriets medarbejderskare helt generelt, er i høj grad divers med forskellige baggrunde og fagligheder, ligesom branchens virksomheder er mange og forskelligartede.
En ting har de fleste dog til fælles: de vil gerne se en fremgang. Så er spørgsmålet bare – hvor meget, for hvem og hvordan skal vi lykkes med at implementere bæredygtigheden i vores projekter?
Foreningens Unge Advisory Board mener derfor, at vi bør starte en diskussion imellem faglighederne omkring hvilken retning vi, som landets fjerdestørste branche, ønsker at se den grønne omstilling gå.
Læs mere om Unge Advisory Board her
Læs mere om Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar her
Bidragsydere til denne artikel er:
- Jannik Andersen, uddannet energiteknolog og murer, og som for nyligt har afsluttet sin professionsbachelor indenfor produktudvikling og teknisk integration på Københavns Erhvervsakademi
- Leonora Eberhardt, forskningsassistent ved BUILD og som netop har udgivet sin ph.d. om cirkularitet i byggebranchen i samarbejde med MT Højgaard
- Frederikke Adeline Dahl, Arkitekt MAA
- Hassan Chaachouh, uddannet civilingeniør og ansat hos Lærernes Pension indenfor bæredygtighed og udvikling af nye ejendomme
Denne artikel er del af et tema:
I fokus: bæredygtigt byggeri 2021
Mange nye tilbud og krav til at gøre bygninger og branchen mere bæredygtig vælder frem i form af certificeringer, bygningsreglementsændringer, materialer og cirkulære modeller. Vi ser på, hvor der kan sættes ind og hvem har gode løsninger?
