Coop lancerer verdens nok første tracker, som viser kunderne deres øko-andel

Coops kunder kan nu som de formentligt allerførste i verden følge med i, hvor stor en andel af deres dagligvareindkøb, der er økologisk. Funktionen findes i den grønne boble i Coop appen, og den skal være med til at give økologien et boost.

Hvor stor en andel af dine dagligvarer er økologiske, og køber du mere eller mindre økologi end de andre medlemmer? Det er nogle af de spørgsmål, Coops kunder kan få svar på, når de besøger økotrackeren i Coop appen. Her kan man både se sin samlede økoandel og økoandelen i de enkelte kategorier som f.eks. mejeri, grønt, brød og kød.

Økotrackeren skal sammen med lavere priser give økologien lidt ekstra medvind, forklarer Kræn Østergård Nielsen, adm. direktør i Coop:

”Coop var den første til at introducere økologien bredt for 30 år siden. I dag har vores supermarkeder den højeste andel af økologiske varer på hylderne - og vores kunder kvitterer ved at være dem, der oftest køber økologi. Nu får de mulighed for at dykke ned i deres egne øko-data og se, hvor de evt. kan skrue op. Kombineret med de lavere priser i vores butikker vil det give økologien et boost, til gavn for bl.a. biodiversiteten og dyrevelfærden, og det gør mig oprigtigt glad.”

Konkrete tal motiverer

I Coop appen har Coops kunder siden 2020 kunnet følge med i, hvor stort et klimaaftryk deres indkøb efterlader. Erfaringerne viser, at de kunder, der bruger klimafunktionen, faktisk har et lavere klimaaftryk pr. vare end de kunder, der ikke bruger funktionen. Thomas Roland, ansvarlighedschef i Coop, har været med til at udvikle både klima- og økofunktionen i Coop appen:

”Vores erfaring er, at kunderne gerne vil have oplysninger om deres indkøb, og at flere på baggrund af tallene handler mere bæredygtigt. Og så er det blevet ret almindeligt for mange at tracke på, hvor meget de træner og sover osv. Nu bliver det også muligt at holde øje med, hvor økologisk du lever.”

Sammen med øko- og klimafunktionen vil Coops kunder også møde små, grønne nyheder om bæredygtige vaner og varer, når de fremover besøger den grønne boble. Alt sammen skal det hjælpe flere økologiske varer ned i kurvene og hjem i køkkenerne.

Det er kun de kunder, der har givet tilsagn til at få boblen, der får adgang til funktionerne.


Fakta om økotrackeren og den grønne boble:

  • ’Øko-andel’ og ’Mit klimaaftryk’ findes begge i den grønne boble i Coop appen. Begge beregnes ud fra kundens køb af varer i Coops butikker.
  • Øko-andel viser kundens:
  • Samlede økoandel
  • Økoandelen inden for de enkelte kategorier som mælk, ost, grønt osv.
  • Økoandelen sammenlignet med en gennemsnitlig bruger af funktionen
  • Status på økoandelen sammenlignet med ugen inden.
  • Også ’Mit klimaaftryk’ har fået nyt visuelt udtryk og er blevet opdateret, så man - udover at kunne tjekke sit eget klimaaftryk - nu også kan læse korte forklaringer på, hvorfor varer fra de enkelte varegrupper typisk har et højt eller lavere klimaaftryk.
  • I den grønne boble møder kunderne fremover små grønne nyheder om bl.a. bæredygtige varer og vaner.
  • Boblen og dens data deles kun med de kunder, der har givet Coop tilsagn.

Se mere om ’øko-andel’, ’Mit klimaaftryk’ og den grønne boble her https://medlem.coop.dk/coop-app/klimaaftryk

03.11.2023COOP Danmark A/S

Sponseret

Coop lancerer verdens nok første tracker, som viser kunderne deres øko-andel

11.08.2022COOP Danmark A/S

Sponseret

Coop og Mærkevareleverandørerne vil hjælpe virksomheder med at reducere CO2-aftryk

08.08.2022COOP Danmark A/S

Sponseret

Coop åbner ny bæredygtig butik

05.10.2021COOP Danmark A/S

Sponseret

Coop har reduceret sin CO2-udledning med 32%

29.09.2021COOP Danmark A/S

Sponseret

Happy Hour i Kvickly og SuperBrugsen skal sætte fokus på madspild

19.09.2020COOP Danmark A/S

Sponseret

Ny klimaberegner har fået over 200.000 danskere til at tjekke deres klimaaftryk på mobilen