Bygningers DNA skal understøtte den cirkulære udvikling i byggebranchen
Med det øgede fokus på bedre udnyttelse af ressourcerne, minimering af affald og nedbringelse af miljøpåvirkningerne bliver der peget på byggesektoren som den sektor, hvor de største gevinster ved implementeringen af cirkulær økonomi kan hentes.
Illustration af bygningens livscyklus fra bygningen produceres til den rives ned, hvor byggekomponenter og byggematerialerne tages ud af bygningen for enten at blive genbrugt, genanvendt eller bortskaffet. .
Det bygger bl.a. på, at byggebranchen forbruger enorme mængder af ressourcer, som forårsager betydelige miljøpåvirkninger så som drivhusgasudledning samtidig med, at mange af byggematerialerne ender som affald eller genanvendes med en lav økonomisk såvel som miljømæssig gevinst, fordi byggekomponenterne og byggematerialerne ikke er designet til at kunne genbruges eller genanvendes nemt. Derfor vil den nye agenda for cirkulær økonomi både påvirke byggebranchens produkter og processer. Byggebranchen kan gøre det langt bedre hvis bare branchen får den rigtige know-how.
Forskning og udvikling er en del af MT Højgaards DNA
MT Højgaard, én af Nordens førende entreprenørvirksomheder, har stolte traditioner for at skabe de rum, vi lever, arbejder og bevæger os i. Det i virksomhedens DNA hele tiden at være på forkant med udviklingen og fortsat være med til at bidrage og præge den danske byggebranches udvikling. Derfor er avanceret teknologi, digitale værktøjer og nye måder at samarbejde på blevet en del af MT Højgaards tilgang. Derudover har MT Højgaard bl.a. løbende erhvervs-Ph.d.-studerende ansat til at bygge videre på byggebranchens eksisterende vidensgrundlag med en tæt tilknytning til branchens praksis, idet forskningen sker i virksomheden. Hos MT Højgaard arbejder med ny viden og data som byggeklodserne for fremtidens cirkulære byggeri.
Fra MT Højgaards DNA til bygningers DNA
MT Højgaard er derfor gået ind i et 3-årigt erhvervs-Ph.d.-projekt, hvor erhvervs-Ph.d.-studerende, Leonora Charlotte Malabi Eberhardt, siden oktober 2017 ved hjælp af livscyklusvurderinger har været i gang med at kortlægge en anden type DNA hos MT Højgaard, nemlig MT Højgaards byggeprojekters DNA. Dvs. bygningernes genetiske koder for deres produktion, funktion, vækst, udvikling mm. og hvilken betydning, det DNA har for bygningens ressourceeffektivitet og miljøpåvirkning.
Selvom der igennem flere år er blevet udført livscyklusvurderinger på bygninger i forbindelse med DGNB-certificeringer, har man stadigvæk ikke et godt nok overblik over, hvad branchen bør fokusere på for at øge ressourceeffektiviteten og nedbringe miljøpåvirkningerne fra byggeri. Derfor tager forskningen nu afsæt i MT Højgaards mere end 100 års erfaring om byggeprojekters bygbarhed og de indbyggede materialer samt virksomhedens enorme portefølje af byggeprojekter heriblandt en skole, et kontor, et hospital og et boligbyggeri, som virksomheden har stillet til rådighed.
Målet med forskningen er at få et mere fuldstændigt billede af bygningernes ressource- og miljøpåvirkningssammenhænge hen over hele bygningens levetid. Viden om, hvor og hvornår i bygningerne, der bruges ressourcer, og fra hvilke byggekomponenter og byggematerialer de største miljøpåvirkninger kommerkan hjælpe med at pege på, hvor de største potentialer for cirkulær økonomi findes henne i bygningerne og samtidig finde ud af, hvordan nye byggeprojekter bedst muligt kan komme i mål med at øge ressourceeffektiviteten, minimere affald og nedbringe miljøpåvirkningerne. I MT Højgaard tror man på, at videndeling er en af grundforudsætningerne for, at den cirkulære udvikling i byggebranchen kan lykkes. Derfor er et af de vigtigste mål for MT Højgaard i forbindelse med erhvervs Ph.d.-projektet at skabe gennemsigtighed i forskningen for at skabe et bedre grundlag for en forbedret branchepraksis og et tættere samarbejde på tværs af værdikæden. I MT Højgaard er man overbevist om, at branchen kun kan flytte noget i fællesskab.
