Et bud på fremtidens cirkulære bygningsdesign

Byggebranchen mangler en ensartet tilgang til cirkulær økonomi
I entreprenørvirksomheden MT Højgaard har cirkulær økonomi være på dagsordenen siden 2015, hvor MT Højgaard bidrog til den første udgivelse af bogen ”Building a Circular Future” og sidenhen også bidrog til genudgivelsen i 2018. Bogen sætter fokus på de byggetekniske aspekter af, hvordan betonkonstruktionerne i en bygning kan designes til adskillelse med henblik på direkte genbrug af de præfabrikerede betonelementer frem for at nedknuse og genanvende betonen som vejfyld og lignende. Samtidig fokuserer bogen også på, hvilke økonomiske gevinster og potentielle miljøfordele genbrug kan have. Men selvom cirkulær økonomi nu også er kommet på resten af branchens dagsorden, er begrebet vidt favnende, og der mangler en ensartet tilgang med tæt tilknytning til branchens praksis som hele branchen kan følge. Derfor er cirkulær økonomi blevet til lidt af et ”buzz”-ord som bruges i alt for mange misvisende sammenhænge uden at bygge på evidens på konceptets grundprincipper om at øge ressourceeffektivitet, minimere affald og nedbringe miljøpåvirkningerne. Det betyder også, at der dukker flere og flere cirkulære initiativer op, som stikker i mange retninger, og som man ikke kender den egentlige effekt af. Med andre ord mangler der viden om, hvordan bygninger skal designes, så de understøttes af cirkulær økonomi, og det kan vildlede branchen og derved fokusere på de forkerte problemstillinger. Det vil man i MT Højgaard forsøge at gøre noget ved for at byggebranchen kan flytte noget i fællesskab.  

Mulighederne er mange
I MT Højgaard har man derfor startet et 3-årigt erhvervs-Ph.d.-projekt op i oktober 2017 i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut og Syddansk Universitet, hvor erhvervs-Ph.d.-studerende, Leonora Charlotte Malabi Eberhardt, bl.a. undersøger, hvordan konceptet omkring cirkulær økonomi kan implementeres i praksis i byggebranchen. I første omgang har Leonora undersøgt, hvilke designmuligheder omkring cirkulær økonomi, der findes inden for byggeri. Formålet med undersøgelsen er at få et overblik over eksisterende bygningsdesignstrategier, som knytter sig til cirkulær økonomi-konceptet. På baggrund af mere end 500 publikationer omhandlende eksisterende forskning og byggeprojekter fra hele verden har Leonora opbygget en liste, der kategoriserer de identificerede initiativer i 20 overordnede bygningsdesignstrategier. Disse initiativer kan potentielt hjælpe med at øge fremtidige bygningers ressourceeffektivitet, minimere affaldet og nedbringe miljøpåvirkningerne ved de forbedrede muligheder for at cirkulere materialerne gennem f.eks. genbrug eller genanvendelse.

 Designstrategierne er rangeret efter hvilke designstrategier, der er blevet anvendt mest. Listen af designstrategier skal tjene som et input til den videre forskning i implementeringen af cirkulær økonomi i byggebranchen og være et springbræt til udviklingen af nye designkoncepter, som branchen kan anvende i praksis.

Undersøgelsen har vist, at designstrategierne ofte bruges som forebyggende tiltag i den tidlige designfase af et byggeprojekt frem for f.eks. affaldshåndteringsstrategier ved byggeriets nedrivning, når affald ikke kan undgås. Men strategierne kan også bruges igennem resten af byggeriets levetid, da der løbende sker materialeudskiftninger i forbindelse med drift og vedligeholdelse. De forskellige designstrategier bliver tolket og praktiseret på forskellig vis med forskellige bæredygtige mål fra byggeprojekt til byggeprojekt. Derudover er designstrategierne i mange tilfælde tæt knyttet til hinanden, idet én designstrategi kan muliggøre eller forbedre grundlaget for en anden designstrategi. F.eks. kan design af byggekomponenterne og byggematerialerne, så de nemt kan skilles ad, forbedre byggeriets overordnede fleksibilitet i forhold til senere ændringer i byggeriets brug. Derfor fremgår det også af undersøgelsen, at eksisterende byggeprojekter ofte har valgt en kombination af flere designstrategier, der kan arbejde sammen om at nå forskellige bæredygtighedsmål frem for at fokusere på enkeltstående strategier. Det tyder på, at der skal en kombination af mange forskellige designstrategier til for at understøtte den cirkulære udvikling i byggebranchen. Designstrategierne begrænser sig ikke til bestemte bygningstyper, men valget af designstrategier vil formentlig komme til at variere fra projekt til projekt afhængig af, hvad der giver mening for det enkelte projekt. Selvom valget af designstrategier ofte bygger på intuition frem for veldokumenterede ressource-, affalds- eller miljøeffekter, viser undersøgelsen, at der findes flere gode muligheder for, hvordan byggebranchen potentielt kan nå i mål med cirkulær økonomi.     

