CO2-regnskab gjort nemt: Sådan slipper din virksomhed for besværlige processer

Beregning af virksomheders CO2-aftryk på tværs af Scope 1, 2 og 3 er ofte forbundet med stort besvær - men sådan behøver det ikke at være.

ESG er på alles læber for tiden – og det med god grund taget den nye EU taksonomi i betragtning. Climaider er en Sustainability Mangement Platform, der hjælper virksomheder med at måle og beregne ESG tal og leve op til de nødvendige regulativer. Selvom vi hjælper på hele ESG spektret, vil vi i det følgende dykke ekstra meget ned i E’et (Environment) i form af CO2-regnskab. Det skyldes, at det er her, virksomhederne oplever de største udfordringer med at måle og rapportere.

CO2-regnskab

Der kan være mange grunde til at lave CO2-regnskab- og rapportering i virksomheder. Nogle er omfattet af EU regulativer og andre vil gerne styrke deres bæredygtige profilering over for kunder, investorer og medarbejdere. Hvad end årsagen er, så tyder meget på, at virksomheder der gerne vil forblive konkurrencedygtige, også bør tage ansvar for deres miljø- og klimapåvirkning.

Besværlige manuelle processer

Mange virksomheder støder hurtigt ind i en mur af uventet meget arbejde, når de skal begynde processen forbundet med at kvantificere CO2-udledningen fra alle virksomhedens processer - og det også selvom, at de har hyret et velbetalt bureau til at beregne deres CO2-udledning.

Beregningen af CO2-udledning kræver nemlig, at de der står for beregningen, skal bruge data på alle virksomhedens processer. Det betyder i praksis, at projektlederen ofte skal have fat i et utal af forskellige personer internt i virksomheden for at anskaffe tal på alt fra energiforbrug, frokostordning, produktion, køb af kontorartikler mm.

Forbrugsbaserede og aktivitetsbaserede emissioner

Når vi i Climaider hjælper virksomheder med at beregne deres CO2-udledning, er det første vi gør, at få et komplet overblik over alle virksomhedens udledninger. For at få indsigt i disse tal, starter vi med at se på virksomhedens forbrugsbaserede data. Det er netop denne process, der kan være en besværlig start for mange virksomheder.

Automatiseret dataindsamling

I Climaider har vi udviklet en række integrationer, der gør det muligt at trække forbrugsdata direkte ind i vores Sustainability Mangement Platform. Det betyder, at vi på få minutter kan skabe en CO2-baseline, kortlægge udledningshotspots og sikre, at vi dækker al relevant upstream data. Herfra kan vi så i samarbejde opkvalificere dataen til at blive endnu mere nøjagtigt på de største udledningskategorier. Denne funktion alene sparer projektledere, ESG-managere og andre stakeholders mange timers besværligt arbejde.

Opgradering af data

Når vi har indsigt i virksomhedens overordnede CO2-aftryk, så er det naturlige næste skridt, at vi opkvalificerer dataen på de kategorier, hvor virksomheden udleder allermest CO2.

Det vil for nogle virksomheder være kategorier som produktion og strømforbrug, mens det for andre vil være transport og drift af website. Det afhænger fuldstændigt af virksomheden og deres aktiviteter. Netop derfor er det også afgørende for CO2-beregningens integritet, ikke blot at stoppe ved forbrugsbaseret data. Jo mere præcision det er relevant at tilføje til beregningerne, des længere ned skal man kigge i værdikæden.

Sådan udnytter du bedst et CO2-regnskab

Et CO2-regnskab er ikke meget værd, hvis du ikke forstår tallenes betydning. Derfor kan det være en god idé at sammenligne din virksomhed med branchegennemsnit, for bedre at forstå din situation. Et CO2-regnskab hjælper dig også med at identificere områder, hvor du kan reducere dine udledninger og forbedre din virksomheds bæredygtighed.

En af de nyere features, der er lanceret hos Climaider er vores reduktions- og målsætningsmodul. Her kan virksomhederne sætte sig mål, se hvor meget CO2, de skal reducere hvert år for at nå det, og så lægge en gennemarbejdet reduktionsplan på baggrund af det.
Savner du hjælp til CO2-beregning- og reduktion i din virksomhed, eller er du klimakonsulent, der hjælper andre virksomheder? Så vil vi meget gerne hjælpe dig. Læs mere her.

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Software er nøglen til god ESG

Oplysningskravene for ESG-relaterede emner stiger eksponentielt, og fortidens datapraksis er slet ikke den opgave voksen.  Derfor zoomer CSR.dk ind på ESG software. En god løsning kan hjælpe med både at opfylde kravene fra investorer, kunder, lovgivere, audit-selskaber og andre interessenter og med at skabe ny værdi for virksomheden med udgangspunkt i data.

12.06.2023Climaider ApS

Sponseret

Virksomheders forpligtelser til ESG i Årsregnskabsloven: Hvad er kravene?

12.06.2023Climaider ApS

Sponseret

Hvilke EU regulativer omfatter din virksomhed: Få et gratis lovgivningstjek

12.06.2023Climaider ApS

Sponseret

En Guide til ESG-nøgletal: Hvad er de, og hvorfor er de vigtige?

15.05.2023Climaider ApS

Sponseret

CO2-regnskab gjort nemt: Sådan slipper din virksomhed for besværlige processer

15.05.2023Climaider ApS

Sponseret

Fra nystartet virksomhed til CO2-neutral: Sådan sikrede Dawn Health grøn vækst

15.05.2023Climaider ApS

Sponseret

Undgå greenwashing anklager med et CO2-regnskab