En simplificering af det komplekse
På nuværende tidspunkt er forskningen i bygningernes DNA stadig i gang hos MT Højgaard, men de foreløbige resultater er så småt i hus. Af analyserne fremgår det bl.a., hvor komplekse bygninger i virkeligheden er sammenlignet med produkter fra andre industrier. Der er mange flere faktorer, der spiller en afgørende rolle i forhold til bygningernes ydeevne, når det kommer til ressourceeffektivitet og miljøpåvirkninger. Først og fremmest er hver bygning unik og består af tusindvis af byggekomponenter og byggematerialer, der hver især har forskellige funktioner og forskellige egenskaber lige så vel som forskellige indbyggede ressourcer og miljøpåvirkninger. Derudover har bygninger ofte en meget lang levetid, der ikke kan måle sig med andre produkters levetider, hvilket betyder, at man i byggebranchen arbejder med et produkt, hvor designbeslutninger truffet i dag kan få en betydning langt ind i fremtiden – og det skal tages med i overvejelser omkring nybyggeri.
Samtidig er det også vigtigt at skelne bygningens levetid fra de enkelte byggekomponenters og byggemateriales levetid, da levetiden for mange af byggekomponenterne og byggematerialerne vil være kortere end bygningens levetid og derfor løbende skal udskiftes for at vedligeholde bygningen. Med andre ord er bygninger et meget dynamisk produkt, hvor der sker utroligt mange ting parallelt med hinanden hen over tid. Men analyserne hjælper med at nedbryde bygningernes kompleksitet i simplere bidder uden at fjerne dem fra den kontekst, de indgår i. Formålet er at skabe de erfaringer og forhåndsforståelser om byggeriernes ressourceforbrug og miljøpåvirkning, som branchen på nuværende tidspunkt mangler, og som kan gøre de komplekse byggerier mere simple at arbejde med i praksis i cirkulære sammenhænge. Derudover skal der skabes et robust vidensgrundlag, der kan understøtte bygningsdesignerne og beslutningstagerne til at vælge de rigtige strategier for cirkulær økonomi, der sikrer, at fremtidens bygninger er mere ressourceeffektive og mindre miljøbelastende.
En fokuseret indsats
Det vil ikke give mening for branchen at skulle fokusere på alle aspekter af byggeriet på én gang. Derfor skal analyserne vise, hvor det i første omgang er vigtigst at fokusere indsatsen om øget ressourceeffektivitet og nedbringelse af miljøpåvirkninger. Samtidig har man valgt at fokusere forskningen på drivhusgasudledning, selvom også andre miljøpåvirkninger så som ozonlagsnedbrydelse, forsuring mm. er blevet vurderet. Dette bygger bl.a. på en forventning om, at fremtidige lovkrav og grænseværdier bl.a. vil fokusere på drivhusgasudledning. Analyserne har desuden vist, at bygningernes resultater kan variere meget fra miljøpåvirkning til miljøpåvirkning og derfor give tvetydige konklusioner.
Svarene findes i bygningernes DNA
Selvom der kan være store forskelle på bygningerne, viser de foreløbige resultater visse fællestræk, når det kommer til, hvor de største drivhusgasudledninger kommer fra. F.eks. kommer ca. 60-75% af drivhusgasudledningen fra produktionen af bygningerne, ca. 15-35% kommer fra materialeudskiftninger, især efter 50 år, hvor nogle af de større og mere betydningsfulde byggekomponenter og byggematerialer skal skiftes ud, og kun ca. 5-10% af drivhusgasudledningen kommer fra nedrivning af bygningen. Derudover viser analyserne, at der findes enkelte materialer som f.eks. aluminium, som selv i små mængder har en høj drivhusgasudledning sammenlignet med bygningernes øvrige materialer.