Circle House skal stå model for branchen
MT Højgaard har i samarbejde med 40 andre brancheaktører på tværs af den danske byggebranches værdikæde været med til at udvikle Circle House med Lejerbo som bygherre. Circle House er Danmarks første almene boligbyggeri, bliver bygget efter cirkulære principper. Projektet er støttet af Miljøstyrelsens Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) samt Realdanias program for Innovation i Byggeriet og bliver bygget i Lisbjerg ved Århus og forventes færdigopført i 2020. Målsætningen for projektet er, at 90% af de indbyggede materialer og komponenter enten skal kunne genbruges direkte eller genanvendes efter endt levetid uden at miste afgørende værdi. Dette er sikret gennem bl.a. bevidste materialevalg og ved, at byggekomponenter og byggematerialer kan skilles ad. Samtidig har man sikret byggeriet en lang levetid gennem fleksible og adapterbare designløsninger, der sikrer en nemme drift og vedligeholdelse, og som samtidig muliggør, at boligenhederne nemmere kan tilpasses fremtidige ændringer i brugs- og boligmønstre. Projektet er et godt eksempel på, hvordan de førnævnte designstrategier kan anvendes. Som det fremgår af tabellen er 13 ud af de 20 kortlagte designstrategier er blevet kombineret med hinanden for at kunne nå bæredygtighedsmålet for Circle House. Detaljerne for de tekniske løsninger kan findes i Circle House-bogen, som kan downloades gratis fra nettet: https://issuu.com/3xnarchitects/docs/circlehouse_ed1d0f3959e266.

Nogle af de største udfordringer ved cirkulært byggeri er manglen på bl.a. cirkulære værdikæder, cirkulær byggepraksis, økonomiske incitamenter og infrastruktur til at håndtere cirkulært byggeri. Derfor har man i projektet desuden analyseret værdikæder, forretningsmodeller, businesscases og rammevilkår for at komme nærmere nogle af de mange ubesvarede spørgsmål omkring cirkulært byggeri. Et af hovedformålene med Circle House er, at det skal stå model for resten af branchen og medvirke til at udvikle og udbrede viden og erfaringer om cirkulært byggeri på tværs af hele byggebranchen.

Samarbejde giver branchen et kompetenceløft
Den største læring fra Circle House-projektet har været, at cirkulært byggeri ikke er muligt uden tidligt samarbejde på tværs af hele byggeriets værdikæde. Derfor vil projekter som Circle House udelukke de aktører på markedet, der ikke er villige til at samarbejde, og det kan skubbe til den cirkulære udvikling og innovation i byggebranchen, i og med at udvikling og innovation bliver en nødvendighed for aktørerne, hvis de fortsat vil være en relevant samarbejdspartner i fremtidens cirkulære byggepraksis. Det er også et tegn på at branchens på nuværende tidspunkt ikke formår at udnytte et fælles potentiale godt nok. Fordelen ved et tidligt samarbejde på tværs af byggeriets værdikæde er også, at det giver bedre projektresultater med mindre fejl og mangler. Samtidig giver det et kompetenceløft til alle de involverede parter, når flere fagligherder mødes for at gribe den samme problemstilling an fra flere forskellige vinkler, som kan tages videre til de efterfølgende projekter. Ofte går værdifuld viden fra et projekt tabt, fordi det rodfæstes i individer frem for at blive samlet op, analyseret og raffineret hos firmaerne eller i industrien og dermed skabe en mere ensartet og forbedret byggepraksis og et bedre beslutningsgrundlag.  Derfor er det vigtigt, at den værdifulde viden som Circle House-projektet har bidraget med, bliver givet videre til dem, der skal skabe de næste cirkulære byggeprojekter.

Cirkulære designstrategier i nybyggeri
I forbindelse med undersøgelsen omkring cirkulære designstrategier peger Leonora på, at der erl flere byggerier, der i dag rives ned, før byggeriernes har udtjent deres mulige levetid. Det tyder på en meget dårlig udnyttelse af de indbyggede ressourcer og bygningernes holdbarhedspotentiale. Men der kan være flere årsager til, at man vælger at rive ned frem for at bevare og renovere. Leonora mener, at en af de væsentligste årsager er, at bygningerne ofte ikke er designet til at følge med udviklingen inden for f.eks. brugermønstre og funktionskrav, der kan ændre sig markant over tid. Da bygningerne ikke er nemme at tilpasse til de nye forhold, er det ofte nemmere for bygherre at bygge nyt. For at undgå utidig nedrivning og i stedet forlænge bygningens og dermed også ressourcernes levetid, bør der ved nybyggeri overvejes, hvordan man sikrer en vis fleksibilitet, der muliggør, at bygningerne kan rumme fremtidige ændringer, ligesom man har gjort i Circle House. Omvendt, hvis bygningerne kun er tiltænkt en kort levetid, bør man overveje, hvorvidt det giver bedst mening at bruge byggekomponenter og byggematerialer af en lavere kvalitet, der kun holder inden for byggeriets korte levetid, eller om byggekomponenterne og byggematerialerne skal kunne genbruges senere i et nyt byggeri. En anden vigtig ting er, at selvom byggekomponenterne og byggematerialerne designes, så de kan genbruges, vil de på et eller andet tidspunkt nå til et punkt, hvor det ikke længere giver mening at genbruge dem. Derfor er det vigtig også at overveje, hvad der skal ske med byggekomponenterne og byggematerialerne, når de på et tidspunkt ikke kan genbruges længere og måske sørge for at have valgt materialer, der f.eks. gør, at byggekomponenterne og byggematerialerne i det mindste kan genanvendes. Det handler om at skabe de rigtige forudsætningerne for, om byggekomponenterne og byggematerialerne fortsat kan gå i cirkulation og være bevidst om, hvad det er for nogle problemer kontra muligheder, vi efterlader til de fremtidige generationer.