Det tyder på, at der, hvor det største potentiale for at nedbringebygningernes drivhusgasudledning findes, er i forbindelse med produktionen af bygningerne, hvor valget af materialer. kan have en stor betydning. I forbindelse med bygningernes drift og vedligeholdelse kan det også give mening at kigge på nogle af de større materialeudskiftninger, der sker efter 50 år. Af resultaterne har man også fundet ud af, at det kan have en stor betydning for den næste bygning, hvordan materialerne bruges i den første bygning. Det er nemlig først i det øjeblik, at materialerne går i cirkulation og f.eks. genbruges eller genanvendes i næste byggeri, at ressource- og miljømæssige gevinster opnås.
Det handler om, hvilke forudsætninger, der er blevet givet for materialernes brug i den første bygning, de bygges ind i, og især forudsætningerne for, om materialerne kan bruges igen, når de tages ud af bygningen, og hvad materialerne kan bruges til - f.eks. om de kan bruges i en ny bygning eller skal genanvendes. Derfor er det rigtig vigtigt at vælge materialer og designløsninger på baggrund af hvad materialerne skal bruges til her og nu, men også i forhold til hvad de skal bruges til, når de tages ud af bygningen, så man ikke kun tænker i her og nu løsninger, der muligvis hindre en bedre udnyttelse af ressourcerne senere. Resultaterne peger på, at der er nogle indsatser, som vi kan gøre her og nu for at nedbringe bygningernes drivhusgasudledning, og samtidig er det vigtigt, at vi sørger for at skabe de rigtige forudsætninger for, at kritiske materialer kan gå i cirkulation senere. Dermed kan vi sikre vores fremtidige ressourcer og forsat minimere drivhusgasudledningen, der er forbundet med brugen af ressourcer.
Der er stadig brikker i puslespillet, der mangler at falde på plads, før man kan komme med konkrete bud på løsninger til branchen. Derfor skal Ph.d.-projektet på baggrund af de foreløbige resultater fra bygningernes DNA i det videre forløb nu spore sig endnu mere ind på, hvor indsatsen skal fokuseres. Det handler bl.a. om at finde ud af, for hvilke byggekomponenter og byggematerialer cirkularitet giver mening, da genbrugs- og genanvendelses-potentialet og gevinsterne heraf ikke vil være ens for alle byggekomponenter og byggematerialer. I forlængelse af det handler det især om at finde ud af, med hvilke designstrategier og løsninger man bedst muligt kan sørge for, at de vigtigste materialer i bygningerne kan enten genbruges eller genanvendes.
Internationalt samarbejde skal styrke forskningen
I MT Højgaard skeles der også til lande som Holland, der på mange måder ligner Danmark, og hvor der også forskes intenst i cirkulær økonomi i den hollandske byggebranche. På det Teknologiske Universitet i Delft har man som det eneste sted i verden oprettet et stort samarbejdsnetværk mellem forskere og hele byggebranchens værdikæde med det formålet at fremme udviklingen af cirkulær byggeviden, der kan muliggøre fremtidens cirkulære bygninger, byer og infrastrukturer.
Nu er man klar til at udveksle viden på tværs af de to lande gennem et internationalt samarbejde, der skal styrke forskningen. Denne viden skal være basis for design og udførelse af fremtidens cirkulære byggeri og hjælpe os til at træffe mere bæredygtige designbeslutninger på et langt mere kvalificeret grundlag.
Denne artikel er del af et tema:
I fokus: cirkulær økonomi i 2019
Den første hype om cirkulær økonomi er ovre, og det seriøse arbejde er begyndt. Så hvad er udfordringerne, som står tydeligst frem nu? Pilen peger mod samarbejde på tværs af siloer, udviklingen af materialer og at få det fulde potentiale i sving.
